På lørdag den 19. december er der løbefest i garagen på Musvågevej 3, hvor vi løber Fredskov Marathon nummer 309 og mit første marathon i to en halv måned. Jeg glæder mig og har lidt sommerfugle i maven 🙂

Jeg har i meget lang tid løbet et eller flere marathon om ugen, så to en halv måneds pause er lang tid for mig, men det har været fantastisk. Mættet af marathon – sådan har jeg haft det, og det er vel meget forståeligt. Jeg løber stadig mine træningsture suppleret med spinning, som jeg er blevet ret vild med.

Min daglige træning gør mig glad og overskudsagtig, så jeg står gerne op klokken fem om morgenen for at løbe en tur, hvis jeg ved, at jeg ikke kan nå det senere – det gør mig glad i låget, og vi skal gøre det, der gør os glade.

Ved du, hvad der gør dig glad?

Gør du ting, der gør dig glad? 

Det gør mig også glad at holde foredrag, og jeg sprudler af energi, når jeg står på scenen. De sidste tre måneder har jeg også fundet ud af, at det gør mig glad at arbejde med unge og støtte dem i at få det bedste ud af hver eneste dag. Så det bruger jeg min tid på nu, og det er helt okay, at jeg ikke har mulighed for at løbe så mange marathon. Det har jeg gjort, og nu har jeg lyst til noget andet. Det kaldes også udvikling.

Vi udvikler os gennem hele livet – får nye erfaringer, nye prioriteringer og derfor må vi træffe nye beslutninger. Det er vigtigt, at vi tør gøre noget andet, end det vi plejer – når det vi plejer ikke gør os glade på samme måde, som det gjorde engang.

Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gør dig glad og så gøre mere af det.

Hvad får dig til at smile?
Hvad griner du af?
Hvornår har du det godt?
Hvem har du det godt sammen med?
Hvad nyder du at lave?
Hvad ønsker du at fylde i dit liv?

Det er dit valg –  og hvilken frihed 🙂

Du er velkommen til Fredskov Marathon. Se mere information her på hjemmesiden.

Jeg gjorde det!

Mine ben havde brug for en pause fra løbet. Trætheden har ikke rigtig ville slippe, og lige siden Paris har jeg ikke følt, at mine ben var rigtig friske. I den sidste uges tid har jeg kunnet mærke, at mine ben havde det bedre, så jeg var spændt på, hvordan det ville føles i dag.

Da startskuddet gik, og vi havde taget de første skridt lød det fra mig, Hvor er det fantastisk at mærke, at mine ben er friske! Jeg følte mig energifyldt og satte farten op. Solen skinnede, himlen var blå, men der blæste en frisk vind, så cirka halvdelen af ruten var i modvind. Det gjorde ikke så meget den første halve marathon 🙂

Godt selskab!

På fjerde runde følte jeg næsten, at jeg stod stille i modvinden, og jeg kunne se på mit ur, at jeg måtte kæmpe for at nå ind under fire timer. Men det var vigtigt for mig, så jeg sagde for mig selv, Kom så, Annette. Du har mere i dig. Du har prøvet det, der var hårdere. Kom så, giv den lidt til. Jeg åd den ene kilometer efter den anden og kom i mål på 3.59.05. SÅDAN! JEG GJORDE DET! For første gang i fem måneder kom jeg i mål under fire timer, og det var en skøn følelse.

Jeg havde en dejlig dag til Sydkystløbet, hvor Greve Trim endnu engang havde sørget for et fantastisk arrangement. Tak til alle for en skøn dag og tak til alle hepperne, som giver mig motivation tilbage 🙂

Dagen i tal

Det er lang tid siden, at jeg planlagde at løbe Marselis Marathon i Århus. En lørdag hvor jeg alligevel ikke kunne være alle steder på en gang. Emilie spillede klubbens eget håndboldstævne, og det ærgrede mig, at jeg ikke kunne være med, men hun sagde til mig, at jeg skulle tage afsted. Du ser mig næsten altid spille, mor, og du kan se os søndag. To af løbevennerne løb marathon nummer 100 i dag, men de gjorde det ikke begge to til Marselis Marathon, så jeg gik glip af Palle Mandrups fest i Hornbæk, men til gengæld var jeg med til Michael Kongerslevs i Århus. Sådan er livet, tilvalg giver fravalg, og det må vi acceptere, mens vi glæder os over vores valg.

Jeg glædede mig over at løbe Marselis Marathon. Et marathon i fantastiske omgivelser men også et hårdt marathon med en del bakker. Igennem skoven med udsigt over havet. Op og ned og op og ned, så benene kom på overarbejde 🙂 Jeg nød også tilråbene fra alle de søde hjælpere, der stod i depot eller viste vej.

Det var andet år, der blev afholdt Marselis Marathon, men jeg er sikker på, at det er kommet for at blive, og jeg kan kun anbefale at løbe det til næste år. Det er meget anderledes end alle asfaltløbene, men indimellem er det også skønt med noget andet. Jeg har selv løbet mange af de samme løb, fordi logistikken har været vigtigt, når jeg har løbet så mange marathon. Nu har jeg nået det, jeg ville, og jeg har besluttet, at jeg vil løbe færre marathon, og i stedet løbe flere løb, jeg ikke har prøvet før samt ultraløb. Mon ikke jeg skal til Mors, september 2016, og løbe 100 miles 🙂

Tak for en skøn dag i Århus og stort tillykke til både Palle og Michael med marathon nummer 100.

Dagen i tal

Sidste gang, jeg havde mine løbesko på, var i onsdags til Vestvoldsmarathon. Ikke at jeg har holdt mig i ro af den grund, for jeg har givet den gas til spinning. Inden jeg prøvede spinning, troede jeg, at jeg ville have svært ved at bytte løbeturen ud med en times spinning, men sådan er det ikke. Det er en helt anden form for træning end løb, men det er sjovt, og jeg har den skønneste følelse i kroppen bagefter. Ja, ikke lige efter at timen er slut, for der er jeg lidt ør, fordi jeg har givet mig så meget, men når jeg lige har sundet mig 🙂

Benene er glade for den varierede træning, og i dag kunne jeg mærke, at mine ben var lidt mere med mig, end de har været de sidste måneder – siden Paris. Jeg skal stadig ikke presse dem for meget – det er en fin balance, men i dag mærkede jeg rigtigt, at det går den rigtige vej. Ju-bi 🙂

Vejrudsigten havde lovet en del regnvejr, men det mærkede vi kun på en enkelt runde. Det var en super hyggelig dag i løbeskoene med mange deltagere på en almindelig tirsdag. Flaget var hejst for Bouchra Lundgren Eriksen, som har fødselsdag. Stort tillykke Bouchra og tak for kage 🙂

Dagen i tal

HVAD NU? HVAD ER DIT MÅL? Det spørgsmål bliver jeg tit stillet for tiden, og det kan jeg godt forstå. Nu har jeg nået to store mål inden for de sidste måneder, så hvad nu? Lige nu nyder jeg det bare og klapper mig selv på skulderen – Jeg gjorde det – flot klaret. Det er vigtigt at anerkende sig selv og ikke bare drøne videre til det næste. Sindet, hjernen og alle cellerne skal forstå, at JEG GJORDE DET. Jeg skal mærke det i kroppen – tilfredsstillelsen, og så skal jeg huske den følelse. Den kan jeg bruge næste gang, jeg står i en svær situation, eller jeg mangler motivation til at fortsætte. Så kan jeg huske på følelsen – tilfredsstillelsen. Den følelse vil jeg gerne mærke igen, og så går det ikke at give op.

Det er ikke nødvendigt at opnå store mål for at mærke tilfredsstillelsen. Det kan være små ting, der giver følelsen. For eksempel tilfredsstillelsen over at nå dagens liste af opgaver. Det er også at nå i mål. Anerkend dig selv og husk følelsen.

HVAD ER DIT MÅL? Når folk spørger mig, mener de store løbemål. Lige nu har jeg ikke nogen, for jeg har ikke fået en ide, der gav mig en god mavefornemmelse og fik mit hjerte til at banke. Derimod bruger jeg mål hele tiden i min hverdag. Lige nu er det mit mål at bruge mit kort til Scala (Træning og Fitness) femten gange i september. Da jeg satte målet, vidste jeg, at det var ambitiøst, men muligt. Vi skal ikke være bange for ambitiøse mål. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke når det, men vi når helt sikkert meget mere, end hvis vi havde sat et lavere mål. Hvis jeg havde sat et mål om ti gange, så havde jeg nået ti gange. Nu når jeg femten, for målet er vigtigt nok for mig, så jeg gør en ekstra indsats. Hvis ikke jeg når helt i mål med foreksempel tolv, så er jeg nået mere end ti gange, og det kan jo ikke være en fiasko. 

Mange gange i Fitness betyder færre løbeture, og min krop er glad for variationen. MEN jeg vil helst ikke undvære et marathon indimellem, så i dag løb jeg en skøn tur i Brøndbyskoven til Vestvoldsmarathon. Vi startede med flot solskin og blå himmel og sluttede i gråvejr, men regnen nåede os ikke 🙂

Dagen i tal

Det var dejligt at snøre løbeskoene efter en uges pause. Ja, den er god nok. Jeg har ikke løbet siden i lørdags, hvor jeg løb marathon i Knuthenborg Safaripark. Det er år siden, at jeg har holdt så lang pause fra løbeskoene, men det betyder ikke, at jeg har ligget på sofaen – tværtimod. Jeg har været til spinning, og det er meget sjovere (og hårdere), end jeg havde forestillet mig, og det er helt sikkert godt for min krop med varierende træning. 

I dag blev VÆRTENS MINDSTE BROLØB afholdt for første gang i Karrebæksminde. Dejligt med spændende initiativer i mit lokalområde. Det er et weekendarrangement med forskellige discipliner og distancer. Jeg er især vild med, udover marathon selvfølgelig 🙂 KARREBÆKSMINDE DOWNTOWN – en kort distance for kørestols- og rollator-brugere. Et fantastisk koncept. Uanset hvad – så kan vi altid noget. 

Da jeg hentede startnummer, var de første rollator-brugere ved at ankomme. Jeg hilste på en ældre mand med rollator og startnummer, som var meget forventningsfuld. Vejrudsigten var lovende, så det kom som en overraskelse, da regnen silede ned minutter før start. Heldigvis holdt det hurtigt efter op, og det endte med fint løbevejr.

Ruten var skøn og viste de skønneste steder i Næstved og omegn. Vi var omkring både Gavnø Slot, Herlufsholm Kostskole og Saltø Gods. Det var en tur med meget varierende udsigt. By, land, mark, skov og vand. Jeg er klar igen til næste år 🙂

Mange tak for i dag!

Dagen i tal

For fjerde gang afholdte vi med succes Fredskov Marathon i Knuthenborg Safaripark. Regn og meget blæst kunne ikke ødelægge vores gode humør. Alle vores pavilioner bukkede under for dagens vejr, men det gjorde alle de seje løbere ikke. Vi glædede os over, at vi også så blå himmel og sol.

Imens jeg bød velkommen kom dagens første store regnbyge, så alle var glade, da løbet blev skudt i gang, og vi kunne komme i gang og få varmen. Senere kom solen, så kom regnen, så kom solen, så kom regnen…………. Det var rigtig dansk vejr 🙂 Dyrene lod sig ikke genere at lidt regn, så der var masser at kigge på, og jeg nød især synet af kamelungen. 

I dag debuterede jeg som ledsager for Mark Sonne, som er blind. Det er første gang, at jeg har været ledsager, og det var en fantastisk oplevelse. Vi havde en super hyggelig tur, og Mark skubbede sine grænser og løb for første gang 28 km. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det, sagde Mark flere gange på sidste runde. Det var en fornøjelse at være med til, og Mark har lovet at kontakte mig, når han skal bruge en ledsager til marathondistancen. Det er hans plan, og jeg er klar 🙂

Mange tak for i dag til alle løbere, hjælpere og heppere 🙂

Mange tak til Knuthenborg Safaripark for at vi må løbe i jeres skønne omgivelser 🙂

Billeder kan findes her, og resultaterne er klar her.

Vi har fundet en iPod, så kontakt os hvis du har tabt din i Knuthenborg.

Lidt stemningsbilleder fra dagen.

Dagen i tal

I dag siger vi på gensyn til sommeren – ihvertfald ifølge kalenderen. I morgen er den første efterårsdag, og vi kan også mærke, at det er blevet koldere om natten, og dagen er aftaget. Det er fakta, men du bestemmer selv, hvordan du ser det. Begynder du nu at grue for kulden og mørket, der venter forude? Er du trist over, at sommer 2015 er fortid?

ELLER

Glæder du dig over, at det stadig er muligt at grille? Glæder du dig over årstidernes skiften som viser kontrasterne og giver os mulighed for at glæde os mere?

Du bestemmer selv, hvordan du ser verden. Det er dit valg!

Uanset om det er sommer eller vinter er livet fantastisk og indimellem udfordrende. 

Du bygger dit eget liv. Du bestemmer selv, hvad dit liv består af.

Forestil dig at du bygger dit liv med legoklodser. Du har en uendelig stor bunke af klodser i alle mulige størrelser og farver. Der er mange flere slags end du kan forestille dig. Du vælger selv hvilke klodser, dit liv skal bestå af, uanset om du gør det bevidst eller ej. Nogen gange fungerer det, du har bygget. Andre gange må du bygge om. Du bygger måske til. Indimellem må du rive en del ned, før du kan genopbygge og opnå det, du ønsker – det der gør dig glad.

Det er indimellem tidskrævende og udfordrende. Det kræver også tålmodig og tillid, men det er muligt at bygge et liv, der gør dig glad. Du bestemmer selv – det er din frihed 🙂

I går fandt jeg nye klodser i bunken, da jeg meldte mig ind i Scala Fitness i Næstved. Bundet for seks måneder. Nu er det alvor 🙂 Jeg elsker at løbe, men jeg ved jo godt, at det er ensidig træning, og kroppen har godt af mere variation. Men jeg har været lang tid om at tage skridtet, for jeg vil nødig undvære min løbetur – uvidende om hvilke glæder jeg kan finde i et fitness center. Det er jeg i gang med at finde ud af nu 🙂

Jeg sluttede august med et Fredskov Marathon – næsten i tørvejr. De dråber, vi fik, føltes godt, men jeg var glad for, at vi var kommet i mål, da det blev rigtig regnvejr. 

Jeg sluttede august med at debutere på et spinning hold, og det var super fedt. Meget bedre end jeg havde forventet. Fantastisk at jeg endelig kom afsted, så jeg ikke går glip af mere. I september vil jeg udforske fitness universets muligheder, og selvfølgelig også løbe marathon og træningsture. Halvt Scala – halvt løb 🙂

Livet er fyldt med muligheder!

Dagen i tal

I øjeblikket er det ikke noget kønt syn, når jeg starter på min løbetur. Jeg trækker lidt på det ene ben og har en følelse af, at musklen lige skal være varm, før jeg kan løbe almindeligt.

Skulle du så ikke blive hjemme? Jo, måske, men jeg vurderer alligevel, at det er sundt for mig med løbeturen. Jeg har meget i tankerne i øjeblikket, og jeg bruger løbeturen til at få overblik og overskud.

Derfor tog jeg i morges en snak med mine celler og forklarede dem, at jeg har brug for løbeturen. Jeg lovede dem, at jeg ville løbe stille og roligt, og de sagde til mig, at det var i orden, at jeg løb marathon. Måske ryster du på hovedet af, at jeg snakker med mine celler, men i min verden er det den smarte ting at gøre, og det øger min styrke fysisk og mentalt. Ja, det øger også mit velvære, for jeg får endnu mere lyst til at passe på min krop og behandle den godt, når vi er venner, så jeg er taknemmelig for det venskab, jeg har med min krop og mine celler.  

Min mindre gode stil gjorde, at jeg valgte det bagerste af feltet fra starten – heldigvis ikke som den eneste. Jeg løb sammen med et par vittige sjæle, som hurtigt fik døbt gruppen for  sygetransporten, og så passede jeg jo lige ind 🙂

Ikke alle løb så langsomt som mig, og to seje herrer drønede udenom os og satte personlig rekord. Stort tillykke.

Det var en skøn dag i løbeskoenen, og nu har jeg lovet mine venner, at jeg restituerer i morgen. Tak for i dag 🙂

Stort tillykke med PR til Kenni Højby og Claus Balshøj.

Tak for turen, gutter. Vi kom igennem uden bårer.

Garagehygge efter 42,2 km.

Dagen i tal