Aneste Fredskov

I går blev min bog, Maratonkvinden, sendt til korrektur, og Ulrich sagde til mig: Hvor er der marathon i morgen. Bogen er færdig. Det skal du da fejre med et marathon. Om han foreslog det fordi, han ville have lidt fred herhjemme, melder historien ikke noget om 🙂 Jeg har arbejdet meget koncentreret med bogen, og der har …

Læs mere

Det var en skøn solskinsdag i Knuthenborg Safaripark i lørdags, hvor vi var omkring 300 løbere til start til både halvmarathon og marathon.  Jeg havde glædet mig meget til at løbe marathon efter at have brugt rigtig meget tid foran computeren for at skrive min bog. Det var skønt at gense rigtig mange af løbevennerne …

Læs mere

Maratonkvinden – er titlen på min bog som udkommer på Muusmann’ Forlag til oktober. Jeg sidder med næsen i computeren det meste af tiden og gennemlever mit år med marathon. Et helt fantastisk og meget udfordrende år. Det er en ærlig fortælling, hvor jeg blandt andet lukker op for mine tanker og dæmoner. Læs mere her. Det er en spændende …

Læs mere

Mit mål: Manuskript til Maratonkvinden skal være færdig den 15. september.  Hvor vigtigt er det? Nærmest vigtigst, og derfor giver jeg alt, hvad jeg har i mig. Det må gerne gøre lidt ondt, og det gør det også, når jeg skal skrive så mange timer i døgnet som overhovedet muligt. Det er en spændende proces …

Læs mere

Fem en halv uge siden finalen og en måned siden jeg løb sidste marathon. Jeg har savnet det, og det var fantastisk at gense løbevennerne. Der var solskin og smil fra morgenstunden. Jeg var ikke den eneste, der havde savnet det, så mange havde taget en fridag eller på anden måde fået det til at gå op.  Det var første …

Læs mere

Fredagshumøret var i den høje ende af skalaen i dag. Sent i går aftes satte jeg sidste punktum i første kapitel i min bog, og nu er det til gennemlæsning hos forlaget, og jeg er meget spændt på tilbagemeldingen. Det er ligesom at være til eksamen 🙂 Det er blevet en god vane at starte …

Læs mere

Så er vi hjemme igen efter en skøn ferie i Egypten. Jeg er tilbage med genopladede batterier, benzin på tanken og bægeret er tømt. Inden vi tog afsted følte jeg, at jeg var ved at eksplodere – jeg kunne ikke rumme mere, og Ulrich måtte flytte flere interviews. Nu er jeg klar til nye oplevelser …

Læs mere