I dag er vi nået halvvejs. Vi er nemlig blevet enige om, at sidste dag ikke tæller. Det bliver en fest ind igennem Paris lidt lige som, når Tour de France slutter. Jeg tror bare, at vi springer champagnen over 🙂 

Det er vildt, at vi allerede er nået så langt. Ved middagstid talte vi om, at vi for en uge siden var på vej over med færgen, og nu var vi i gang med niende etape. Vi havde aftalt at følges de første 35 km, både fordi det er hyggeligt, og fordi ruten flere steder var kompliceret, så Ulrich havde brug for at have os samlet. Det var endnu en varm dag, hvor termometret viste 31 grader, så vi var glade, hver gang der var skygge. Efter 35 km gav Ulrich løbet frit, og så fandt vi hver især vores egen rytme. Jeg løb i tempo svarende til 6.30-7 minutter pr. km. 

Ruten i dag var dejligt varieret med blandt andet skovtur, storbytur og bjergtur. Ulrich har gjort et fantastisk arbejde med at udarbejde løberuten, og det er meget få steder, at den ikke har fungeret så godt. En af de gange var i dag med cirka 15 km tilbage, hvor jeg var varm, træt og sårbar. Når jeg er godt brugt, mister jeg indimellem overblikket, og det gjorde jeg midt i et stort lyskryds uden fodgængerovergang. Jeg følte, at der kom biler alle vegne fra, og jeg tænkte, her kommer jeg aldrig over og følte mig et øjeblik desperat. Hvad skal jeg gøre??? Jeg ringede til Ulrich, og jeg kom vist til at brokke mig (Jeg har sagt undskyld 🙂 ), og efter en kort samtale med ham fandt jeg overblikket igen. Sådan kan det også være, når jeg er presset, men jeg er hurtig til at finde de gode takter igen.

Det var fantastisk at løbe i mål til et stort kar med iskoldt vand til at stikke fødderne i. Hvilken nydelse! Dem, som har Bed-n-Breakfast, hvor vi bor i nat, har gjort meget ud af at gøre vores ophold så komfortabelt som muligt, så de havde sørget for isvand, meget lækker aftensmad og knust is til benene. Så har vi ikke brug for mere 🙂

Running2Paris – dagen i tal

Uden mad og drikke duer helten ikke! Når vi løber så mange kilometer, er det vigtigt at være opmærksom på at få nok energi og væske. Ulrich sørger for, at der er de ting i depotet, som vi har lyst til. Brød, Nutella, skinke, ost, syltetøj, bananer, kirsebær, jordbær, pærer, æbler, kiks, chips, proteinbar, karameller, vand, saftevand, kakao og kondivand var at finde i depotet i dag. Jeg er bedst til at indtage energi den første halvdel af løbet, så der sørger jeg for at spise ved hver depotpause. De sidste tyve kilometer har jeg svært ved at få noget ned, så der spiser jeg måske en proteinbar eller nogle karameller. Jeg sørger for at drikke ved hver depotpause. I dag var den varmeste dag indtil nu, så der skulle drikkes meget.

Kroppen arbejder lidt mere i varmen for at holde temperaturen i kroppen nede, og derfor er det også lidt hårdere for de fleste at løbe i varmere vejr. Jeg havde det fint i dag, men ti grader koldere er da mere behageligt at løbe i 🙂

I dag løb vi alle tre i mål alene. Indtil 30 km løb vi sammen eller så tæt på hinanden, at vi sås i depotet. Derefter fandt vi hver især vores egen rytme, og det fungerede godt for alle. Det betød, at Ulrich havde lidt mere at holde styr på i forhold til at vise os vejen og få depotet til at passe. Heldigvis kan vi følge et kort på vores telefon, så vi også selv kan finde vej, hvis vi har behov. 

Carsten og Claus har stadig udfordringer med deres skinneben, så de afprøver de gode råd, som de har fået. Mange tak for hjælpen til jer, som er kommet med gode råd. Is er det første, der sker, når gutterne er kommet i mål 🙂

Både Ulrich og jeg er meget taknemmelige over at have et par skønne gutter som Carsten og Claus med. De er altid i godt humør og ser lyst på tingene, og så er de super rare at være sammen med. Ja, vi hygger os, og nyder turen, selvom det selvfølgelig også er hårdt. Det er en fantastisk følelse, når jeg ligger mig i sengen efter aftensmaden, og jeg ved, at jeg kan blive liggende indtil i morgen tidlig 🙂

Running2Paris – dagen i tal

Dejligt at være i mål efter 62,4 km og 401,5 km på syv dage.

Vi har lige spist et dejligt aftensmåltid og sluttet af med en is. Uhm…. Is er godt. Men det er endnu bedre på benene efter mange kilometer. Is er godt til restitution. Claus og Carsten har lidt udfordringer med deres skinneben, og i går og i dag var isen det første, de efterspurgte, da de løb over målstregen. Humøret fejler ikke noget, og mon ikke det bare skal løbes væk 😉

Jeg kan godt mærke på kroppen, at vi har været i gang i syv dage og løbet mange kilometer. Det minder mig om 366/365, og jeg nyder at ligge i sengen med en ispose. Det giver en dejlig ro i benene, og det føles som om, at benene restituerer bedre. Jeg har ikke ondt nogle steder, men jeg er selvfølgelig lidt øm hist og pist. 

Da vi startede i morges, var jeg spændt på, hvordan dagen ville blive. I går gik Claus de sidste 40 km i mål, da han havde ondt i skinnebenene, og Carsten løb også i mål med ondt i skinnebenene, så jeg forventede, at de ville være gående en stor del af dagen i dag. Sådan gik det ikke. De havde det begge bedre i dag, og ruten var meget mere spændende end i går. I går løb vi stort set kun igennem skov i 67 km, så det var dejligt med afvekslende udsigt i dag. 

To storke og en sejltur var nogle af dagens højdepunkter. Da Carsten sagde, at vi ifølge kortet skulle sejle 78 meter, mente jeg, at det måtte være en fejl, men det var det ikke. Vi er vant til broer over kanaler, men her var en kabelfærge, som i løbet af 2-3 minutter bragte os over på den anden side 🙂

Dagens udfordring for mig var en tur i vildnisset. Med ni kilometer tilbage kom Ulrich med en valgmulighed. Løb til venstre og følg ruten via google på telefonen eller løb til højre og tag landevejen. Jeg løb lidt foran Carsten og Claus, og for mig var valget klart – jeg vil helst løbe i skoven, så jeg fandt kortet på min telefon, der ikke havde så meget strøm tilbage. Jeg løb først til venstre, så til højre op ad en markvej, og derefter til højre ad en sti ind i skoven. Udfordringen var bare, at der ikke var nogen sti, men bregner, lidt brændenælder og anden høj beplantning. Med 63 km i benene var min dømmekraft vist svækket, for jeg tænkte, jeg orker ikke at løbe tilbage, så jeg fortsætter. Jeg ringede til Ulrich og sagde, at de andre skulle tage landevejen, og han sagde, at jeg burde komme tilbage. Nej, sagde jeg, jeg orker ikke at løbe tilbage, jeg fortsætter. Ikke særlig gennemtænkt for strømmen på min telefon var næsten ikke eksisterende, det var hverken til at finde frem eller tilbage, og mine bare ben var udsat for brændenælder. Med tre procent strøm tilbage på telefonen måtte jeg til sidst give op og begynde at finde tilbage. Den sidste strøm brugte jeg på at ringe til Ulrich og sige, vent, jeg giver op og kommer tilbage. Det lykkes mig at finde ud igen, og jeg var glad for at se Ulrich, som kom for at finde mig.

Den episode kostede mange kræfter. De sidste ni kilometer var lange, og jeg blev en erfaring rigere 🙂

Vi er alle fire enige om, at det har været en dejlig dag, og vi kan ikke forstå, hvor tiden bliver af. Nu har vi næsten været afsted i en uge 🙂

Running2Paris – dagen i tal

I dag får i kun lidt billeder. Emilie og Viktor besøger os sammen med mine forældre, og det er fantastisk med restitution og familiehygge 🙂

Running2Paris – dagen i tal

Det har været endnu en dejlig dag i løbeskoene. Vi er alle tre glade, humøret er højt og vi nyder eventyret. Når vi kommer i mål, er vi selvfølgelig trætte, og så er det dejligt med et godt måltid mad og en god nats søvn. Lidt is på de ømme muskler hjælper også. Så er vi klar igen til endnu en etape 🙂

Det var planlagt, at Ulrich skulle holde med depot hver tiende kilometer, men det har vi ændret til hver syvende kilometer. Vi skal hele tiden sørge for at få nok energi – både spise og drikke. Kroppen har brug for benzin, når den skal arbejde så meget. Carsten har diabetes, så han prikker sig i fingeren og tjekker status, hver gang vi er i depot. Han har helt styr på det og har ikke haft nogen udfordringer undervejs. Tak til Carsten fordi du tør. Han er et fantastisk eksempel på, at vi ikke skal lade os begrænse. “Ting” kan lade sig gøre!

Depot hver syvende kilometer er også godt mentalt. Det er nemmere at overskue syv kilometer og tænke, tre kilometer så er Ulrich der. Indimellem føles det som om han holder der hele tiden. Kilometrene forsvinder stille og roligt, mens landskabet og udsigten forandrer sig. Det er fantastisk at løbe igennem Tysklands landskab – små byer, vand, marker og skove. Jeg er taknemmelig for, at det kan lade sig gøre.

Efter fem etaper er 26 procent af eventyret allerede oplevet. Heldigvis er der 14 etaper og 860 km tilbage 🙂

Running2Paris – dagen i tal

Jeg er glad indeni!

Som jeg har sagt før, det er et eventyr, og det handler ikke bare om at komme i mål. Det er selvfølgelig altid dejligt at nå målstregen, men det handler om turen derhen.

Dejligt at være i mål!

Alle har det godt, og humøret er højt. Selvom benene har det godt, så orker vi dog ikke at gå for langt efter aftensmaden. I dag gik vi en runde uden at finde en restaurant, og så bad vi Ulrich om at være chauffør 🙂

At benene har det godt, betyder ikke, at vi ikke kan mærke, at vi løber mange kilometer. Musklerne bliver trætte, og det er dejligt at lægge sig i sengen efter aftensmaden og slappe af. En nats søvn og så er vi klar igen 🙂

Running2Paris – dagen i tal

Med knapt 48 kilometer i løbeskoene var det en kort dag på kontoret 🙂 Vi havde alle en forventning om, at dagen ville blive stille og rolig og i hvert fald mindre begivenhedsrig end i går. Sådan blev det også, og alligevel fortsatte eventyret.

Glæden var stor, da vi efter fem kilometer fik øje på turens første stork. Vi løb med udsyn til marker, skov og igennem små byer. Der var et enkelt stykke vej på cirka ti kilometer, hvor det ikke var så behageligt at løbe. Der var meget lidt plads i vejkanten, og bilerne kørte stærkt, så vi holdt tungen lige i munden og hoppede til siden indimellem.

Efter en lang dag i går glædede vi os over at have tidlig fyraften omkring kl. 14.30, men der skulle komme en overraskelse. Et par kilometer før mål ringede Ulrich og sagde, at pensionatet hvor han havde bestilt værelser var lukket, så vi skulle se os om efter andre overnatningsmuligheder. 

Jeg tror jo på, at der er mening med de ting, der sker, så jeg tænkte, at der var noget bedre i vente for os. Ganske rigtigt – en kilometer senere løb vi forbi Hotel Mecklenburger Mühle, som lige havde to værelser tilbage. Dejligt hotel hvor Carsten kan komme i sauna, og de er i gang med at vaske vores tøj. Er det ikke fantastisk 🙂

Vi er stadig i højt humør, og benene har det godt. Vi er gode til at holde farten nede og holde lange depotpauser, og det er godt for restitutionen. Vi har bygget et godt fundament for at nå til Paris 🙂

Running2Paris – dagen i tal

Vi er kommet rigtig godt fra start og har haft to fantastiske dage. Det er vildt så meget vi har oplevet på to dage i løbeskoene.

I dag skinnede solen fra en skyfri  himmel fra morgenstunden, og humøret var højt. Vi var alle friske og glædede os til at komme i gang.

Det var endnu en dag med stor opbakning. En af løbevennerne cyklede med de første fem kilometer, og en anden stod og heppede. Undervejs var der mange der hilste og dyttede, og på den måde gav os et skud ekstra energi. Tak 🙂

I dag var en lidt anderledes dag, fordi vi skulle med færgen fra Gedser til Rostock. Første del af turen til Gedser på 28 km bød på både sol, regn og venlige bilister, der kørte i en stor bue udenom os. Vi løber sammen men følger hver vores egen rytme. Nogen gange løber vi ved siden af hinanden både i ro og med snak. Andre gange løber en af os 100-200 meter foran eller bagved. Det føles godt og helt naturligt.

Det er en fantastisk følelse at løbe derudaf og ikke helt vide, hvad der venter forude. Vi havde både debut med at finde vej og løbe forkert. Det blev til 4-5 kilometer ekstra, men vi er stadig overskudsagtige, så der skulle mere til at ødelægge vores humør. Selvfølgelig var det ikke fantastisk at løbe cirka to kilometer for langt for at løbe tilbage, men vi var gode til at vende situationen om. Det kunne jo have været længere, og så fik vi også set landskabet fra den anden side 🙂

I Rostock fik vi også det store smil frem, da vi skulle over Unterwarnow. Vi troede, at der var bro, men så var det en lille færge, vi skulle med. JA, vi er bestemt på eventyr.

Især de sidste ti kilometer var naturskøn. Et fantastisk syn med to traner – en meget stor fugl, der skreg skingert og meget højlydt fik os til at standse op og nyde synet. Det samme gjorde de smukke blomstermarker, og vi har ikke noget, vi skal nå 🙂 

Vi var på farten i mange timer i dag, så nu er det dejligt, at det er sengetid 🙂

Running2Paris – dagen i tal

En fuldstændig fantastisk start på et eventyr. Det er den korte beskrivelse 🙂

Det regnede kraftigt, da jeg vågnede i morges og himlen var grå, men jeg konstaterede med et smil, at det næsten ikke blæste.

Opbakningen ved start var helt fantastisk og mange kom for at sende os afsted. Vi glemte alt om regnvejr, og det blev hurtigt bedre vejr på vej ud af Næstved. Undervejs fik vi mange dyt, og der var flere, der stod i vejkanten med flag og ønsker om en god tur. 

Ulrich var klar med depot hver syvende kilometer, og der er ingen tvivl om, at han når at blive en fantastisk depotbestyrer 🙂

Der var højt humør hele vejen, hvor også TV2Øst kørte med og filmede i et par timer. Det var den bedste start, vi kunne ønske os. Tak til alle for opbakningen, tilråb, dyt og ønsker på de sociale medier. Vi (Annette, Carsten og Claus) er glade og tilfredse med dagens etape. Benene har det godt, vi har spist godt til aften, og vi glæder os til i morgen.

Tak til alle som løb med og stort tillykke med præstationen. Det var en stor fornøjelse!

Glimt fra dagens etape 🙂

Running2Paris – dagen i tal