I de sidste par måneder har jeg skulle arbejde lidt hårdere for at have energi, overskud og skabe den bedste dag muligt. MEN det betyder ikke, at det går skidt, eller I skal være bekymret for mig – selvom det da er dejligt med jeres omsorg. Det betyder bare, at jeg er et menneske som alle jer andre, og lige nu er jeg igennem en læreproces, hvor jeg bliver opmærksom på nye “ting”, der vil give mig endnu mere livskvalitet i fremtiden. Livet er en rejse, en proces som består af mange, mange små og store processer, og jeg er taknemmelig for hver og en – selvom det ikke er alle udfordringer, jeg har lyst til, når det sker, så ved jeg, at alle processer og udfordringer er nødvendige, og livet giver mig ikke større udfordringer, end jeg kan klare, så jeg er tryg.

Tak, glimmer på og op på kaminhylden. – Hella Joof, Papmache-reglen

Tak er et meget brugt ord i min hverdag, og det er stærk fantastisk følelse, som skaber positive cirkler og bringer godt ind i livet. Der er intet, der er for småt til at være taknemmelig over. Skyr på tilbud i Rema, tørvejr på en løbetur, et krus varmt te på en kold vinterdag, at vågne om morgenen og have et job at stå op til – you get the picture 🙂

Hella Joofs Papmache-reglen hørte jeg i går, da jeg kørte til Nordjylland og besøgte min elskede datter på efterskolen. Hella Joof er skøn, og jeg små-klukkede en del undervejs. Ingen ting at være uenige om i den bog men nye skønne vinkler på livets forhold. Hella bruger også taknemmelighed, og jeg forelskede mig i denne lille øvelse:

Lav en indre kaminhylde som du ser for dit indre øje. På kaminhylden kan du sætte alt det, som du er taknemmelig for, men inden du gør det, så drys glimmer på. Når du har brug for at mærke den gode følelse og få ny energi og motivation, så luk øjnene og se kaminhylden, hvor alt det, du er taknemmelig for, det glimter og sparkler. Tak, glimmer på og op på kaminhylden. 

Det har været en skøn og dejlig weekend. Dejlig mad hos mine forældre. Fantastisk kvalitetstid med noget af mit guld. Otte timer i bil med lydbøger. Marathon med gode ben, overskud og gode løbevenner – endnu engang tillykke til seje Mette med marathon nummer 100. Afslapning med min skønne kæreste. Alt sammen er med til at fylde mig med glæde og mærke kærligheden. Tak, glimmer på og op på kaminhylden.

Dagen i tal

I går var det rigtig efterår med gråvejr, regn og noget blæst. Jeg var først på job og derefter direkte til fyraftensmarathon. Jeg tænkte flere gange om eftermiddagen, mens jeg så ud på regnen – Hvorfor marathon på en efterårsdag i mørke, når jeg kan køre hjem til familien til hygge i tørvejr og lys indenfor?

Svaret er, lysten til at overvinde mig selv var større end lysten til at ligge på sofaen. Lysten til at gøre det, jeg havde sat mig for, var større end lysten til at være magelig og ikke udfordre mig selv. Derfor overvejede jeg ikke på noget tidspunkt at springe fra, selvom jeg nysgerrigt spurgte mig selv, hvorfor??

Regnen stoppede, inden løbet startede, så det endte med at være fint løbevejr for en efterårsaften. Selvom jeg gerne ville løbe, ville jeg også gerne hjem igen, så jeg satte fire timers tempoet på fra start. Det var behageligt, og jeg følte glæden ved at løbe derudaf. Jeg løb i mit eget selskab og holdte en jævn fart indtil sidste runde, hvor jeg fik ondt i maven. I starten kunne jeg se bort fra det, men med to kilometer igen var farten helt i bund, for det gjorde så ondt. Jeg holdt øje med tiden, for jeg var ville ikke give slip på at komme under fire timer. Jeg kæmpede og kravlede næsten over målstregen 55 sekunder før fire timer. 

Første stop derefter var toilettet. Det lettede en smule, så jeg kunne køre hjem til et godt måltid mad. Det skreg min mave efter. Fyraftensmarathon har mange gange før været en udfordring for min mave. Det er svært for mig at ramme det rigtige energiindtag, når jeg skal løbe langt sidst på dagen efter en arbejdsdag. Vi lærer heldigvis hele livet 🙂

Jeg kan, jeg vil, jeg gør det – helt sikkert igen. Måske allerede om to uger, når der er Humør Marathon fyraftensløb igen 🙂

Dagen i tal

Surprise – at løbe marathon gør mig glad i låget 🙂 Godt, for ellers giver det jo ingen mening. Et regnestykke viser, at jeg har brugt over 125 hele dage på at løbe marathon. Derudover er der nogle ultraløb og alle træningskilometerne, så JA, DET GØR MIG GLAD AT LØBE EN TUR. En løbetur, for det behøver ikke være et marathon, giver mig overskud. Livets udfordringer bliver mindre eller ikke eksisterende efter en løbetur. 

I dag var det vigtigt for mig, at løbet var i Næstved, så transporten var minimal, og det startede kl. 8, så jeg kunne være hurtigt hjemme. Min datter er hjemme fra efterskole, og tiden i hendes selskab er kostbar. Det lykkedes at komme hurtigt hjem. kl. 12.10 stod jeg i entreen, og efter et bad var jeg klar til en hyggelig weekend.

Hvad laver du i weekenden? Har du puttet aktiviteter ind, der gør dig glad og giver energi? Uanset om det gør dig glad i låget eller ej, så er det dit eget ansvar at have en god, dejlig og skøn weekend. En fantastisk frihed vi har 🙂

Dagen i tal

Min dejlige kæreste har lavet en del berigende ændringer i mit liv, og en af dem er traditionen på J-dag. Han laver andesteg med alt det lækre tilbehør samt risalamande, og så er der hygge og fest i huset sammen gode venner. Til det hører jo rødvin og juleøl samt til sidst en tur i byen. Selvom jeg ikke dinglede rundt, så blev det alligevel til nogle genstande over ni timer, og det kunne mærkes lørdag, hvor lysten til at slappe af på sofaen var stor. Her må jeg indrømme, at kan jeg godt mærke, at jeg ikke er 20 år mere. Ikke fordi jeg tror, at kroppen havde bedre af det dengang, men min prioritering er anderledes. I dag synes jeg, det er ærgerligt ikke at være helt frisk, fordi kroppen skal restituere efter mere end et glas rødvin. Det tænkte jeg ikke så meget over, da jeg var 20. Nå, men vi havde en skøn aften i fredags, så “no regrets” og det viste sig, at jeg var klar til marathon i dag.

Jeg havde tænkt, at jeg ville løbe efter at komme under fire timer for tredje gang i træk. Af de 650 marathon jeg har løbet er kun 50 af dem under fire timer (nu 651 og 51), så når lysten til at løbe lidt hurtigere er der, så er det bare med med at komme afsted. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det er altid med mig, men i dag var faktoren alkohol og bytur og en spiller på banen, så jeg var forberedt på, at kroppen måske ikke var helt med mig. Jeg troede på det, så jeg satte et fint tempo fra starten, og i det bedste selskab med en masse snak kom jeg rundt. De sidste 12 kilometer var hårde, og tempoet faldt, især op ad bakkerne, men jeg havde tid i banken, så det truede ikke slutmålet om en tid under fire timer. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det.

Lige nu overvejer jeg hvilke ultraløb jeg vil løbe i 2018. Der er så mange spændende løb i Danmark og omegn, så det er godt jeg har mange år endnu til at opleve mange af dem.  Udover nogle ultraløb ser det ud til, at jeg for alvor skal træne på cyklen. 24 timersløb på cykel sammen med kæresten min lyder som en god og meget anderledes plan for mig 🙂

Dagen i tal

Humørmarathon efter arbejde på en almindelig efterårs onsdag med både regn, blæst, sol og mørke.

Kroppen kan bedre lide at løbe marathon fra morgenstunden i forhold til at slutte dagen med det, så fyraftensmarathon er ikke min favoritdisciplin. Men det var det eller ingen marathon de næste tre uger, og i går kunne det lige gå op med job og familie.

Det var mit marathon nummer 650, halvrundt jubilæum 🙂 Heldigvis blev det i skønt selskab med Carsten og David. Dejligt at løbe med drengene, som jeg har mange skønne oplevelser med, og 3.58.59 var ikke sket uden dem – så havde det ikke været vigtigt nok. Jeg kæmpede de sidste 14 km for at følge med, så det var en stor tilfredsstillelse, da det lykkedes at komme i mål under fire timer. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. 

Dagen i tal