Hamburg Marathon har jeg glædet mig til. Selvom jeg har løbet rigtig mange marathon, har jeg kun løbet få af de store marathonløb, så jeg har mange oplevelser til gode.

Vi mødte John Rua på Expo’en. Han promoverede Copenhagen Marathon.

Vi startede med at tage til Expoen og hente startnummer. Der var meget at se på og købe, og det endte da også med, at jeg fandt et par løbesko – en gammel model, som jeg så kunne få lidt billigere. Det kan jeg godt lide 🙂

Vejret har ikke været så varmt, som jeg havde håbet på, og i dag var det overskyet, men regnen blev heldigvis kun til et par dråber.

Jeg har været godt løbende (hurtig) den sidste måneds tid, og tanken om at gå efter en ny PR er ikke langt væk. Det skulle dog ikke være i dag. Jeg har været træt hele ugen efter at have løbet 100 km i sidste weekend, og selvom det hjalp at få massage i går, sagde min mavefornemmelse mig, at min plan skulle være at komme under fire timer – ikke sætte PR. Det er vigtigt hele tiden at lytte til kroppen og mavefornemmelsen.

Pigerne er klar til start. Min gode veninde Maj-Britt løb sit andet marathon

Der var fest, musik og masser af opbakning undervejs. Det giver ekstra energi, og den kunne jeg godt bruge. Selvom jeg endte med at komme i mål på en meget bedre tid end planlagt, kunne jeg godt mærke trætheden fra sidste weekend. Allerede ved 20 km var mine ben mere tunge end normalt, så jeg sagde til mig selv, “det her kan jeg godt klare resten af vejen“. Så visualiserede jeg mine celler, der hjælper mig med at komme i mål. De smilede, klappede, byggede mine muskler op og meget mere. “Tusinde tak“, mumlede jeg til mig selv. Sådan kommer jeg godt videre, og mit fokus flytter væk fra trætheden. 

Jeg nød klapsalverne, de opmuntrende tilråb, musikken og den gode stemning. Tyskerne er rigtig gode heppere, og mange havde gjort noget ekstra ud af det. Undervejs havde folk for eksempel lavet små depoter med cola, banan, slik samt øl, og der var mange, som spillede musik fra altanerne. 

Det var fest, og smilet var stort, da jeg løb over målstregen. Nu skal vi ud at spise i Hamburg med medaljen om halsen 🙂

Løbet er skudt i gang.

17 km løbet.

Glad i mål med flot medalje.

Dagen i tal

I går rykkede jeg en ny grænse. Jeg har løbet 50 km, 60 km og to marathon på en dag, men det var første gang, at jeg begav mig ud på 100 kilometer. Ja, det er langt, men jeg brækkede det ned i bitte små stykker og tog et skridt ad gangen, så lykkedes det. Nu sidder smilet fast 🙂

Klar til 100 km. Glad og spændt med sommerfugle i maven. Hvordan bliver det?

Det var en fantastisk morgen med sol og blå himmel. Sådan fortsatte det hele dagen.

Så er vi i gang. Der blevet både løbet marathon, 50 km, 100 km og stafet.

Det var en fantastisk morgen med sol og blå himmel, og det giver bare lidt ekstra energi. Jeg var rigtig spændt og havde sommerfugle i maven, så alt var, som det skulle være 🙂

Jeg var spændt på, hvordan det ville føles. Jeg vidste, at det ville blive hårdt og gøre lidt ondt, men hvordan ville jeg reagere. Jeg vidste, at jeg ville komme i mål, men hvordan ville stilen være.

Min udmelding var, at jeg ville i mål på 10½ time, men inderst inde tænkte jeg, at det ville være helt vildt fedt, hvis jeg kunne komme i mål under 10 timer. Det betød, at jeg skulle være mellem 5½ og 6 minutter om hver kilometer. 

Jeg lagde ud med cirka 5½ minutter, for så havde jeg lidt at give af til sidst, og det forventede jeg, at jeg havde brug for. Ved 31 km sagde tiden 2.51 og ved 55 km 5.14. Planen om at komme under 10 timer levede. 

De første 60 km var jeg fuld af energi, smil og overskud, og da jeg ramte 58 km, tænkte jeg, nu er der “kun” et marathon tilbage 🙂

De sidste 20 kilometer blev jeg udfordret. Jeg havde ondt i maven, kvalme, og jeg følte ikke, at jeg kunne indtage mere. I depotet begyndte jeg at hælde vand udover mig selv for nedkøle mig, når nu jeg ikke kunne drikke. Det var en varm dag, og selvom jeg normalt ikke har udfordringer med varmen, så kunne jeg godt mærke, at jeg til sidst var påvirket. 

Hele vejen havde jeg tænkt positive tanker og visualiseret, hvordan mine celler arbejdede for at holde mig i gang. Jeg sagde tak hundredevis af gange inde i mit hoved og omkring 55 km var jeg endda ved at fælde en tåre, fordi jeg var rørt og taknemmelig over, hvordan det hele bare gik op i en højere enhed. 

Cirka seks kilometer før mål blev jeg mentalt udfordret og der var lidt sort inde i mit sind. Jeg var træt, og kvalmen og maven påvirkede mig, så jeg tænkte, det kan være lige meget med tiden. Jeg orker ikke mere. Nu går jeg i mål. Så jeg gik i fem minutter, inden diskussionen inde i mit hoved var overstået og en stemme sagde, nu tager du dig sammen. Du er så tæt på mål, og du kan godt. Du kan meget mere, end du tror. Kom så. Jeg begyndte at løbe igen, og da jeg nåede depotet fik jeg øje på mine forældre og Viktor, og det gav lige lidt energi til at løbe resten af vejen til mål.

Det var helt fantastisk at løbe over målstregen i tiden 9.46.32 fuldstændig udbrændt og fuldstændig lykkelig 🙂

Jeg kunne godt mærke, at jeg havde løbet stærkt og presset min krop hele vejen, så jeg var rigtig træt og gik lidt sjovt, da jeg kom i mål.

Efter en god nats søvn er jeg faktisk mere frisk i kroppen, end jeg havde forestillet mig. Mine muskler er lidt ømme, men jeg går almindeligt 🙂

STOLT – det er jeg. Da jeg tilmeldte mig Copenhagen Ultramarathon havde jeg ingen forestilling om, at jeg kunne løbe så stærkt, og så endte jeg med at blive nummer 3 hos kvinderne og nummer 9 i alt 🙂

Thumps up. 55km i tiden 5.14 og humøret er højt.

Jeg smilede det meste af vejen. Foto: Lars Elgaard

Jeg gjorde det. Fantastisk at løbe over målstregen.

Dejligt at Viktor tog imod mig i mål.

Nu er jeg træt og det eneste, jeg har lyst til, er en is.

Dejligt jeg ikke skulle køre bilen hjem.

Dagen i tal

Skønt at vågne op til sol og blå himmel. Selvom det var køligt fra morgenstunden, besluttede jeg mig for at skifte de lange kompressionsstrømper ud med mine korte Wrightsocks. Det var en god beslutning, for efter et par runder var jeg så varm, at jeg smed den langærmede trøje. Jeg nyder denne årstid, hvor dagene bliver længere og længere, og varmen begynder at komme 🙂

Dagens friske felt. Bagerst: Henrik Hoplarik Franijeur, Per Bille, Ole Bille, Carsten Jensen, Mette Lyck Jensen, Thomas Lønbæk, Gustaf Mellerup, Susanne Gren, Tony Gren og Annette Fredskov. Forrest: Lis Grønqvist, Claus Balshøj Sørensen, Preben Damsgaard og Thomas Munch

I dag var min plan at komme i mål lige under fire timer, og jeg ville løbe i samme tempo hele turen. Det betød, at jeg havde 40 minutter til hver runde.

I al beskedenhed er jeg blevet god til at holde det samme tempo, og planen lykkedes, så jeg løb glad over målstregen i tiden 3.57.19 med en fantastisk følelse i krop og sind. Jeg elsker at sætte et mål, lave en strategi og så arbejde for at nå derhen.

Nu skal benene kun have nogle langsomme og korte ture inden min debut på 100 kilometer på lørdag. Det er jeg ret spændt på.

I dag fejrede Thomas Lønbæk fødselsdag med et marathon, og min mor syntes, der skulle kage til. Hun hentede rabarber i haven og bagte rabarberkage, som vi nød i målet sammen med solen. Det er SKØNT at være marathonløber 🙂

Dagen i tal

I stedet for at ligge hjemme i min seng er jeg klar til marathon.

Jeg tilmeldte mig Grønbroløbet sent i går aftes. Det har hele stået i min kalender, men det skulle gå op med familiens ønsker. Derudover var jeg også lidt træt efter Fyr til Fyr i lørdags. I går sagde Emilie, Viktor og Ulrich til mig, “du tager afsted”, og mine ben var enige 🙂

En skøn solskinsmorgen stod jeg op til, så det var den helt rigtige beslutning. 

Tak til Ulrik Pihl for motivationen

Tak til Carsten Jensen for en super tur

Det var super, super fedt at give den gas – mærke kroppen arbejde hårdt og kunne blive ved. Tak til mine celler og mit sind for det gode samarbejde 🙂 🙂

I dag var jeg næsten på hjemmebane. Da min far spillede fodbold, var det i STIF, så der hænger et ungdomsbillede af min far og hans hold i klubhuset 🙂 Derudover løb vi seks gange forbi Fyrendal Kirke, hvor min far blev konfirmeret. 

Det har været et fantastisk løb på en skøn rute, seks gange syv kilometer, der tog sig ud fra sin bedste side i solskinsvejret. Tak for i dag og god weekend 🙂

Dagen i tal

I dag måtte vi arbejde lidt ekstra for at komme i mål. Der var en del vind, men jeg glædede mig over, at det var tørvejr. Jeg havde lidt ømme lår efter lørdagens udfordringer på Bornholm, men det glemte jeg i det gode selskab 🙂

Et stort startfelt en helt almindelig onsdag-

Henriette Lisse har planlagt at løbe sit marathon nummer 200 den 10. maj, og hun har kun tre marathon tilbage. Derfor måtte hun “nøjes” med et halvmarathon i dag, og hun havde tid til at være fotograf 🙂

Malene Ravn

Palle Mandrup

Thomas Munch

Pia Hansson, Ulrik Pihl og mig

Maria Holtze Kryger og Claus Ø. Christensen

Louise Andersen og Mirco Fischer

Henrik Hoplarik Franijeur

Johan Melin

Vigga, Ulrik Pihl og Johan Melin

Tak for i dag 🙂

Dagen i tal

Det er tre dage siden, at jeg kom i mål efter min debut som trailløber. Jeg sidder med et stort smil og tænker tilbage på lørdagens oplevelse på Bornhom. 60 km langs Bornholms Østkyst – fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr. Det var en helt fantastisk oplevelse 🙂

Vi løb så tæt på kysten som muligt hele vejen, så det var en kuperet rute og et varieret terræn. Jeg var på forhånd spændt på turen. Hvordan ville det være? Jeg havde ikke trænet særlig meget med rygsæk, og jeg havde heller ikke trænet på bakker, MEN jeg havde rigtig mange kilometer i benene 🙂

Der var kun to depoter undervejs, så vi skulle selv have proviant med. Jeg havde nutellaboller – godt klemt sammen, så de ikke fyldte så meget i rygsækken. Det har på ingen måde afskrækket mig at løbe med rygsæk. Det gik faktisk rigtig godt, så det gør jeg gerne igen.

Det gik også godt med bakkerne og det varierede terræn. Jeg var faktisk mere vild med det, end jeg havde forestillet mig. Man skal koncentrere sig, når man løber på klipper og på små stier op og ned ad bakke. Det er en helt anden måde at løbe på, end når man sætter autopiloten til på lige landevej. Det var en skøn følelse, som jeg gerne vil opleve igen.

Jeg havde det store smil på hele vejen, og jeg havde overskud hele vejen. Faktisk så meget overskud at jeg fem kilometer før mål forlod gruppen, satte farten op og brændte den sidste energi af på vej til Hammer Fyr 🙂

Fyr til Fyr har mine varmeste anbefalinger. En skøn, skøn naturoplevelse samtidig med at man udfordrer sig selv. Det var en stor fornøjelse. Tak 🙂

Her kan du få et indtryk af mine oplevelser. Tak til Christian Riis for de flotte billeder. 

En flot morgen. Start kl. 7.00 fra Dueodde Fyr. Et flot syn da knapt 400 løbere løb igennem klitterne. Det løse sand er lidt svært at løbe i.

Vi løber så tæt på kysten som muligt hele vejen. Langs vandkanten er sandet ikke så svært at løbe i. Her er vi på vej til Snogebæk.

Vi skal selv have proviant med. Jeg spiser selvfølgelig nutellaboller undervejs. Her ved siden af Flemming Madsen.

Det går op og ned i en helt fantastisk natur.

Jeg nyder turen. Her sammen med Christian Riis.

Tid til gruppefoto. Vi fulgtes ad det meste af vejen.

Et varieret terræn og en skøn natur.

Vi koncentrerede os om at sætte fødderne rigtigt.

Så går det opad igen. Søren Brilner Lund bagerst og Flemming Madsen forrest.

Thomas Borchman-Olsen forrest op ad klipperne. Bag ham Henrik Aniol Hansen.

Så går det nedad i fuld fart. Jeg er koncentreret for ikke at træde forkert.

Så kom vi til en meget stejl trappe. Selvom vi gik op kom pulsen højt op.

Stille og roligt lige ud med flot udsigt over havet. Så kom pulsen ned igen.

Stolt og glad i mål efter en helt fantastisk oplevelse. Det vil jeg gerne igen.

60 km fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr. Kan varmt anbefales.

Dagen i tal

Det har været en absolut fantastisk løbedag. Jeg sidder lidt træt med et stort smil på læben og tænker tilbage på dagens mange dejlige oplevelser 🙂

Dagen startede tidligt. Klokken 5.30 kørte jeg fra Næstved for at være klar til start på Amager klokken 7.00. Der var blå himmel og solopgang på vej til København, så jeg glemte fuldstændig, at jeg kun havde fået fem timers søvn i nat.

Ø-Marathon, start kl. 7.00 med blå himmel og solen på vej op. Fødselsdagsmarathon for Henriette Lisse og Nicholas Feltsen. Stort tillykke med dagen

Det var min plan at tage det stille og roligt, men jeg var fyldt med energi, så jeg havde god fart på fra starten, og det fortsatte. Benene havde det super godt 🙂

Da jeg kom i mål, skyndte jeg mig at klæde om, så jeg kunne nå starten på VM i halvmarathon.

Jeg fulgtes med Henrik Aniol Hansen hele vejen. Benene havde det godt, og jeg kom i mål med overskud.

Jeg var spændt på, hvordan det ville føles, at starte op igen to timer efter, men det var bare min dag. Der var ingen stivhed eller ømhed. Jeg var bare klar 🙂

Der var en fantastisk stemning i København med 30.000 løbere, tilskuere over det hele og musik undervejs. Det var varmt, og jeg løb i t-shirt og shorts. Det gik over alt forventning, og selvom jeg gik lidt ned i fart, og musklerne brokkede sig til sidst, så kom jeg stolt i mål på en kanontid 🙂

Det var super dejligt at hilse på så mange mennesker, som jeg gjorde i dag. Jeg løb over målstregen sammen med Gitte Hansen, som jeg mødte undervejs. Super seje Gitte har jeg løbet med mange gange, og de sidste otte kilometer trak vi hinanden 🙂

Klar til halvmarathon. Jeg er mere frisk, end jeg havde forventet.

30.000 løbere skal passere startstregen.

Fedt at være i mål sammen med Gitte Hansen. Det har været en fantastisk løbedag.

Det har været en fuldstændig fantastisk løbedag. 63 kilometer løbet og selvom jeg arbejdede hårdt til sidst, var det skønt hele vejen. Jeg er klar til næste lørdags udfordring – Fyr til Fyr på Bornholm. 60 km langs Bornholms østkyst fra Dueodde Strand til Hammer Fyr 🙂

Dagen i tal

Den 31. oktober 2010 blev jeg forelsket i marathon, og det er jeg stadigvæk. Heldigvis er Ulrich ikke jaloux, så jeg løber det ene marathon med et smil på læben og en god følelse i krop og sind efter det andet. I dag nåede jeg 500 marathon – 3 år og fem måneder efter min debut, og jeg fortsætter. Jeg har så mange spændende løbeoplevelser forude. Så mange forskellige løb, jeg gerne vil deltage i. Det er stadig fantastisk at binde mine løbesko. Det er stadig skønt at løbe marathon – også på de dage, hvor jeg skal arbejde ekstra for det. 

I dag var en festdag. Billederne taler for sig selv 🙂

Stor tak til mine forældre som skaber rammerne for Fredskov Marathon. Her er de ved at gøre klar til dagens mange løbere.

Christian Hottas fra Tyskland løb sit marathon nummer 2.131 og er den i verden, der har løbet flest marathon.

Velkommen til Fredskov Marathon nummer 271. Der var høj stemning fra morgenstunden, og jeg nød det gode selskab hele dagen.

Dagens friske startfelt

Super hyggeligt at løbe mange sammen. Der blev grinet og snakket.

Der var skrevet på vejen ligesom i Tour de France. Tak til Tobias Larsen.

Et af mine forbilleder – Erhard Filtenborg er også ved at nå 500 marathon.

Henning Baginski og Maj-Britt Filsø Mathiassen har jeg løbet sammen med mange gange.

Dagens hurtigste løber var Peter Paldan i 2.56.17. Respekt.

Det er skønt at være marathonløber. Jeg snakker og snakker.

Søren Boel og Bjarne Østergaard på vej op ad en af bakkerne.

Jakob Centervall og Claus Balshøj Sørensen når målstregen. Tillykke.

Der var trængsel i depotet undervejs. Anders Munch Madsen (grøn trøje) løb sit marathon nr. 582.

Mit smil er stort, da jeg løber over målstregen efter en skøn dag i løbeskoene.

Dejligt med en krammer fra Viktor og Emilie i målet.

Jeg blev taget godt imod i mål. TV2 Øst var også med.

Mange, mange tak for i dag. Mange tak for alle gaver, blomster og vin. Mange tak for alle lykønskningerne. Det er helt overvældende. Jeg er glad og lykkelig 🙂

Dagen i tal