I går var en god marathondag, og det var en lettelse at glemme tiden og løbe uden pres. Jeg er med på, at I må undre jer og tænke, hvorfor gør hun ikke det hver dag – løber uden pres. Hvad er der med den tid, når hun alligevel løber langsomt?
Der er bare noget med de magiske grænser 3 timer, 4 timer og her i projektet er den magiske grænse for mig 5 timer. Jeg vil gerne have en sluttid på under fem timer, også selvom det ikke betyder noget i det store billede. Det er to sekunder, det drejer sig om. 4.59.59 eller 5.00.01, men i mit hoved er der en verden til forskel.
Det vil jeg ændre på, for det vigtige er at lytte til min krop. Når jeg i mange dage har kæmpet for at komme under fem timer, er det min krop, der fortæller mig, at den har brug for lidt mere tid. Hvis jeg har tænkt mig (og det har jeg) at komme igennem 366 marathon på 365 dage, så SKAL jeg lytte til kroppen.
Hvor svært kan det være? MEGET for selvom jeg godt ved, hvad jeg skal gøre, så har jeg indimellem et sind, der driller mig – et sind jeg fortsat skal træne. Et sind der kan finde på at fortælle mig (når jeg er uopmærksom) at det og det er for dårligt. Så jeg lærer og udvikler mig hele tiden, og tak for det 🙂
I dag var der militærøvelse i det terræn, hvor vi normalt løber Fredskov Marathon i Næstved, så vi var rykket hjem til mig selv. Det er trejde gang, at vi løber her, og det er fint med variation.
Jeg havde besøg af Joao Penaguiao, der arbejder med TV og er interesseret i at lave noget om projektet og udfordringerne omkring det. Han er selv marathonløber, så vi løb og snakkede.
Derefter snakkede Joao med Ulrich, for det er et familieprojekt. Nu skal Ulrich og jeg finde ud af, om vi har lyst til at åbne dørene så meget op for alle andre. Det vil komme meget tæt på – også når det er hårdt, og der er tårer. Det er dér, det er mest spændende 🙂
Vi var mange til start, vejret var godt, og jeg holdt mit løfte om ikke at presse mig selv. Et super godt marathon 🙂
Efter løbet havde jeg en aftale med min fysioterapeut Jacob Norholdt Hansen. Udover behandlingen var det meget givende med sparring. En rigtig energiindsprøjtning.
Dagen sluttede ikke der. Viktor spillede fodboldkamp, og jeg var glad for at kunne være med på sidelinjen.
Dagen i tal
| Tidspunkt | Onsdag den 3. oktober 2012, kl. 8.30 |
| Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
| Resultat | 5.12.48 |
| Løb nr. | 81 |
| Løb tilbage | 285 |
| Kilometer i alt | 3.418,2 km |
2 kommentarer
Som daglig stalker kan jeg desværre kun være enig i, at det er tårerne og modgangen, som gør det virkelig interessant. Ikke at det skal være følelsesporno, men hvem gider i længden høre om en tur til toppen af Mt. Everest, hvor vejret er fint og der ikke er problemer undervejs? Utvivlsomt en stor oplevelse, men ikke just specielt ophidsende læsning. Op- og nedture undervejs, samt hvordan modgangen (forhåbentlig) besejres igen og igen, vil formentlig altid være det, som for alvor fanger læserne. Så beklageligvis er det jo nok sådan, at jo hårdere det er for dig (både fysisk og psykisk), desto mere spændende og ikke mindst lærerigt vil det være for de fleste af os daglige besøgende, som følger dit projekt/eventyr med stor interesse. Kan kun være imponeret over hvordan du har klaret det indtil nu (i det omfang vi som læsere er blevet indviet) og krydser fortsat fingre og håber, at du når hele vejen til 366!
5+! Sådan! Det lyder faktisk godt! 🙂