Weekendens marathon var anderledes træning end for 14 dage siden. Et højere tempo presser kroppen på en anden måde, så jeg sidder i sofaen med meget ømme lårmuskler 🙂

Musklerne var ømme fra morgenstunden, men jeg pressede alligevel tempoet og løb den første halvdel på to timer. Jeg kunne mærke mine ømme ben og vidste, at jeg ikke kunne holde tempoet. Mest af alt havde jeg lyst til at sænke farten totalt, men noget i mig fik mig til at fortsætte presset, så hver gang tempoet gik ned, pressede jeg mig selv for at gi’ lidt ekstra. Super træning at løbe med ømme ben, for det kommer jeg helt sikkert til, når jeg skal løbe 24 timer på løbebånd i Scala Fitness i Næstved.

På hele turen havde jeg fokus på at fortælle mig selv den rigtige historie. Selvom det var gråvejr og diset, glædede jeg mig over, at det var næsten vindstille og tørvejr. Jeg glædede mig over den gode træning, selvom jeg ikke rigtig havde lyst til at tage afsted i morges. Jeg glædede mig over mine ømme ben, som gav mig mulighed for mental træning. Vi vælger selv, hvad vi fokuserer på. Vi vælger selv, hvordan vi ser verden, og det skaber vores liv. Hvor er dit fokus?

Dagen i tal

Skønt solskinsvejr, blå himmel, frostvejr og næsten ingen vind. Det bliver ikke bedre en dag i januar i Danmark. Jeg har planlagt marathon i dag og i morgen som træning til 24 timer på løbebånd sidst i februar i Scala Fitness i Næstved, så planen var ikke et hurtigt løb. Tanken om at komme under fire timer har dog strejfet mig de sidste måneder. Sidste gang jeg var under fire timer var i marts 2016, og jeg vil gerne vise mig selv, at jeg stadig kan 🙂

Jeg startede ud i et godt tempo sammen med nogle af gutterne, og da vi var halvvejs sagde uret, 1.53, så jeg havde syv minutter i banken. Mine ben kunne godt mærke, at tempoet var højere, end jeg plejer, men jeg følte, at det var okay, så jeg tænkte, En runde mere med fart. Hvis det stadig holder, fortsætter jeg. Jeg skar målet ud i bidder. Hvis jeg havde tænkt, Jeg skal fortsætte med denne fart i 21 kilometer, havde det virket lidt uoverskueligt, men syv kilometer var overskueligt. Fjerde runde gik stadig godt, og da jeg havde en time og 28 minutter til at løbe de sidste fjorten kilometer, vidste jeg, at det ville lykkes. Jeg tog dog stadig en runde ad gangen, Syv kilometer med fart, tænkte jeg, så kan jeg sætte farten ned på sidste runde.

Da jeg løb ud på sidste runde, var benene rigtig trætte, og da jeg havde lovet mig selv, at jeg kunne sætte farten ned de sidste syv kilometer, var det som om, at kroppen havde glædet sig til det. Jeg var fem minutter længere om sidste tur, og i al beskedenhed så holdt jeg fest indeni og tænkte, Sådan Annette. Du kan stadig. Du er så sej. Der er stadig potentiale til at komme under 3.30 (Engang – hvis jeg vil gøre arbejdet 🙂 ) Det er vigtigt, at vi anerkender os selv og giver et skulderklap. Jeg kom super glad og tilfreds i mål. Selvom jeg har løbet 634 marathon kan jeg stadig mærke en ubeskrivelig glæde over at komme i mål 🙂

Jeg er klar igen i morgen, dog i et lavere tempo 🙂

Dagen i tal

I en årrække brugte jeg en stor del af min fritid på marathon, og jeg nød det. Jeg er stadig vild med at løbe og nyder mine marathon, men mit liv er også fyldt med mange andre dejlige aktiviteter. Derfor er det halvandet år siden, at jeg sidst løb marathon to dage i træk.

I denne weekend havde jeg lyst til at prøve igen. Motiveret af, at jeg har sagt ja til at løbe 24 timer på løbebånd sidst i februar i Scala Fitness i Næstved, hvor vi samler ind til Team Rynkeby. Så har jeg brug for kilometer i benene for at have en så god oplevelse med det som muligt.

Det har været en skøn løbeweekend med godt vintervejr. I dag var der glat en del steder og lidt sne, men med lidt opmærksomhed kan man sagtens løbe uden at falde. Det var skønt at løbe på hjemmebane i Næstved – så er jeg tidligere hjemme hos familien 🙂 En del af ruten er kendt fra Fredskov Marathon, så det var kendte omgivelser.

Benene var lidt trætte efter bakkerne i går, og der var også et par stigninger på dagens ruten, men jeg havde en skøn tur igen i dag. Super dejligt med en god træningsstart på det nye år. Løbet supplerer jeg med spinning i Scala Fitness i Næstved. Jeg har stadig ambitioner om mere styrke og smidighedstræning, og måske bliver det i 2017 sammen med svømning 🙂

Dagen i tal

Så fik jeg skudt mit marathon år i gang med Sjælsø Maratons debutløb. Et cannonball løb som vi kender det med stort depot i garagen og seks runder, før medaljen er om halsen. Et løb i de skønneste omgivelser med udsigt til Sjælsø. Et løb med masser af bakker så mine ben er mere trætte, end de plejer efter 42,2 km. Rigtig god træning, og det har jeg brug for, så jeg er klar til 24 timers løb på løbebånd fra fredag den 24. februar kl. 18.00 til lørdag den 25. februar kl. 18.00. Vi samler ind til Team Rynkeby i Scala Fitness i Næstved.

Et øjeblik så det ellers ud til, at jeg ikke kom afsted. Man kan ikke sige, at jeg sov for længe, for jeg lå vågen i sengen og ventede på, at alarmen skulle lyde. Der skete bare ikke noget, og til sidst følte jeg, at der var noget galt, så jeg kiggede på uret. Arrrghh, der var ni minutter til, jeg skulle køre. Min første reaktion var, det når jeg aldrig, men jeg kunne mærke, at det SKAL jeg, så de ni minutter blev brugt effektivt. Tasken havde jeg heldigvis pakket aftenen før, og morgenmaden spiste jeg i bilen, så jeg nåede det hele. Klokken ni var jeg klar til start i Birkerød 🙂

Dagen i tal

Det var så super dejligt at løbe Fredskov Marathon i dag, at jeg med det samme måtte planlægge et nyt løb, og så er det jo oplagt at holde fødselsdagsmarathon, når jeg fylder 45 år på en lørdag, den 18. marts 2017. De første 16 løbere er allerede på startlisten, så det bliver endnu en festdag i løbeskoene.

Det var det også i dag, en festdag, med 130 glade løbere og deltagerrekord. Det er fantastisk, at så mange løbere har lyst til at være med. Nogle løb 7 eller 14 km, mange løb halvmarathon og halvdelen løb marathon. Der var nye ansigter, debutanter, gamle kendige og jubilarer. Der blev løbet stærkt og sat PR samt hygget. Stort tillykke til alle 🙂

I garagen var der fuldt hus, toilettet var ved at bryde sammen, men der var smil og glade løbere over alt. Mine forældre havde travlt med at sørge godt for os løbere. Der blev blandet meget saftevand, lavet meget gløgg og varmet mange æbleskiver. Jeg havde en skøn dag i løbeskoene og nød det gode selskab.

Fredskov Marathon juleløb er blevet en tradition, så det gentager vi til næste år. Mange, mange tak for i dag og rigtig glædelig jul 🙂

Stemningsbilleder fra løbsfotograferne 🙂

Dagen i tal

Det blev heldigvis et SKAL, så jeg løb Ø-marathon i går i dejligt solskinsvejr omgivet af skønne mennesker.

I 2016 har min lyst til marathon ikke været så stor, så det var “kun” marathon nummer syv i år plus nogle ultraløb. Min daglige morgen løbetur inden arbejde vil jeg ikke undvære. Den gør en positiv forskel for mig både fysisk og mentalt, gør mig glad i låget og bidrager til min livskvalitet.

Vi skal gøre så meget som muligt af det, som gør os glade, og i år har jeg haft lyst til at fylde andre ting i mit liv end marathon. MEN jeg har stadig lyst engang imellem, og i denne uge kunne jeg mærke lysten begyndte at dukke lidt op, så jeg spurgte mig selv, SKAL? SKAL IKKE?, og det endte med SKAL, HAR LYST. Der var løb flere steder, men jeg valgte at løbe Ø-Marathon, så jeg kunne løbe sammen med nogle af mine “gamle” løbevenner. Det var super dejligt at se dem igen, så den første halve marathon var hygge og snak, inden jeg satte farten op, så jeg kunne nå hjem til julefrokost med veninderne og danse på bordene 🙂

Om to uger løber jeg marathon igen, denne gang på hjemmebane til Fredskov Marathon med gløgg og æbleskiver i garagen bagefter. Har du lyst til at være med?

Dagen i tal

HVORFOR? Hvordan kan det være, at du gider stå op om morgenen kl. 5 for at løbe en tur inden arbejde. Hvorfor løber du marathon en tirsdag aften efter arbejde i oktober på en ikke så inspirerende rute?

Kort sagt, at løbe gør mig glad i låget. Tankerne kommer i de rigtige kasser eller bliver smidt ud. Man kan sige, det er mental fitness. Derudover holder det min krop sund og rask, og jeg tror på, at jeg lever længere og er frisk længere, når jeg holder min krop i gang. En løbetur vedligeholder musklerne og gør kroppen stærk. Så hvis jeg skal vælge, om jeg vil sove en time længere om morgenen eller løbe en tur, tager jeg løbeturen, for det betyder, at min dag bliver meget bedre, og det siger jeg ja tak til. Jeg vil gerne have den bedste dag muligt hver eneste dag, og det vil jeg gerne gøre en indsats for. Det er mit valg. Hvad vælger du? Hvad gør du for at få den bedste dag muligt?

I dag sov jeg en time længere og løb maraton efter arbejde. Jeg havde lyst til en lang løbetur, og det kunne lige så godt være et marathon, når det passede ind i kalenderen. Ti gange op ad Kildemarksbakken i Næstved, godt nok ikke Grejsdalen i Vejle, men alligevel hård de sidste omgange. I min barndom trak jeg cyklen op ad Kildemarksbakken, så turen vækkede gamle minder. Ruten var god mental træning, og jeg fortalte mig selv de gode historier og roste mig selv, hver gang jeg kom op ad bakken.

Nu er det skønt at slappe lidt af inden sengetid. Jeg kommer til at sove godt 🙂

Dagen i tal

Mors 100 miles har stået på ønskesedlen i flere år som et af de løb, jeg bare ville løbe. En distance jeg ikke havde prøvet kræfter med før, og jeg er jo ret vild med at flytte mine grænser. Jeg tilmeldte mig sidste efterår og havde planer om en god forberedelse. Sådan gik det bare ikke.

Marathon har været en stor del af mit liv i flere år, og derfor regnede jeg nok med, at det ville fortsætte. Ikke engang 366 marathon på et år gjorde, at jeg rigtig mistede lysten. Det skete så i 2016, hvor jeg “kun” har løbet fem marathon og to ultraløb. Jeg har bare været mættet og haft lyst til andre ting. Mine daglige træningsture på 12 kilometer, som gør mig glad i låget, er jeg fortsat med, men der er langt fra 12 km til 160 km 🙂

Mine manglende lange løbeture motiverede mig til at sætte mål om at løbe 100 km til Stafet for Livet to uger før. Samtidig kunne jeg være med til at samle penge ind til et godt formål, og det blev jeg grebet af, så 100 kilometer udviklede sig til 145 km. Mentalt føltes det godt, for der er ikke langt fra 145 km til 160 km, men jeg vidste godt, at 145 km nok ikke var det bedste for benene to uger inden. Så jeg restituerede de fleste dage inden næste weekend, hvor jeg ikke ville gå glip af at løbe Fredskov Marathon i Knuthenborg Safaripark. Ikke den bedste forberedelse til 100 miles, men mentalt var jeg klar. Det skal nok gå 🙂

Mors 100 miles er et fantastisk løb i skønne omgivelser og med fantastisk opbakning fra de lokale. Heppere, byfester, musik, hjemmebagt kage og masser af flag på ruten giver en lyst til at komme igen. Fantastisk at I gør så meget ud af det for 66 løberes skyld. Mange, mange tak 🙂

Det var varmt, og jeg var glad for depoter hver femte kilometer. Derudover løb jeg som mange andre løbere luksusudgaven, hvor jeg havde min egen følgebil, og det satte jeg stor pris på. Især da det styrtede ned sidst på natten, og jeg havde brug for at skifte tøj i tørvejr.

Er der bakker på Mors? Det kan jeg love, der er. Jeg synes, det gik op og ned hele tiden, og jeg var presset efter stigningen på ti procent med djævlen efter mig. Der var ikke chancer for, at jeg fik den prikkede bjergtrøje 🙂

Jeg kan, jeg vil, jeg gør det, lød mange gange i mit hoved undervejs, hvor jeg led under den manglende forberedelse. Mine ben var trætte lidt for hurtigt, men jeg vurderede, at hvis jeg holdt farten nede, så kunne jeg godt komme i mål. MEN det var hårdt, og jeg havde intet tilbage, da jeg løb over målstregen og brød hulkende sammen, af glæde og træthed.

Seks timer senere lød det ud af min mund, når jeg skal det her igen, så skal jeg……………………………………

Dagen i tal

Søndag eftermiddag, det er helt gråt udenfor, regnen styrter ned og har gjort det i mange timer. Jeg kigger ud af vinduet med stor taknemmelig over det fine vejr, vi havde i går, da vi løb i Knuthenborg Safaripark. En løbefest med glade løbere og hjælpere, fantastisk stemning, en del sol, dyr omkring os og de skønneste omgivelser.

På et marathon er det normalt, at der bliver råbt; cyklist bagfra, men før i går har jeg aldrig hørt; kamel bagfra. To kilometer ude på ruten på første omgang var vi stadig mange løbere samlet. Kamelerne gik ude i græsset et stykke fra os, og pludselig begyndte hele flokken at løbe hen imod os. Kameler kan løbe stærkt, meget stærkt, og de er ligeglade med, om der er noget i vejen. Det var os, der skulle flytte os; kamel bagfra 🙂 Skønt at løbe blandt kameler med udsigt til næsehorn og giraffer.

Min plan var at tage det stille og roligt. Med 145 kilometer i benene fra sidste weekend, og 160 kilometer ventende i næste weekend, skulle det være restitutionsløb. Derudover ville jeg gerne have tid til snak og hygge undervejs og plads til at stoppe op og udveksle et par ord med de skønne mennesker omkring mig. Jeg nød dagen, de sidste runder med mere trætte ben end sædvanligt. De 145 kilomter sad lidt i benene endnu, så næste uge bliver en restitutionsuge, så jeg er klar på lørdag, når startskuddet går til Mors Rundt 🙂

Mange, mange tak for en skøn dag til alle 🙂

Billeder er klar her og resultater og diplomer er klar her

Dagen i tal

Benene er stadig lidt trætte her fire dage efter 145 km, men friskere end forventet, så jeg er klar til Marathon i Knuthenborg Safaripark om to dage og Mors Rundt, 160 km, om ni dage. Mere løb og hygge 🙂

Løb og hygge var der også masser af til Stafet for Livet i Næstved, da 3.500 deltagere over 24 timer samlede penge ind til Kræftens Bekæmpelse og flere fødselsdage.

Min udmelding var, at jeg ville løbe mindst 100 km. I ugen op til gik der sport i at få så mange sponsorer som muligt, der ville give penge pr. kilometer, jeg løb. Rigtig mange havde lyst til at støtte det gode formål, så min motivation til at løbe mange kilometer var stor. I mit hoved forestillede jeg mig at løbe 127 km, svarende til tre marathon.

Fantastisk stemning, glade mennesker, musik og solskin gjorde, at den ene kilometer forsvandt efter den anden. Efter 54 km var der aftensmad, og jeg var stadig frisk og fuld af kræfter. Da jeg nåede 100 kilometer midt om natten, havde jeg stadig lyst til at fortsætte. Det var dejligt at løbe i den kølige nat efter en dag med varme og solskin.

Undervejs satte jeg små mål, og da jeg løb videre efter at have rundet 100 km, lovede jeg mig selv en pølse, når jeg nåede 105 km. Uhm, den smagte godt, men det var ikke så fantastisk at smage pølsen igen og igen de næste 10 km 🙂

Efter 117 km kom uvejret, pavilionerne fløj, tordenen var lige op over og regnen styrtede ned. Heldigvis var Team Larsens lejr intakt, så jeg krøb i læ i en times tid, ikke særlig tilfreds med den ufrivillige pause. Jeg havde pakket masser af tøj, men ingen regntøj, så jeg fandt en skraldesæk, som jeg trak over hovedet, og da tordenen var trukket væk fortsatte jeg.

Jeg var tæt på de tre marathon og kunne efterhånden mærke trætheden, men heldigvis ingen smerter eller overbelastninger.

Første mål på 100 km var nået. Andet mål på tre marathon var nået. Det ville være ret fedt at nå tredje mål, at løbe 20.000 kr ind, så jeg fortsatte.

145 km og mere end 22.000 kr løbet ind. Det giver plads til et nyt mål til næste år – 150 km og rigtig mange kilometerpenge 🙂

Mange, mange tak for alle bidragene og hyggeligt selskab 🙂

Fantastisk at være med til at gøre en forskel. Vi ses til næste år 🙂