En del af 4½ times gruppen i smukke omgivelser

Sådan er det at være postbud i Vinterbyøster. Nu er jeg som bekendt ikke postbud, men det samme gør sig gældende for en marathonløber. Så da jeg vågnede i morges, gik jeg spændt ud for at tjekke termometeret. Hvor mange frostgrader skal vi løbe i i dag? Det var ikke så slemt – minus 2 grader.

I dag gjaldt det Vestegnsruten med start fra Ishøj Idrætscenter. Ruten har en længde svarende til marathondistancen (42,195 km), hvor vi løber gennem Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup, Hvidovre, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk. Det er en smuk rute, som byder både på åbent land, skov, by og vand. 

Jeg ser steder, som jeg aldrig ville have set, hvis jeg ikke løb marathon. Når jeg tænkte på Ishøj før, så tænkte jeg på store boligkomplekser og kriminalitet. Nu tænker jeg smukke naturområder. Det er fantastisk at være så tæt på storbyen, og så alligevel være på landet. 

På vejen til Ishøj begyndte det stille at sne, og det fortsatte på en del af løbeturen. Underlaget i dag – sne, bevirkede, at det var lidt hårdere for benene end normalt.

I dag var det socialmarathon, hvor vi følges i grupper. I dag kunne vi vælge mellem en 4 timers og en 4½ times gruppe. Jeg hyggede mig i 4½ times gruppen i super godt selskab, hvor vi fik snakket om mange ting. Der blev også fortalt nogle lumre historier 🙂 Forfængeligheden er helt væk! 

Henriette og jeg nyder depotet

Fire gange på ruten var der depot med varme og kolde drikke, slik og bananer. TAK til I skønne mennesker som trodsede sne og kulde for at sørge godt for os. 

Nu er det dejligt at være hjemme i varmen. I dag var det en speciel tilfredsstillelse at nå målet. Når det gør ekstra ondt, og jeg skal bruge ekstra kræfter for at gennemføre, så er det mere marathon end sædvanligt. 

Selvom kulde og sne har sin charme og er en ekstra udfordring, så begynder jeg at glæde mig til foråret og lunere vejr. 

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke kunne finde på at blive hjemme en dag som i dag, hvor mange mennesker synes, det er for koldt og vådt udenfor. Det kunne jeg ikke. Ordsproget "Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr – kun forkert påklædning" holder i den forbindelse. MEN jeg må indrømme, at i andre tilfælde, er jeg mere kylling. Når det foreksempel gælder transport, så cykler jeg ikke i regnvejr, men tager hellere bilen 🙂

Kunstnerisk selvportræt

Smukke omgivelser på Vestegnsruten

Dejligt at være i mål efter 42,2 km i Fruens Bøge, Odense

Endnu en super marathonoplevelse. Det var som forudset koldt, men jeg havde tilpas med tøj på, så jeg holdt varmen fint. Men frostvejr var det, for der var is oven på vandet i mit vandglas i depotet. Det er først, når jeg står stille, at jeg fryser hurtigt, men det er jo ikke et problem under løbeturen – kun når jeg holder for lange pauser i depotet 🙂 I Fruens Bøge er depotet altid i top. Kevin sørger rigtig godt for os med bananer, slik, chokolade, sodavand, saft og selvfølgelig godt selskab 🙂 

En lille sjov anekdote – jeg kan jo godt lave lidt grin med mig selv. Kevins hjemmeside hedder www.runkevin.dk, og de første gange jeg var inde på siden, tænkte jeg, det var da et pudsigt navn runkevin – Er der noget vin, der hedder sådan på Fyn? Det undrede jeg mig over, indtil en meget kvik løber gjorde mig opmærksom på sammenhængen. Nu er det jo lidt sjovt, hvis du også troede, at man laver Runkevin på Fyn.

Jeg kan godt lide at løbe Fruens Bøge Marathon. Her mødes hele Danmark – Jylland, Fyn og Sjælland (Undskyld Bornholm). Så i Odense møder jeg nogle af de løbere, jeg ikke ser så tit, og sådan var det også i dag – super hyggeligt. Som jeg også har skrevet på min status på Facebook, så er det sociale marathonliv helt i top 🙂

I dag var benene mere trætte end normalt.  Jeg tror, at sneunderlaget var lidt hårdt at løbe på, og det kunne jeg godt mærke – især de sidste 10 km. Jeg tror også, at kroppen arbejder hårdere i kulden for at holde varmen, så jeg synes, det er hårdere at løbe i frostvejr end i lidt lunere vejr, og jeg løber langsommere. Men her er løbere selvfølgelig forskellige. Nogen trives godt i varme, andre i kulde, nogen i støvregn osv. Jeg kan bedst lide temperaturer fra 10 grader og opefter. Jeg er en af dem, der godt kan kan løbe i 30 grader. Det kræver bare meget mere væske. En dag som i dag har jeg ikke brug for så meget væske. Det er med at drikke den rigtige mængde, så jeg ikke har så mange toiletbesøg – hvis man da kan kalde det toiletbesøg. Nogen kalder det – "at træde af på naturens vegne". Ja. jeg har lært at tisse i naturen. Sådan var det bestemt ikke i starten. Da holdte jeg mig hellere, men det er ikke holdbart i længden, så nød lærer nøgen kvinde at spinde. I dag var det koldt på numsen 🙂

Endnu en super marathonoplevelse. Dejligt at mine to medrejsende Jakob (med K) og Lasse kom først i mål, så de havde varmet bilen op til mig.  

Skønt at komme hjem til et meget langt og varmt bad, spise en velsmagende pastasalat og nu ligge på sofaen med computeren, fjernsynet tændt og min dejlige mand ved min side. Livet er skønt!

Depot a la Kevin

Is på Odense Å og sne på stien. Rigtig vinterløbevejr.

42,2 km - tjek 🙂

Skøn pastasalat til energi og restitution

Ipod og ur er til opladning. Tasken er pakket. Man skulle tro, jeg skal være væk i længere tid, men det skal jeg ikke. Bare en dag på kontoret – marathon i morgen i Fruens Bøge i Odense 🙂 I denne vintertid er det bedre at have for meget tøj med end for lidt. Det blev sementeret sidste gang i Odense, hvor det endte med regn og gennemblødte løbere. Der var det godt med ekstra skiftetøj og sko. Jeg har altid et par ekstra løbesko med i tilfælde af, at snøren knækker eller andet usandsynligt skulle ske. Jeg er nemlig ikke klar til at blive barfodsløber 🙂

Det ser heldigvis ud til at temperaturen er steget lidt i forhold til de frostgrader, vi har haft i den sidste tid. Det har været flot med sol og blå himmel, men for koldt efter min smag. I morgen skal vi også se solen, så det bliver en dejlig dag i Odense. Hvad mon turen byder på?

Selvom jeg har løbet mange marathon, så er jeg altid spændt på løbet. Hvordan bliver det i dag? Går det som en leg? Er det sjovt hele vejen eller er det et løb med udfordringer? Hvem følges jeg med? Og når det er Fruens Bøge – hvilken dyr hører og ser jeg – Løver? Kameler? Søløver?

Et er sikkert – uanset hvad, så smiler jeg, når jeg løber over målstregen.

Det er blevet en ny hobby. Er der kommet nye marathonløb til? Løb, der fylder en tom plads i kalenderen. Jeg har lige været derinde igen – for første gang i dag 🙂 Og sørme om der ikke var et nyt løb at skrive i kalenderen – Sydkyst Marathon Cannonball den 10. marts. Det er skrevet ind i kalenderen. Jeg ved ikke, om jeg kan, for Viktor skal spille fodboldstævne i den weekend – indendørssæsonens sidste stævne, så det vil jeg se. Vi må se om tidspunkterne passer sammen.

Sådan gør jeg – skriver alle løb ind i kalenderen – selvfølgelig dem jeg kan og har planlagt at løbe, men også de løb, som jeg måske kan – hvor der en lille mulighed for, at det i sidste ende passer sammen. Så kan du forstille dig, hvordan min kalender ser ud 🙂

I mit andet liv- før marathon, så jeg efter ferierejser i stedet for marathonløb. Efter devisen – hvis jeg leder længe nok, så finder jeg helt sikkert den perfekte billige ferierejse, så vi lige kan tage afsted en ekstra uge 🙂 Nu ser jeg på Marathon Travels hjemmeside og tjekker netbank for at se, om det hænger sammen med en lille marathonrejse. Min 40 års fødselsdag skal fejres med en kærestemarathontur. På min 40 års fødselsdag løber jeg Rom Marathon, mens min dejlige mand hepper. Det er fantastisk, når ferierejser kan kombineres med marathon. I maj skal vi alle fire besøge familie i Beijing, Kina, og jeg skal løbe marathon på den Kinesiske Mur – The Great Wall Marathon. Der er så mange marathonoplevelser, der venter. Så mange spændende steder at besøge. Jeg vil løbe jorden rundt 🙂

Klokken er 21.45. Der er ikke helt ro endnu. Jeg kan stadig høre Emilie og Ulrich tale stille sammen inde på Emilies værelse. En hyggestund før sengetid. Viktor har lukket øjnene efter en god dag. Jeg har også haft en god dag – en rigtig god dag. En dag med masser af motivation og læring. Læringen består især i, at jeg ikke skal til at skrive blogindlæg kl. 22 om aftenen. Vi siger til børnene, at de skal lave lektier inden, de gør noget andet. Det skal også gælde for mig. Ikke fordi jeg har ligget på sofaen 🙂 Vi ved alle, hvordan dagen bare går. Det tager jo lidt tid at handle ind, lave mad, være chauffør, spille lidt Wordfeud med Emilie og høre Viktor læse en historie (hvilket jeg ikke vil være foruden).

I dag var marathondag, og jeg har glædet mig. Det er 14 dage siden sidst, og det er alt for lang tid. Selvom jeg efterhånden har løbet mange løb, så har jeg altid sommerfugle i maven, hvis der er gået mere end en uge siden sidst. Så tænker jeg, om jeg mon kan finde ud af det endnu – ja , sikke noget sludder, men sådan er det altså!

Kl. 8.40 landende jeg ved Damhussøen. Det trejde spor på motorvejen har hjulpet, så jeg var i god tid. Solen skinnede flot over søen, men temperaturen var i bund – 8 minus grader, og så er påklædningen vigtig. Jeg endte med at bestemme mig for 4 lag tøj på overkroppen, og det fungerede perfekt. 

I dag var vi tolv til start. Dejligt at så mange har lyst og mulighed for at løbe en hverdag. Det tegner godt for mit projekt, hvor vi skal være tre løbere hver dag. Mange af os løb sammen de første 30 km – super hyggeligt og gode snakke. Jeg fik mere feedback på mit projekt, hvilket jeg er meget taknemmelig for. De sidste 10 km var i selskab med Rasmus Seebach – det kan jeg ikke klage over 🙂 Ja, jeg glæder mig jo allerede til næste gang, som bliver på torsdag i Odense. 

I mål efter 42,2 km i skønne omgivelser omkring Damhussøen og engen.