Hamburg Marathon

Hamburg Marathon har jeg glædet mig til. Selvom jeg har løbet rigtig mange marathon, har jeg kun løbet få af de store marathonløb, så jeg har mange oplevelser til gode.

Turen til Hamburg er i selskab med Ulrich og et par af vores gode venner. Dejligt med en forlænget hygge- og marathonweekend.

Vi startede med at tage til Expoen og hente startnummer. Der var meget at se på og købe, og det endte da også med, at jeg fandt et par løbesko – en gammel model, som jeg så kunne få lidt billigere. Det kan jeg godt lide 🙂

Vejret har ikke været så varmt, som jeg havde håbet på, og i dag var det overskyet, men regnen blev heldigvis kun til et par dråber.

Jeg har været godt løbende (hurtig) den sidste måneds tid, og tanken om at gå efter en ny PR er ikke langt væk. Det skulle dog ikke være i dag. Jeg har været træt hele ugen efter at have løbet 100 km i sidste weekend, og selvom det hjalp at få massage i går, sagde min mavefornemmelse mig, at min plan skulle være at komme under fire timer – ikke sætte PR. Det er vigtigt hele tiden at lytte til kroppen og mavefornemmelsen.

Jeg startede i fire timers gruppen med god fart på, så de første mange kilometer siksakkede jeg og overhalede mange. Farten holdt jeg meget stabilt. Der er kun tre minutters forskel på den første og den anden halvmarathon. 

Der var fest, musik og masser af opbakning undervejs. Det giver ekstra energi, og den kunne jeg godt bruge. Selvom jeg endte med at komme i mål på en meget bedre tid end planlagt, kunne jeg godt mærke trætheden fra sidste weekend. Allerede ved 20 km var mine ben mere tunge end normalt, så jeg sagde til mig selv, “det her kan jeg godt klare resten af vejen“. Så visualiserede jeg mine celler, der hjælper mig med at komme i mål. De smilede, klappede, byggede mine muskler op og meget mere. “Tusinde tak“, mumlede jeg til mig selv. Sådan kommer jeg godt videre, og mit fokus flytter væk fra trætheden. 

Jeg nød klapsalverne, de opmuntrende tilråb, musikken og den gode stemning. Tyskerne er rigtig gode heppere, og mange havde gjort noget ekstra ud af det. Undervejs havde folk for eksempel lavet små depoter med cola, banan, slik samt øl, og der var mange, som spillede musik fra altanerne. 

Det var fest, og smilet var stort, da jeg løb over målstregen. Nu skal vi ud at spise i Hamburg med medaljen om halsen 🙂

 
IMG_2896

17 km løbet.

IMG_2939

Glad i mål med flot medalje.

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 4. maj 2014, kl. 9.00
Sted Hamburg Marathon, www.haspa-marathon-hamburg.de
Resultat 3.41.39
Marathon i alt 506
Marathon i 2014 26

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/05/hamburg-marathon/

Smilet sidder fast

I går rykkede jeg en ny grænse. Jeg har løbet 50 km, 60 km og to marathon på en dag, men det var første gang, at jeg begav mig ud på 100 kilometer. Ja, det er langt, men jeg brækkede det ned i bitte små stykker og tog et skridt ad gangen, så lykkedes det. Nu sidder smilet fast 🙂

IMG_2836

Det var en fantastisk morgen med sol og blå himmel. Sådan fortsatte det hele dagen.

IMG_2832

Så er vi i gang. Der blevet både løbet marathon, 50 km, 100 km og stafet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var en fantastisk morgen med sol og blå himmel, og det giver bare lidt ekstra energi. Jeg var rigtig spændt og havde sommerfugle i maven, så alt var, som det skulle være 🙂

Jeg var spændt på, hvordan det ville føles. Jeg vidste, at det ville blive hårdt og gøre lidt ondt, men hvordan ville jeg reagere. Jeg vidste, at jeg ville komme i mål, men hvordan ville stilen være.

Min udmelding var, at jeg ville i mål på 10½ time, men inderst inde tænkte jeg, at det ville være helt vildt fedt, hvis jeg kunne komme i mål under 10 timer. Det betød, at jeg skulle være mellem 5½ og 6 minutter om hver kilometer. 

Jeg lagde ud med cirka 5½ minutter, for så havde jeg lidt at give af til sidst, og det forventede jeg, at jeg havde brug for. Ved 31 km sagde tiden 2.51 og ved 55 km 5.14. Planen om at komme under 10 timer levede. 

De første 60 km var jeg fuld af energi, smil og overskud, og da jeg ramte 58 km, tænkte jeg, nu er der “kun” et marathon tilbage 🙂

De sidste 20 kilometer blev jeg udfordret. Jeg havde ondt i maven, kvalme, og jeg følte ikke, at jeg kunne indtage mere. I depotet begyndte jeg at hælde vand udover mig selv for nedkøle mig, når nu jeg ikke kunne drikke. Det var en varm dag, og selvom jeg normalt ikke har udfordringer med varmen, så kunne jeg godt mærke, at jeg til sidst var påvirket. 

Hele vejen havde jeg tænkt positive tanker og visualiseret, hvordan mine celler arbejdede for at holde mig i gang. Jeg sagde tak hundredevis af gange inde i mit hoved og omkring 55 km var jeg endda ved at fælde en tåre, fordi jeg var rørt og taknemmelig over, hvordan det hele bare gik op i en højere enhed. 

Cirka seks kilometer før mål blev jeg mentalt udfordret og der var lidt sort inde i mit sind. Jeg var træt, og kvalmen og maven påvirkede mig, så jeg tænkte, det kan være lige meget med tiden. Jeg orker ikke mere. Nu går jeg i mål. Så jeg gik i fem minutter, inden diskussionen inde i mit hoved var overstået og en stemme sagde, nu tager du dig sammen. Du er så tæt på mål, og du kan godt. Du kan meget mere, end du tror. Kom så. Jeg begyndte at løbe igen, og da jeg nåede depotet fik jeg øje på mine forældre og Viktor, og det gav lige lidt energi til at løbe resten af vejen til mål.

Det var helt fantastisk at løbe over målstregen i tiden 9.46.32 fuldstændig udbrændt og fuldstændig lykkelig 🙂

Jeg kunne godt mærke, at jeg havde løbet stærkt og presset min krop hele vejen, så jeg var rigtig træt og gik lidt sjovt, da jeg kom i mål.

Efter en god nats søvn er jeg faktisk mere frisk i kroppen, end jeg havde forestillet mig. Mine muskler er lidt ømme, men jeg går almindeligt 🙂

STOLT – det er jeg. Da jeg tilmeldte mig Copenhagen Ultramarathon havde jeg ingen forestilling om, at jeg kunne løbe så stærkt, og så endte jeg med at blive nummer 3 hos kvinderne og nummer 9 i alt 🙂


DM 100KM 2014 047

Jeg smilede det meste af vejen. Foto: Lars Elgaard

IMG_2849

Jeg gjorde det. Fantastisk at løbe over målstregen.

IMG_2850

Dejligt at Viktor tog imod mig i mål.

IMG_2851

Nu er jeg træt og det eneste, jeg har lyst til, er en is.

IMG_1289

Dejligt jeg ikke skulle køre bilen hjem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 26.april 2014, kl. 8.00
Sted Copenhagen Ultramarathon
Distance 100 km
Resultat 9.46.32
Ultramarathon i alt 3

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/smilet-sidder-fast/

Sol og nye rabarber

Skønt at vågne op til sol og blå himmel. Selvom det var køligt fra morgenstunden, besluttede jeg mig for at skifte de lange kompressionsstrømper ud med mine korte Wrightsocks. Det var en god beslutning, for efter et par runder var jeg så varm, at jeg smed den langærmede trøje. Jeg nyder denne årstid, hvor dagene bliver længere og længere, og varmen begynder at komme 🙂

I al beskedenhed er jeg blevet god til at holde det samme tempo, og planen lykkedes, så jeg løb glad over målstregen i tiden 3.57.19 med en fantastisk følelse i krop og sind. Jeg elsker at sætte et mål, lave en strategi og så arbejde for at nå derhen.

DSC03229DSC03232

Nu skal benene kun have nogle langsomme og korte ture inden min debut på 100 kilometer på lørdag. Det er jeg ret spændt på.

I dag fejrede Thomas Lønbæk fødselsdag med et marathon, og min mor syntes, der skulle kage til. Hun hentede rabarber i haven og bagte rabarberkage, som vi nød i målet sammen med solen. Det er SKØNT at være marathonløber 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 22. april 2014, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 3.57.19
Marathon i alt 505
Marathon i 2014 25

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/sol-og-nye-rabarber/

God påske

I dag var mit eneste marathon i påsken, og jeg havde bestilt godt vejr :-) Himlen var blå fra morgenstunden og solen skinnede. Jeg tog shorts på, og efter første runde smed jeg den langarmede trøje. 

Jeg havde på forhånd tænkt, at min sluttid skulle være under fire timer, så jeg lagde ud i et hurtigt tempo. Carsten Jensen, som jeg fulgtes med på en hurtigt tur sidste lørdag, var igen klar til at sætte et godt tempo. 

Efter det halve marathon havde vi tretten minutter i banken, så det så godt ud i forhold til at komme under fire timer. På det tidspunkt tænkte jeg ikke, at jeg ville komme i nærheden af min personlige rekord, men jeg tænkte, at jeg gav alt, hvad jeg kunne, og så måtte jeg gå ned i tempo, når jeg ikke havde flere kræfter. 

Det var en fantastisk forårsdag, og jeg havde gode ben, så jeg kunne holde tempoet det meste af vejen. På sidste runde var der ved at være udsolgt, og  bakkerne føltes længere og hårdere. Det endte alligevel med, at jeg skar 9 sekunder af min PR og kom i mål på 3.36.45 med en fantastisk følelse i krop og sind. TAK :-)

IMG_1266

Dejligt at slutte af med hygge i solen med medaljen om halsen og en påskebryg.

IMG_1269

Arrangør Michael Steen Jensens hjemmelavede påskeæg. UHM.

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 19. april 2014, kl. 9.00
Sted Midt i Maraton Sorø, midtimaraton.webs.com
Resultat 3.36.45
Marathon i alt 504
Marathon i 2014 24

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/god-paaske/

Under 4 timer

Den 26. april 2012 var sidste gang, jeg var under fire timer om at løbe et marathon. Tiden betyder ikke noget……. og så alligevel 🙂 🙂 Det er ekstra sjovt de dage, hvor jeg kan lidt ekstra. 

Jeg tilmeldte mig Grønbroløbet sent i går aftes. Det har hele stået i min kalender, men det skulle gå op med familiens ønsker. Derudover var jeg også lidt træt efter Fyr til Fyr i lørdags. I går sagde Emilie, Viktor og Ulrich til mig, “du tager afsted”, og mine ben var enige 🙂

En skøn solskinsmorgen stod jeg op til, så det var den helt rigtige beslutning. 

På første runde løb jeg og snakkede med mange forskellige. Ulrik Pihl var en af dem, og han spurgte mig, “hvornår skal du løbe under fire timer?” I dag var det et motiverende spørgsmål, og jeg tænkte, “det gør jeg i dag”. Jeg satte farten op og indhentede Carsten Jensen. Han var med på planen, og vi fulgtes resten af vejen. 
IMG_1243

Tak til Carsten Jensen for en super tur

Vi holdt tempoet, hvilket betød, at det blev en del under fire timer. 3.46.56 er min fjerde bedste tid.

Det var super, super fedt at give den gas – mærke kroppen arbejde hårdt og kunne blive ved. Tak til mine celler og mit sind for det gode samarbejde 🙂 🙂

I dag var jeg næsten på hjemmebane. Da min far spillede fodbold, var det i STIF, så der hænger et ungdomsbillede af min far og hans hold i klubhuset 🙂 Derudover løb vi seks gange forbi Fyrendal Kirke, hvor min far blev konfirmeret. 

Det har været et fantastisk løb på en skøn rute, seks gange syv kilometer, der tog sig ud fra sin bedste side i solskinsvejret. Tak for i dag og god weekend 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 12. april 2014, kl. 9.00
Sted STIF Grønbroløb 2014 – Forårsløb – Marathon, www.stif.dk
Resultat 3.46.56
Marathon i alt 503
Marathon i 2014 23

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/under-4-timer/

Modvind på landevejen

I dag måtte vi arbejde lidt ekstra for at komme i mål. Der var en del vind, men jeg glædede mig over, at det var tørvejr. Jeg havde lidt ømme lår efter lørdagens udfordringer på Bornholm, men det glemte jeg i det gode selskab 🙂

Henriette Lisse har planlagt at løbe sit marathon nummer 200 den 10. maj, og hun har kun tre marathon tilbage. Derfor måtte hun “nøjes” med et halvmarathon i dag, og hun havde tid til at være fotograf 🙂

DSC_0326

Palle Mandrup

DSC_0327

Thomas Munch

DSC_0337

Pia Hansson, Ulrik Pihl og mig

DSC_0362

Maria Holtze Kryger og Claus Ø. Christensen

DSC_0367

Louise Andersen og Mirco Fischer

 

 

 

 

DSC_0371

Johan Melin

DSC_0381

Vigga, Ulrik Pihl og Johan Melin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak for i dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 9. april 2014, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.16.38
Marathon i alt 502
Marathon i 2014 22

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/modvind-paa-landevejen/

Fyr til Fyr

Det er tre dage siden, at jeg kom i mål efter min debut som trailløber. Jeg sidder med et stort smil og tænker tilbage på lørdagens oplevelse på Bornhom. 60 km langs Bornholms Østkyst – fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr. Det var en helt fantastisk oplevelse 🙂

Vi løb så tæt på kysten som muligt hele vejen, så det var en kuperet rute og et varieret terræn. Jeg var på forhånd spændt på turen. Hvordan ville det være? Jeg havde ikke trænet særlig meget med rygsæk, og jeg havde heller ikke trænet på bakker, MEN jeg havde rigtig mange kilometer i benene 🙂

Der var kun to depoter undervejs, så vi skulle selv have proviant med. Jeg havde nutellaboller – godt klemt sammen, så de ikke fyldte så meget i rygsækken. Det har på ingen måde afskrækket mig at løbe med rygsæk. Det gik faktisk rigtig godt, så det gør jeg gerne igen.

Det gik også godt med bakkerne og det varierede terræn. Jeg var faktisk mere vild med det, end jeg havde forestillet mig. Man skal koncentrere sig, når man løber på klipper og på små stier op og ned ad bakke. Det er en helt anden måde at løbe på, end når man sætter autopiloten til på lige landevej. Det var en skøn følelse, som jeg gerne vil opleve igen.

Jeg havde det store smil på hele vejen, og jeg havde overskud hele vejen. Faktisk så meget overskud at jeg fem kilometer før mål forlod gruppen, satte farten op og brændte den sidste energi af på vej til Hammer Fyr 🙂

Fyr til Fyr har mine varmeste anbefalinger. En skøn, skøn naturoplevelse samtidig med at man udfordrer sig selv. Det var en stor fornøjelse. Tak 🙂

Her kan du få et indtryk af mine oplevelser. Tak til Christian Riis for de flotte billeder. 

IMG_1168

Vi løber så tæt på kysten som muligt hele vejen. Langs vandkanten er sandet ikke så svært at løbe i. Her er vi på vej til Snogebæk.

IMG_1224

Jeg nyder turen. Her sammen med Christian Riis.

 

 

 

 

 

 

IMG_1234

Et varieret terræn og en skøn natur.

IMG_1238

Vi koncentrerede os om at sætte fødderne rigtigt.

IMG_1244

Så går det opad igen. Søren Brilner Lund bagerst og Flemming Madsen forrest.

 

 

 

 

 

 

IMG_1261

Så går det nedad i fuld fart. Jeg er koncentreret for ikke at træde forkert.

IMG_1274

Så kom vi til en meget stejl trappe. Selvom vi gik op kom pulsen højt op.

IMG_1283

Stille og roligt lige ud med flot udsigt over havet. Så kom pulsen ned igen.

IMG_1192

Stolt og glad i mål efter en helt fantastisk oplevelse. Det vil jeg gerne igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 5.april 2014, kl. 7.00
Sted Fyr til Fyr, Dueodde Fyr til Hammer Fyr, Bornholm
Distance 60 km
Resultat 7.01.00
Ultramarathon i alt 2

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/04/fyr-til-fyr/

Marathon og halvmarathon i Knuthenborg Safaripark 2014

Nu har du igen mulighed for en anderledes og spændende løbeoplevelse. Vi gentager successen med at løbe marathon og halvmarathon på Savannen, da Knuthenborg Safaripark igen i år åbner op for løb blandt alverdens dyr. Det sker denne gang:
 
Lørdag den 13. september 2014, kl. 11.00
 
Bemærk: Parken åbner ekstraordinært kl. 8.00. Benyt indkørslen Maglemer og husk at transport til startområdet skal foretages i bil.

Kom i god tid, så du er klar til start kl. 11.00. 

Det bliver et lille hyggeligt løb efter cannonball princippet, som betyder:

  • Der er ikke nogen chip. Hver deltager tager selv sin tid. Vi starter alle vores ure samtidig ved start, og uret må ikke stoppes undervejs – heller ikke ved toiletbesøg o.lign. Uret må først stoppes, når du løber over målstregen. Efter løbet noteres tiden i løbsprotokollen.
  • Der er medalje til alle, der gennemfører en halvmarathon eller marathon. Medalje udleveres efter at tiden er registreret. Diplom kan downloades snarest efter løbet her på hjemmesiden via resultatlisten.
  • Ved din tilmelding accepterer du at løbe på eget ansvar.
  • Der må ikke smides affald i parken. Brug skraldespandene i depotet eller på ruten.
  • Knuthenborg3Ruten er 7,1 km, der løbes tre omgange for halvmarathon og seks omgange for marathon. Vær opmærksom på dyre-ristene, så du ikke kommer til skade.
  • Ruten er afmærket men ikke afspærret, og vi skal respektere andre trafikanter. Det er vigtigt at vi giver plads til, at biler i parken kan passere. Det gælder især de strækninger, hvor der løbes i begge retninger samtidig.
  • Depot er ved start/mål og passeres en gang pr. omgang.
    Depotet vil bestå af bananer, slik, saltstænger, vand og sodavand m.m.
  • På dette løb er der en tidsgrænse på 5 timer, så vi kan nå at være ude af parken, inden porten lukker.

Start/mål er ved Småland. Se evt. kort på www.knuthenborg.dk. Småland er et dejligt område i parken med toiletfaciliteter, spisesteder og en stor naturlegeplads. Lige ved depotet er et stort grønt område med mulighed for picnic. Det er et løb, hvor det er oplagt at tage familien med.

Prisen for at deltage i løbet er 225 kr for både halvmarathon og marathon som som bl.a inkluderer indgang til parken. Du tilmelder dig ved at sende en email til knuthenborg@fredskovmarathon.dk med navn, adresse, postnummer, by og distance.

Deltagergebyret bedes indbetalt på konto i Sparekassen Sjælland, reg. 6070 konto 0004 895 204. Husk også her at skrive navn, adresse og distance på indbetalingen. Du er først tilmeldt, når din indbetaling er registreret, og din navn er noteret på deltagerlisten. Startnummer, adgangsbillet m.v fremsendes i løbet af august. 

Indgangsbilletten giver kun adgang til løberen. Hvis du har andre med i bilen kommer de ind til gruppepris, hvilket svarer til 180 kr for voksne og 95 kr for børn.  

Parken er åben fra kl. 8.00 til 17.00. 

Du kan med fordel benytte Knuthenborgs hjemmeside www.knuthenborg.dk for informationer om parken og andet. Ellers er du velkommen til at kontakte os på ulrich@fredskovmarathon.dk, hvis du har spørgsmål.

Tak til Knuthenborg Safaripark fordi de har lyst til at være med til at give os løbere endnu en unik oplevelse.

Knuthenborg2Marathon Knuthenborg 2012-09-15 049Marathon Knuthenborg 2012-09-15 036

 

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/03/marathon-og-halvmarathon-i-knuthenborg-safaripark-2014/

30.000 løbere i København

Det har været en absolut fantastisk løbedag. Jeg sidder lidt træt med et stort smil på læben og tænker tilbage på dagens mange dejlige oplevelser 🙂

Dagen startede tidligt. Klokken 5.30 kørte jeg fra Næstved for at være klar til start på Amager klokken 7.00. Der var blå himmel og solopgang på vej til København, så jeg glemte fuldstændig, at jeg kun havde fået fem timers søvn i nat.

Det var min plan at tage det stille og roligt, men jeg var fyldt med energi, så jeg havde god fart på fra starten, og det fortsatte. Benene havde det super godt 🙂

Da jeg kom i mål, skyndte jeg mig at klæde om, så jeg kunne nå starten på VM i halvmarathon.

Jeg var spændt på, hvordan det ville føles, at starte op igen to timer efter, men det var bare min dag. Der var ingen stivhed eller ømhed. Jeg var bare klar 🙂

Der var en fantastisk stemning i København med 30.000 løbere, tilskuere over det hele og musik undervejs. Det var varmt, og jeg løb i t-shirt og shorts. Det gik over alt forventning, og selvom jeg gik lidt ned i fart, og musklerne brokkede sig til sidst, så kom jeg stolt i mål på en kanontid 🙂

Det var super dejligt at hilse på så mange mennesker, som jeg gjorde i dag. Jeg løb over målstregen sammen med Gitte Hansen, som jeg mødte undervejs. Super seje Gitte har jeg løbet med mange gange, og de sidste otte kilometer trak vi hinanden 🙂

IMG_1144

30.000 løbere skal passere startstregen.

IMG_1151

Fedt at være i mål sammen med Gitte Hansen. Det har været en fantastisk løbedag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det har været en fuldstændig fantastisk løbedag. 63 kilometer løbet og selvom jeg arbejdede hårdt til sidst, var det skønt hele vejen. Jeg er klar til næste lørdags udfordring – Fyr til Fyr på Bornholm. 60 km langs Bornholms østkyst fra Dueodde Strand til Hammer Fyr 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 29. marts 2014, kl. 7.00
Sted Ø-Marathon, www.marathonlisse.dk
Resultat 4.02.10
Marathon i alt 501
Marathon i 2014 21

 

       Tidspunkt        Lørdag den 29. marts 2014, kl. 12.55
Sted World Half Marathon
Resultat 1.46.42

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/03/30-000-loebere-i-koebenhavn/

500 Marathon

Den 31. oktober 2010 blev jeg forelsket i marathon, og det er jeg stadigvæk. Heldigvis er Ulrich ikke jaloux, så jeg løber det ene marathon med et smil på læben og en god følelse i krop og sind efter det andet. I dag nåede jeg 500 marathon – 3 år og fem måneder efter min debut, og jeg fortsætter. Jeg har så mange spændende løbeoplevelser forude. Så mange forskellige løb, jeg gerne vil deltage i. Det er stadig fantastisk at binde mine løbesko. Det er stadig skønt at løbe marathon – også på de dage, hvor jeg skal arbejde ekstra for det. 

I dag var en festdag. Billederne taler for sig selv 🙂

IMG_2374

Christian Hottas fra Tyskland løb sit marathon nummer 2.131 og er den i verden, der har løbet flest marathon.

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2559

Henning Baginski og Maj-Britt Filsø Mathiassen har jeg løbet sammen med mange gange.

IMG_2573

Dagens hurtigste løber var Peter Paldan i 2.56.17. Respekt.

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2782

Jakob Centervall og Claus Balshøj Sørensen når målstregen. Tillykke.

IMG_2818

Der var trængsel i depotet undervejs. Anders Munch Madsen (grøn trøje) løb sit marathon nr. 582.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange, mange tak for i dag. Mange tak for alle gaver, blomster og vin. Mange tak for alle lykønskningerne. Det er helt overvældende. Jeg er glad og lykkelig 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 23. marts 2014, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.14.35
Marathon i alt 500
Marathon i 2014 20

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2014/03/500-marathon/

Load more