Weekend foran computeren

og nu er hjemmesiden så færdig, som den kan være lige nu. Siden vil altid være under udvikling, så den kan aldrig få prædikatet færdig.

Jeg blev ikke hjemme fra marathon i dag for at lave hjemmeside – aldrig i livet 🙂 Vi havde sammenfald af begivenheder i familien. Viktor skulle til sit første indendørsfodboldstævne, og Emilie skulle spille håndboldkamp. Emilie er begyndt at spille kamp næsten hver søndag, så hun tilbød at tage alene til kamp, så vi alle kunne se Viktors debut. Konklusionen er endnu engang, at mor ikke behøver at være med til det hele. Jeg nød at være med til Viktors debut, og bagefter var det dejligt med brunch – mens mine tanker lige strejfede mine kære løbevenner i Ålsgårde til sæsonens første løb i snevejr.

Det er dejligt at mærke længslen efter den lange tur – de 42,2 km. Heldigvis har Rene Hjorth Olsen lavet løb omkring Damhussøen på torsdag, så der er kun 4 dage til. Det er rigtig Cannonball stil, hvor vi selv skal have depot med – til gengæld er det billigt. Billigt kan jeg godt lide.

Når jeg skal løbe 366 marathon på et år, er startgebyr en væsentlig omkostning, så det er super fedt at Jerk W. Langer har lavet Skodsborg Marathon Basic. Helt-nede-på-jorden-marathon med simpelt depot, ingen medalje og lav pris. Ellers er alt som det plejer. Jeg har lånt rammerne, og lavet Fredskov Marathon Basic, så vi ikke skal bruge alle vores lommepenge på startgebyrer 🙂

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/01/weekend-foran-computeren/

Skriv et svar

Your email address will not be published.