I dag er en vidunderlig dag.
Det vælger jeg, at den skal være.
Alt er godt i min verden.

Hver eneste morgen vælger jeg at gøre, hvad jeg kan, for at have den bedste dag muligt. I morges vågnede jeg og hørte med det samme fuglene synge. Jeg kunne skimte solen bagved lamellerne, og smilet kom automatisk frem. En dejlig dag var startet, og jeg brugte fem minutter på at være taknemmelig. “Alt er godt i min verden,” tænkte jeg.

Det er 2½ uge siden, at jeg sidst løb marathon, og det har jeg det godt med. Jeg går glip af gode oplevelser, men lige nu får jeg flere gode oplevelser ved at blive hjemme. Vi skal hele tiden prioritere, hvad vi ønsker at putte ind i vores liv, og her skal vi lytte til vores mavefornemmelse. Vores intuition ved godt, hvad der er bedst for os, så den skal vi stole på. Støv kommer der ikke på løbeskoene. Jeg nyder min daglige træningstur 🙂

I dag er en vidunderlig dag. Det vælger jeg, at den skal være.
Alt er godt i min verden.

Den sætning siger jeg til mig selv, når jeg vågner, og jeg er bevidst om, at jeg selv vælger, hvordan min dag skal være. I dag var det nemt at springe ud af sengen med et smil på læben og fuld af begejstring, men sådan er det ikke hver eneste dag. Nogle dage må jeg arbejde lidt for det, før jeg står op med den rigtige indstilling. Men et er sikkert;  jeg står ikke ud af min seng, før jeg har den rigtige indstilling til dagen og tænker gode tanker. 

Jeg har fortjent det bedste. Det har vi alle, og vi har alle muligheden for at skabe det bedste liv for os selv, og det starter lige nu. Styrkepunktet er altid i dette øjeblik. Vi kan begynde at ændre vores liv lige nu og her. 

Hvad tænker du lige nu? Hvordan bruger du din kraft? Lige nu er du i gang med at skabe din fremtid.  Skaber du det, du ønsker? Tænker du gode tanker om dig selv og andre? Forventer du, at det bedste sker for dig? 

Hvis svaret er NEJ, og du ønsker noget andet, så kan det ske lige nu. Det er kun en tanke, og en tanke kan ændres – lige nu og her. Du bestemmer selv dine tanker, så tag kontrollen tilbage og tænk: 

Jeg er villig til forandring. Jeg kan sagtens lære, og jeg er villig til at ændre mig. Tanker har ikke længere nogen magt over mig. Jeg har selv magten i min verden. Jeg vælger at være fri. Alt er godt i min verden.

Hvis du vil tage friheden til at skabe dit eget liv og blive bedre til at tænke positivt automatisk, er mine kurser måske noget for dig. Vi starter op i august i Greve, Køge og Næstved. Se mere på www.annettefredskov.dk under Kurser & Workshops.

Klar til start

Alligevel var det ikke så hårdt, som jeg havde regnet med. Selvfølgelig var det hårdere, end de flade ruter, som jeg er vant til, men jeg havde mere energi og kunne holde farten bedre, end jeg havde forventet. Som mange gange før holdt jeg samme kadence hele vejen. Jeg rundede halvmarathondistancen i 1.58, og jeg kom i mål i 3.58, så det er stort set den samme fart.

Det var godt løbevejr, men sigtbarheden var dårlig, så jeg er glad for, at jeg de sidste to dage har nydt udsigten på Færøerne. I dag kunne vi ikke se så meget, men jeg nød alligevel turen meget.

Fantastisk at løbe med havet på den ene side og fjeldet på den anden. Naturen er skøn heroppe og bør opleves. 

Vi var omkring 200 løbere til start på halv- og helmarathon. Feltet blev hurtigt spredt, men jeg følte mig aldrig rigtig alene. Et par gange fulgtes jeg nogle kilometer med andre løbere, og det meste af vejen kunne jeg se nogen ude i horisonten. Minimum hver femte kilometer var der depot med meget servicemindede og søde hjælpere, der heppede. En del af ruten var i Thorshavns gader, hvor der var mere liv. 

Godt løbet

Nu skal jeg til afterparty med hygge og god mad. Jeg har haft en fantastisk oplevelse på Færøerne. Tak for denne gang, vi ses helt sikkert igen 🙂

I morgen går turen hjemad igen til familien. Så er det mig, der er hepper på sidelinjen til Viktors Pinsecup.

God Pinse til alle 🙂

Dagen i tal

Jeg er ikke gået på sommerferie, men Fredskov Marathon er. I dag var sidste Fredskov Marathon, inden vi løber fem marathon i træk i august. Det er godt med en pause, så vi kan blive sultne igen 🙂

Der er heldigvis marathon mange andre steder, så der er stadig mulighed for at løbe i sommerferien. Thorshavn Marathon på lørdag er mit sidste planlagte marathon før august. Det betyder ikke, at jeg ikke skal løbe marathon. Det betyder bare, at jeg ser, hvad der passer ind i vores kalender 🙂

Bagerst. Lars Hein Wolff, Anders Olsen, Finn Danielsen, Thomas Hyttel, Lis Grønqvist, Johan Melin, Johnny Rasmussen, Thomas Munch, Pia Hansson, Kristian Bentsen, Annette Fredskov, Peter Carlson og Morten Blok. Siddende: Nicholas Feltsen, Claus Balshøj Sørensen, Jane Dall, Bouchra Lundgren Eriksen og Preben Damsgaard

Nu skal jeg i gang med at pakke kufferten. I morgen formiddag flyver jeg mod Færøerne, hvor jeg skal holde foredrag og løbe Thorshavn Marathon. Det bliver en fantastisk oplevelse 🙂

Dagen i tal

“Det gør jeg aldrig mere. Det her er ikke sjovt. Hvorfor?” Sådan tænkte jeg flere gange undervejs. Det var HÅRDT, og jeg havde kriser undervejs, men jeg kom godt igennem, og nu forstår jeg igen, hvorfor jeg har lyst til at udfordre mig selv. Nu er tanken, det gør jeg aldrig mere, helt væk igen. Jeg er klar på mere, men hvad det skal være, ved jeg ikke. Nu vil jeg nyde denne præstation 🙂

Et super godt arrangeret løb, en kæmpe stor udfordring og en helt fantastisk oplevelse. Det er den korte beskrivelse af weekendens arrangement.

Carsten Jensen og jeg fulgtes ad på første marathon

Vi ankom torsdag eftermiddag, så vi nåede lige en halv dag som turister, inden det mest handlede om løb. Vi boede i en hytte på Galløkken Strand Camping, som ligger lige ved siden af depot, start og mål. Ruten er 1,032 km, så vi løb 41 omgange per marathon. Et set up der passede mig godt. 

Udover marathon blev der afholdt 6-24-48 timers løb, så der var løbere på ruten hele tiden. Det er måske 24 eller 48 timers løb, jeg skal prøve næste gang 🙂

Hvordan? Første marathon gik forrygende i varmen. Jeg løb stærkere end forventet og kom i mål med overskud. Så meget overskud at jeg spurgte Emilie, Viktor og Ulrich, om de ville med ud at spise inden næste løb. Det gjorde vi så 🙂 Jeg havde cirka 3½ time, inden jeg skulle være klar igen.

Det var godt, at jeg havde fået et solidt måltid, for på andet marathon mistede jeg appetitten og fik lidt kvalme. Det var stadig varmt først på aftenen, og nu kunne jeg mærke, at varmen var hård for kroppen. Sidst på turen glædede jeg mig MEGET til at få en pause og et par timer i sengen. 

Efter andet marathon havde jeg stadig kvalme og kunne ikke rigtig spise eller drikke. Jeg tog et hurtigt bad og kl. 0.30 lå jeg i min seng. Jeg havde en del uro i benene, så jeg følte ikke, at jeg havde sovet så meget, da vækkeuret ringede kl. 4.15. 

Alligevel følte jeg mig klar igen, da starten gik kl. 5. Jeg havde nået at restituere lidt, og pausen havde været rigtig god for min krop. Inden start tvang jeg mig selv til at spise et par boller med nutella, og det lykkedes.

Det var heldigvis lidt køligere om lørdagen, hvilket jeg var meget taknemmelig for. TAK er et ord, der lyder meget i mine tanker. Undervejs var jeg taknemmelig for, hvordan min krop arbejder for, at jeg kan præstere. Hvordan alle cellerne i kroppen samarbejder for, at det lykkes. Jeg kigger op mod himlen – TAK til universet for at hjælpe mig på vej. Ja, det lyder måske lidt “langhåret”, men det virker 🙂

Det var nummer fire

Endnu en gang gjorde pausen underværker, så kl. 14 var jeg igen i løbeskoene med et smil. Smilet holdt dog ikke hele vejen. De sidste 20 kilometer var rigtig hårde, men Emilie og Viktor hjalp mig ved at løbe runder med mig. Fantastisk 🙂

I mål kl. 18.30 og et marathon igen med fri start mellem kl. 1 og 5. Jeg glædede mig så meget til at være færdig. Bad, mad og hvile. Vækkeuret blev sat til kl. 2.30, og jeg fik sovet lidt.

Færdig på alle måder

Det var fuldstændig fantastisk at løbe over målstregen og være færdig – på alle måder 🙂

Jeg er stolt over førstepladsen

Nu sidder jeg med et stort smil på læben og en dejlig (og træt) følelse i kroppen. Jeg tager nogle restitutionsdage, så kroppen får en velfortjent pause. Derudover skal jeg have fyldt mine depoter op igen, så kroppen har noget at genopbygge med.  Ingen tvivl om at den har været på overarbejde 🙂

Det var en fornøjelse at være en del af Tejn IF Løbs store løbefest. Mange, mange tak for support, positive tilråb og støtte undervejs. Stort tillykke til alle med jeres flotte præstationer. Der blev løbet rigtig mange kilometer 🙂

Ulrich har taget en del billeder, som kan ses her

Dagene i tal

Jeg er fuld af beundring. I dag løb Erhard Filtenborg sit marathon nummer 500. De 42 kilometer har han løbet i 42 forskellige lande. Sidste weekend nåede han lige nummer 42, da han løb Skopje Marathon i Makedonien.

Hans løbeklub SØAM havde arrangeret en marathonfest til Copenhagen Marathon, og den deltog jeg i. Det var en stor fornøjelse. Stort tillykke til Erhard.

I godt selskab med Erhard Filtenborg og Anders Munch Madsen

Fest i løbeskoene sammen med SØAM i de flotte farvestrålende trøjer

Emilie og Ulrich var med som heppere. Jeg nød, at de stod mange steder på ruten

Stort tillykke til Jakob Bork Dirksen med marathon nr. 100

Fest i Københavns gader

Vognen var blandt andet pyntet med flag fra de 42 lande

Mine ben var glade for, at det var en stille og rolig tur i dag. De skal være klar til fredag og næste udfordring med 5 marathon på 48 timer. I dag nød jeg det gode løbevejr den første del af turen, inden det blev regnvejr. Vi kom våde og glade i mål. Kameraet kan ikke tåle regnvejr, så der er ingen målbilleder i dag 🙂

TAK for i dag 🙂

Dagen i tal

Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Hver eneste celle i min krop og i mit sind tror på det.

Tejn IF/Løb byder velkommen på Bornholm til 6-24-48 timer & 5 x marathon 23. til 25. maj 2014, og jeg glæder mig.

Jeg er spændt – ikke på om jeg klarer det. Det er jeg sikker på, at jeg gør. Jeg er spændt på, hvordan det bliver. Kan jeg blive ved med at smile og fortælle mig selv de rigtige historier, når jeg bliver rigtig presset og mangler søvn? Hvordan bliver det at løbe marathon nummer fem om natten? Kommer jeg til at bande og ikke gide mere? Ja, i mål kommer jeg, men hvordan bliver stilen?

Fredskov Marathon nr. 275. Brian Lindholm-Larsen, Søren Boel, Annette Fredskov, Susanne Gren, Louise Andersen, Johan Melin, Lars Jensen og Tony Gren

Lige nu trommer regnen mod ruden, men vi var heldige at løbe alle 42,2 km i tørvejr.  Det blev dog aldrig varmt nok til at smide vesten eller den langærmede trøje, og ja, det er vanter jeg har på. Mine fingre fryser, og det kan jeg jo lige så godt gøre noget ved, selvom vi er i maj. Efter et par runder smed jeg dog vanterne.

Jeg løb det meste af turen i mit eget selskab, så jeg fik tænkt nye tanker, fundet løsninger på udfordringer og der dukkede også et par nye ideer dukkede op 🙂

Dagen i tal

Trætte ben er ingen forhindring for at smile, så i dag var der både smil og trætte ben. Jeg kan godt mærke, at jeg har presset min krop ekstra de sidste måneder. Mange kilometer og et hurtigere tempo kræver mere restitution, end jeg er vant til. Det kunne jeg mærke på dagens marathon, hvor min puls var højere og mine ben tunge. Det fik ikke lov til at fylde så meget i mit hoved. Jeg flyttede fokus fra trætheden, og hen på hvad jeg ønskede – at komme godt i mål og nyde løbet. 

Der var meget at nyde. Glade marathonløbere, gode snakke, godt løbevejr – kun lidt regn og ingen blæst og så nød jeg min krop. Det er altså en fantastisk maskine – alle cellerne der arbejder sammen om, at jeg kan flytte det ene ben foran det andet og blive ved og ved.

Mange, mange tak for det 🙂

I går blev jeg interviewet til DR.DK i anledning af det forestående Copenhagen Marathon, og jeg skulle give et godt råd.

Nyd det og fokuser på det du ønsker. Når det gør lidt ondt, så fortæl dig selv, at det kan du godt klare.  Vend derefter opmærksomheden mod hvor fedt det bliver at stå i målet med medaljen om halsen. 

Foran mig har jeg en dejlig weekend fyldt med sport – bare ikke marathon. Både lørdag og søndag står jeg sidelinjen og hepper på Viktor og Emilie. Rigtig god weekend 🙂

Dagen i tal

I de sidste par uger er der sket en del på www.annettefredskov.dk og www.fredskovmarathon.dk.

www.annettefredskov.dk er ikke længere min marathonhjemmeside. Al informationen om Fredskov Marathon, mine tidligere indlæg, 366/365 og mine tidligere løb er nu på www.fredskovmarathon.dk

www.annettefredskov.dk er nu min professionelle hjemmeside.

Det er snart ti måneder siden, at jeg løb over målstregen efter at have løbet 366 marathon på 365 dage. Tre måneder efter udkom min bog “Marathonkvinden – 366 marathon på 366 dage”, og siden har jeg holdt mange foredrag rundt om i landet. 

Mit livsformål udtrykkes bedst på engelsk – INSPIRE TO MOVE. 

Det giver mening for mig. 

At bruge livet på at inspirere andre mennesker til bevægelse – både mentalt og fysik. 

At hjælpe andre til at finde ro, glæde og balance i deres liv er en fantastisk følelse.

At medvirke til at andre når deres mål får mit hjerte til at banke lidt hurtigere.

Jeg brænder for at give det videre.

Derfor åbner jeg nu op for coaching og rådgivning. 

Vil du have forandring i dit liv nu, så lad mig hjælpe dig. 

Ring til mig på 40 47 30 27 eller send en mail til annette@annettefredskov.dk

ÅBNINGSTILBUD – DU SPARER 10 PROCENT I MAJ OG JUNI.

I august starter jeg kurser op med titlerne:

Nå dit mål!

Diagnose – Hvad så?

Tilmeld dig inden 1. juli 2014 og få 10 procent. Se mere på www.annettefredskov.dk 

Hamburg Marathon har jeg glædet mig til. Selvom jeg har løbet rigtig mange marathon, har jeg kun løbet få af de store marathonløb, så jeg har mange oplevelser til gode.

Vi mødte John Rua på Expo’en. Han promoverede Copenhagen Marathon.

Vi startede med at tage til Expoen og hente startnummer. Der var meget at se på og købe, og det endte da også med, at jeg fandt et par løbesko – en gammel model, som jeg så kunne få lidt billigere. Det kan jeg godt lide 🙂

Vejret har ikke været så varmt, som jeg havde håbet på, og i dag var det overskyet, men regnen blev heldigvis kun til et par dråber.

Jeg har været godt løbende (hurtig) den sidste måneds tid, og tanken om at gå efter en ny PR er ikke langt væk. Det skulle dog ikke være i dag. Jeg har været træt hele ugen efter at have løbet 100 km i sidste weekend, og selvom det hjalp at få massage i går, sagde min mavefornemmelse mig, at min plan skulle være at komme under fire timer – ikke sætte PR. Det er vigtigt hele tiden at lytte til kroppen og mavefornemmelsen.

Pigerne er klar til start. Min gode veninde Maj-Britt løb sit andet marathon

Der var fest, musik og masser af opbakning undervejs. Det giver ekstra energi, og den kunne jeg godt bruge. Selvom jeg endte med at komme i mål på en meget bedre tid end planlagt, kunne jeg godt mærke trætheden fra sidste weekend. Allerede ved 20 km var mine ben mere tunge end normalt, så jeg sagde til mig selv, “det her kan jeg godt klare resten af vejen“. Så visualiserede jeg mine celler, der hjælper mig med at komme i mål. De smilede, klappede, byggede mine muskler op og meget mere. “Tusinde tak“, mumlede jeg til mig selv. Sådan kommer jeg godt videre, og mit fokus flytter væk fra trætheden. 

Jeg nød klapsalverne, de opmuntrende tilråb, musikken og den gode stemning. Tyskerne er rigtig gode heppere, og mange havde gjort noget ekstra ud af det. Undervejs havde folk for eksempel lavet små depoter med cola, banan, slik samt øl, og der var mange, som spillede musik fra altanerne. 

Det var fest, og smilet var stort, da jeg løb over målstregen. Nu skal vi ud at spise i Hamburg med medaljen om halsen 🙂

Løbet er skudt i gang.

17 km løbet.

Glad i mål med flot medalje.

Dagen i tal

I går rykkede jeg en ny grænse. Jeg har løbet 50 km, 60 km og to marathon på en dag, men det var første gang, at jeg begav mig ud på 100 kilometer. Ja, det er langt, men jeg brækkede det ned i bitte små stykker og tog et skridt ad gangen, så lykkedes det. Nu sidder smilet fast 🙂

Klar til 100 km. Glad og spændt med sommerfugle i maven. Hvordan bliver det?

Det var en fantastisk morgen med sol og blå himmel. Sådan fortsatte det hele dagen.

Så er vi i gang. Der blevet både løbet marathon, 50 km, 100 km og stafet.

Det var en fantastisk morgen med sol og blå himmel, og det giver bare lidt ekstra energi. Jeg var rigtig spændt og havde sommerfugle i maven, så alt var, som det skulle være 🙂

Jeg var spændt på, hvordan det ville føles. Jeg vidste, at det ville blive hårdt og gøre lidt ondt, men hvordan ville jeg reagere. Jeg vidste, at jeg ville komme i mål, men hvordan ville stilen være.

Min udmelding var, at jeg ville i mål på 10½ time, men inderst inde tænkte jeg, at det ville være helt vildt fedt, hvis jeg kunne komme i mål under 10 timer. Det betød, at jeg skulle være mellem 5½ og 6 minutter om hver kilometer. 

Jeg lagde ud med cirka 5½ minutter, for så havde jeg lidt at give af til sidst, og det forventede jeg, at jeg havde brug for. Ved 31 km sagde tiden 2.51 og ved 55 km 5.14. Planen om at komme under 10 timer levede. 

De første 60 km var jeg fuld af energi, smil og overskud, og da jeg ramte 58 km, tænkte jeg, nu er der “kun” et marathon tilbage 🙂

De sidste 20 kilometer blev jeg udfordret. Jeg havde ondt i maven, kvalme, og jeg følte ikke, at jeg kunne indtage mere. I depotet begyndte jeg at hælde vand udover mig selv for nedkøle mig, når nu jeg ikke kunne drikke. Det var en varm dag, og selvom jeg normalt ikke har udfordringer med varmen, så kunne jeg godt mærke, at jeg til sidst var påvirket. 

Hele vejen havde jeg tænkt positive tanker og visualiseret, hvordan mine celler arbejdede for at holde mig i gang. Jeg sagde tak hundredevis af gange inde i mit hoved og omkring 55 km var jeg endda ved at fælde en tåre, fordi jeg var rørt og taknemmelig over, hvordan det hele bare gik op i en højere enhed. 

Cirka seks kilometer før mål blev jeg mentalt udfordret og der var lidt sort inde i mit sind. Jeg var træt, og kvalmen og maven påvirkede mig, så jeg tænkte, det kan være lige meget med tiden. Jeg orker ikke mere. Nu går jeg i mål. Så jeg gik i fem minutter, inden diskussionen inde i mit hoved var overstået og en stemme sagde, nu tager du dig sammen. Du er så tæt på mål, og du kan godt. Du kan meget mere, end du tror. Kom så. Jeg begyndte at løbe igen, og da jeg nåede depotet fik jeg øje på mine forældre og Viktor, og det gav lige lidt energi til at løbe resten af vejen til mål.

Det var helt fantastisk at løbe over målstregen i tiden 9.46.32 fuldstændig udbrændt og fuldstændig lykkelig 🙂

Jeg kunne godt mærke, at jeg havde løbet stærkt og presset min krop hele vejen, så jeg var rigtig træt og gik lidt sjovt, da jeg kom i mål.

Efter en god nats søvn er jeg faktisk mere frisk i kroppen, end jeg havde forestillet mig. Mine muskler er lidt ømme, men jeg går almindeligt 🙂

STOLT – det er jeg. Da jeg tilmeldte mig Copenhagen Ultramarathon havde jeg ingen forestilling om, at jeg kunne løbe så stærkt, og så endte jeg med at blive nummer 3 hos kvinderne og nummer 9 i alt 🙂

Thumps up. 55km i tiden 5.14 og humøret er højt.

Jeg smilede det meste af vejen. Foto: Lars Elgaard

Jeg gjorde det. Fantastisk at løbe over målstregen.

Dejligt at Viktor tog imod mig i mål.

Nu er jeg træt og det eneste, jeg har lyst til, er en is.

Dejligt jeg ikke skulle køre bilen hjem.

Dagen i tal