Året der gik 2013

IMG_2700

Det var en stor fornøjelse at møde Rasmus Henning

I dag tænker jeg med stor glæde tilbage på i går aftes, hvor jeg var med til DR1s store underholdningsshow, Året der gik 2013. Det var spændende at være en del af en større produktion. God musik og underholdning 🙂

Jeg blev interviewet af Kåre Quist på scenen sammen med triatlet Rasmus Henning. Mit hjerte bankede hurtigt, da jeg satte mig i sofaen på scenen i DRs Koncertsal med udsigt til 1.000 tilskuere  og DRs Big Band.

IMG_2704

Sådan så det ud på fjernsynsskærmen 🙂

Jeg trak vejret dybt ned i maven, slappede af og så var jeg klar. Interviewet gik godt, og jeg glæder mig til at se showet i fjernsynet den 26. december, klokken 20.00. 

Vi var på til sidst i showet, så der var meget ventetid backstage, men tiden gik hurtigt. Der var mange mennesker og meget at opleve 🙂

Jeg var spændt i går, men jeg er også spændt i dag. I aften kommer CNNs udsendelse Human to Hero, som de optog med mig i oktober. Annette Fredskov worldwide 🙂 🙂 🙂 

2013 12Jeg er meget taknemmelig for alle oplevelserne, og jeg suger det hele til mig og nyder det.

Jeg nyder også stadig mine ture i løbeskoene, og i dag løb jeg Vestvoldsmarathon.

Sidste år ved denne tid var det hvidt over det hele og koldt. I dag var det mildt og godt løbevejr – ihvertfald for årstiden 🙂 

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 18. december 2013, kl. 9.00
Sted Vestvoldsmarathon,
www.freewebsite-service.com/moellebro/forside.php 
Resultat 4.25.05
Marathon i alt 476
Marathon i 2013 214

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/aret-der-gik-2013/

Lidt nervøsitet og sommerfugle i maven

Så er vi hjemme efter en dejlig ferie på Tenerife. Foruden sol bød ugen også på uvejr og regn, og det gav mulighed for andre aktiviteter end pool og solbadning, så jeg måtte se mig slået i diverse spil mange gange 🙂 

IMG_0722IMG_0729Tenerife bød også på bakketræning. Der er bakker  allevegne. Op og ned og op igen. God træning til Ultraløbet Fyr til Fyr på Bornholm først i April. Jeg må fortsætte bakketræningen herhjemme. 

 Jeg nyder at udforske nye steder, og jeg står gerne op et par timer før familien, så jeg kan løbe en tur, inden de vågner. Det var dejligt at løbe med bare arme og ben for en stund. Nu har jeg fundet det varmere løbetøj frem igen 🙂

Lidt nervøsitet og sommerfugle i maven samtidig med en stor glæde og spænding. Sådan har jeg det lige nu. I aften bliver Året Der Gik 2013 optaget i Koncerthuset i DR Byen, og jeg skal være med 🙂

Information fra Billetlugen, hvor man kan købe billetter til showet:

Værter: Louise Wolff og Kåre Quist. 
Medvirkende: Marie Key, Quadron, Rasmus Walter, Lars Lilholt, Christian Hjelm og DR Big Bandet.

Kom med til det forrygende underholdningsshow Året der gik, hvor Koncerthuset i DR Byen bliver fyldt med hovedpersoner og højdepunkter fra hele 2013. Sammen med et udpluk af årets musikalske navne og DR Big Bandet kigger vi tilbage på små og store begivenheder. Der er rørende gensyn med de største øjeblikke, sjove tilbageblik, der vækker minder og en masse god musik!

Showet bliver sendt på DR1 mellem jul og Nytår 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/lidt-nervositet-og-sommerfugle-i-maven/

Godt i mål

Det har været en skøn uge i løbeskoene, selvom jeg indimellem ikke rigtig havde lyst. Godt selskab, godt humør, hygge og venskabelige drillerier, blandet vejr og flere dage med kage.

Vi var syv, der løb alle fem Fredskov Marathon, men mange løb en eller flere løb. Stort tillykke til alle med de flotte præstationer.

Tak for en super god uge 🙂

Nu er jeg glad for, at jeg IKKE skal løbe marathon i morgen. Der er jo andet i livet 🙂

Resten af dagen går med min brors 40 års fødselsdag. Som jeg sagde til Ulrich: Jeg tror, jeg har lyst til at gi´den lidt gas i aften. hvortil han svarede: Betyder det, at du holder dig vågen til klokken 24. Ha-ha 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 6. december 2013, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.39.04
Marathon i alt 475
Marathon i 2013 213

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/godt-i-mal/

Julemanden på besøg

Helt ærligt – da jeg vågnede i morges, tænkte jeg: din store idixx- Hvad har du gang i? Hvorfor fem marathon på fem dage? Jeg havde bare overhovedet ikke lyst. Tre i træk – det var egentlig nok. Egentlig kunne jeg jo bare lade være med at løbe med og hygge mig i depotet i stedet for, men NEJ.

Smileøvelserne hjalp, og da jeg først ankom til Musvågevej var jeg klar til marathon og til at fejre Maj-Britt Filsø Mathiassens fødselsdag 🙂

Det blev en rigtig god dag i løbeskoene til trods for blæst og lidt regn. Vi nåede at komme i mål, inden Bodil storm kom. Nu er jeg spændt på vejret i morgen. Vi skal jo lige have den sidste med 🙂

Undervejs blev vi overrasket af besøg fra julemanden. I dag var kanen blevet hjemme til fordel for bilen, og i bagagerummet var der blandt andet æbleskiver og pebernødder. Så blev vi nødt til at synge en julesang 🙂

IMG_0702

Lune æbleskiver og andet godt i bagagerummet

1422771_220706711443382_1421862768_n

Alle var glade for det ekstra depotstop 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 5. december 2013, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.55.23
Marathon i alt 474
Marathon i 2013 212

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/julemanden-pa-besog/

Tre ud af fem

Regn og lidt blæst fra morgenstunden kunne ikke få smilene til at forsvinde. Vi var klar til marathon 🙂

Flere løb for første gang triplet – tre marathon på tre dage. Der er mange, der løber flere marathon i træk i denne uge. Grænserne bliver rykket. Kæmpe stort tillykke til alle.

Jeg har det godt og nyder ugen. MEN jeg er glad for, at det kun er fem dage i træk. Derefter venter en dejlig uges ferie på Tenerife 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 4. december 2013, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.37.36
Marathon i alt 473
Marathon i 2013 211

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/tre-ud-af-fem/

Sang i gaden

Efter en dejlig solskinsdag i går, var det gråt i dag, men tørt og stadig en dejlig dag. Sidste år ved samme tid var sneen faldet 🙂

Der var mange gengangere fra i går. Fantastisk at så mange har lyst til at bruge ferie og fridage på at løbe marathon en eller flere dage i træk – Costa del Musvågevej 🙂

IMG_2473Jeg havde endnu en god dag. Det hele minder mig meget om 366/365, og tanken har strejfet mig – nu skal jeg “bare” løbe fem marathon i træk, men tænk at jeg gjorde det et helt år i træk – svært at forstå.

På sidste omgang glædede jeg mig til kagen i mål. Claus Balshøj Sørensen havde bagt de lækreste kager. TAK 🙂

Sidste omgang var også omgangen, hvor jeg spillede Last Christmas, og vi sang Himmelhunden 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 3. december 2013, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.56.54
Marathon i alt 472
Marathon i 2013 210

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/sang-i-gaden/

Fredskov Marathon, Fem i træk

Så er vi i gang. Det var en super dejlig dag i løbeskoene. Godt vejr og godt selskab.

Jeg følte mig overskudsagtig i dag, hvilket er rigtig godt, når jeg har fire marathon foran mig de næste fire dage.

Det er første gang siden 366/365, at jeg løber fem i træk, og jeg er spændt på, hvordan ugen bliver.

Farten bliver omkring fem timer ligesom under 366/365. Det er mit tempo, når min krop skal være klar til marathon mange dage i træk.

Dagen bød også på sæsonens første æbleskiver. Skønt at komme i mål til duften af gløgg og æbleskiver 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 2. december 2013, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.56
Marathon i alt 471
Marathon i 2013 209

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/12/fredskov-marathon-fem-i-traek/

Hej december

Den ene dag tager den anden. Tiden går hurtigt, og det er vigtigt at nyde nuet. Det er vigtigt at være tilstede lige nu. Det er i nuet livet foregår. Det er det eneste sted livet foregår.

Efteråret svandt, og november overtages af december – julemåneden. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er jul igen, men jeg er klar. Jeg har faktisk allerede købt den første julegave 🙂

Min far har traditionen tro lavet vores adventskrans, så vi er klar til første søndag i advent, og den bliver uden marathon. I dag løb jeg Adventsmarathon i Kalundborg og i morgen vil jeg se Emilie spille håndbold. Viktor spillede fodboldkamp i fredags, så jeg når det hele i denne weekend 🙂

I dag var Ulrich med mig i Kalundborg. Han gik 15 km, mens jeg løb marathon. Dejligt at møde ham undervejs. Jeg nyder altid, når han er med. Det er skønt at tage afsted sammen og opleve sammen. Efter en regnvejrsdag i går, var det tørt i dag og vinden kom fra den rigtige retning, så alt i alt var det bare en super dejlig dag 🙂

1473007_10202571391148615_225400771_n1450978_10202571384268443_1787523971_n1476533_10202571380468348_597922515_n

 

 

 

 

 

 


Foto: Lars Lundgaard

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 30. november 2013, kl. 10.00
Sted Adventsmarathon i Kalundborg, www.5taarnsmotion.dk
Resultat 4.20.49
Marathon i alt 470
Marathon i 2013 208

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/11/hej-december/

Knockout

Knockout er lidt overdrevet, men det er første gang i meget, meget lang tid, at jeg har været mere end lidt sløj. Jeg måtte overgive mig til at være syg i et par dage – snot, feber og ondt i halsen. Kroppen sagde stop – jeg har brug for en pause. Jeg forestillede mig, at mine celler jublede over at få en pause og sagde til hinanden:”Endelig tager hun den med ro”.

Jeg er ikke helt på toppen endnu, men det går bedre, og efter to dages pause fra løbeskoene, bandt jeg snørerne i dag i det dejlige solskinsvejr. Pu-ha det var hårdt, og kroppen var ikke klar, så jeg konstaterede, at jeg IKKE skal løbe Skodsborg Marathon på onsdag. Jeg har jo et valg 🙂

Lige nu er jeg spændt på den engelske oversættelse af Marathonkvinden. I morgen skal jeg have møde med Anakarina Corcoran som oversætter bogen, og hun er nået rigtig langt 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/11/knockout/

Kaffesalon på Østre Gasværk Teater

Det var en helt fantastisk aften på Østre Gasværk Teater i går  i selskab med blandt andet Birgitte Raaberg, Lene Poulsen, Kristian Holm Joensen og Anders Wejrup. HANSEN & MEULENGRACHTS ORIGINALE KAFFESALONER – KUN FOR KVINDER. 

Skuespillerne Birgitte Raaberg, Lene Poulsen og Kristian Holm Joensen sang og lavede sjov.

Jeg fortalte om 366/365, motivation og det at få det bedste ud af hver eneste dag uanset hvad. Det er vores eget valg.

Anders Wejrup, tidligere administrerende direktør i Nordisk Fjer, fortalte om skandalen – det er næsten en krimi.

Direktør for Østre Gasværk Teater Pia Jette Hansen bandt trådene sammen, mens Hanne Meulengracht spillede.

En skøn, skøn aften 🙂 🙂 🙂

IMG_0661IMG_0664IMG_0668IMG_0669IMG_0674IMG_0679

 

IMG_0678IMG_0684IMG_0686

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/11/kaffesalon-pa-ostre-gasvaerk-teater/

Load more