Endnu mere snak

Der er mange årsager til, at jeg er faldet for at løbe maraton, og en af dem er det sociale samvær. Det er super hyggeligt at løbe og snakke, og jeg har efterhånden haft rigtig mange gode snakke i løbeskoene 🙂

I dag var jeg tilbage i Næstved til Fredskov Marathon med depot hos mine forældre. Det er altid dejligt at komme hjem. Det var 14. gang i projektet, at jeg løb ruten i dag, og jeg er langt fra træt af den eller mine forældres omsorg i depotet 🙂

Mit gode selskab i dag var Preben Damsgaard, som satte farten ned og fulgtes med mig hele vejen. Vi fik vendt og drejet mange emner. Det er skønt at møde nye mennesker og høre om deres liv og erfaringer. Det nyder jeg meget. 

Sjovt nok – når jeg har planer om at løbe langsomt, så sker det ikke. I går var min plan, at sluttiden i dag skulle være 5+ for at forebygge. I dag fulgtes jeg med Preben og tænkte, "Det går nok." Dumt eller??

Mine ben har det fint, men det er jo hele tiden et eksperiment, og jeg skal mærke efter hele tiden, hvad mine ben og resten af kroppen fortæller mig. Det gør jeg efter bedste evne 🙂

 

Dagen i tal
Tidspunkt Mandag den 27. august 2012, kl. 7.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.40.06
Løb nr. 44
Løb tilbage 322
Kilometer i alt 1.856,8km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/endnu-mere-snak/

Skriv et svar

Your email address will not be published.