40 i streg

Sidste gang jeg var til Fruens Bøge Marathon er 32 marathon siden. Den dag løb jeg mit marathon nr. 100 og kom i Klub 100 Marathon. Ja, jeg kan ikke engang sige løb, for det var den første gang, jeg gik eller powerwalkede et marathon. 

Derfor var det endnu mere fantastisk at være med i dag – løbende 🙂

I denne uge har jeg været godt løbende, og det fortsatte i dag. Det føles godt, og jeg har ingen skavanker. 

Jeg glæder mig altid til at komme til Fruens Bøge Marathon, hvor arrangør Kevin Vilhelmsen og hans familie altid tager godt imod. I dag havde jeg fornøjelsen af at følges med Kevin de første fire runder. Han har været skadet i en periode og er ved at træne op, så han skulle ikke løbe så hurtigt og heller ikke et helt marathon endnu. 

40 marathon på 40 dage – det virker også nogen gange helt uvirkeligt for mig. Det har været og er en spændende process med nye erfaringer hele tiden. Nogen hårdere end andre. 

Jeg er helt klar til 40+ mere. Lige nu synes jeg, at jeg har prøvet det hele, men det ved jeg, er en illusion. Der kommer nye udfordringer i de næste 325 dage, men det er nok godt, at jeg ikke kender dem endnu 🙂 

Nu vil jeg tage til forældremøde. Udover marathonløb er jeg en dedikeret mor, og jeg prøver at være med, så meget jeg kan. 

Det kan jeg selvfølgelig ikke være lige så meget, som jeg plejer, og det er indimellem svært for mig at acceptere. Men jeg har fundet ud af, at det går alligevel og endda ligeså godt. Det er en meget sund erkendelse 🙂

Dagen i tal
Tidspunkt Torsdag den 23. august 2012, kl. 10.00
Sted Fruens Bøge Marathon, www.fruensboegemarathon.dk
Resultat 4.45.27
Løb nr. 40
Løb tilbage 326
Kilometer i alt 1.688,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/40-i-streg/

2 kommentarer

    • Henrik Weis on 24. august 2012 at 19:28
    • Svar

    Sejt, simpelthen bare sejt 🙂

    • Tina on 23. august 2012 at 20:17
    • Svar

    Whauu..Annette super dejligt at have dig med til Fruens Bøge Marathon. Du er en inspirationskilde og dit gode humør og optimisme smitter. Tak

    Knus Tina

Skriv et svar

Your email address will not be published.