For første gang i over et år har jeg ikke været ude at løbe en tur, og jeg er okay 🙂

Jeg havde ellers sat vækkeuret, så jeg kunne nå løbeturen inden først min frisør- og derefter min tandlægeaftale.

MEN da vækkeuret ringede, slukkede jeg det og vendte mig om på den anden side, da jeg følte, at kroppen havde brug for en pause.

Det havde jeg ikke planlagt på forhånd, at det var i dag, at kroppen havde brug for en fridag, men det er sådan, det skal være. Jeg skal kunne holde en fridag og havde det godt med det, og det synes jeg, at jeg har. 

Tankerne har dog været omkring en løbetur, men så har jeg klappet mig selv på skulderen og lykønsket mig selv for at kunne lytte til kroppen. 

Det var godt at få klaret tandlægebesøget og hullerne i tænderne efter et år med højt sukkerforbrug. Nu har mine tænder rigtig godt af et nedsat sukkerforbrug, så de kan finde balancen igen 🙂

Min dag kort i ord og billeder:

Først en løbetur i de skønneste omgivelser. Fysisk har jeg endnu ikke mærket nogen lettelse, så jeg har stadig den samme træthed som for 14 dage siden. Det kommer nok til at tage lidt tid, før kroppen har restitueret fuldt ud. Mon ikke det hjælper med 14 dage i Egypten 🙂

Derefter fordybede jeg mig i bogprocessen. Jeg flyttede mit kontor til terrassen 🙂

Vi sluttede dagen af med kærestetid . Middag i Karrebæksminde med udsigt over vandet og derefter gik vi en tur på stranden og nød solnedgangen 🙂

Det har været en skøn dag 🙂

Stop. Nu trænger jeg til en pause. Jeg er træt og kan rigtig godt mærke de 15.445 km i min krop og mit sind. 

Så skal der bades 🙂

Egypten – here we come 🙂

Heldigvis er ferien lige om hjørnet, og jeg glæder mig MEGET. Mine batterier skal genoplades sammen med familien.

NEJ, jeg er ikke træt af at løbe, så jeg nyder stadig min daglige, men kortere end marathon, løbetur. Derfor kommer løbeskoene også med i kufferten 🙂

Min telefon gik uden varsel i sort tidligere i dag. Næsten afskåret fra omverdenen. Men det skulle blive værre. Sidst på eftermiddagen røg internettet, og så var jeg fuldstændig afskåret fra omverdenen. Hvad gør jeg så??

Vi er så vant til at være konstant online. Vi skal følge med hele tiden, og andre har en forventning om, at vi er til at få fat på. Uden telefon føler jeg mig nøgen. 

MEN det er helt i orden, at vi ikke altid er til at få fat på. Selvom vi har en mobil, er det ikke en lov, at vi skal tage den, når den ringer. Det kan jo være, at det ikke lige passer. En SMS skal ikke besvares samme sekund, som den tikker ind. 

Heldigvis kom Ulrich hjem og udøvede magi med min telefon, og nu virker den igen. Internettet var røget i hele Sydsjælland, men nu har Stofa fundet fejlen, så jeg er online igen all over 🙂

Det er nu det rareste 🙂 Jeg vil ihverfaldt gerne selv bestemme, hvornår jeg skal være offline. 

Uhm…… og spise chokolade

Nu skal vi være fulde 🙂 🙂

Emilie hjalp mig med også gavebordet. Den sidste uges tid har jeg læst kort og nydt synet af alle blomster, vin og gaver. Nu er det tid til at nedlægge gavebordet 🙂

Det er super dejligt, så mange der har tænkt på mig. Vi læste alle kortene igen, og jeg er meget rørt over de de flotte ord.

Jeg bestemte mig i går aftes. Valget stod imellem at gå i seng i rimelig tid og stå tidligt op for at køre til Hundige og løbe marathon kl. 7.00 ELLER blive længe oppe sammen med Ulrich og sove uden at blive forstyrret af vækkeuret.

Endnu engang fandt jeg frem til min mavefornemmelse, og det blev marathon. Fredag aften traf jeg det andet valg, så nu har jeg fået det hele 🙂

Det var en skøn formiddag i Hundige i det varmeste vejr. Jeg nød at løbe lidt hurtigere, end jeg har gjort det sidste år, og det gik bedre end forventet. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne holde farten hele løbet, men det lykkedes.

Nu er mine ben også trætte på en anden måde, end jeg er vant til. Det var på en eller anden måde befriende ikke at tænke på, at jeg skal være klar til i morgen. Så er det i orden at presse benene lidt mere 🙂

Jeg føler endnu ikke, at mine depoter er genopfyldte, og derfor havde jeg et par nutellaboller og kondivand med til turen. Det var en varm tur, så der skulle meget væske til. 

En skøn morgen i Hundige. Klar til start kl. 7.00

Nu er det søndag og fridag, så jeg vil gå ud i det dejlige solskinsvejr 🙂

Dagen i tal

I dag faldt der ro på efter en travl og spændende uge. Det er weekend, og vi nød at blive i sengen, så længe, vi havde lyst. Ingen marathon i dag. I stedet en 15 km løbetur i det dejlige varme sommervejr 🙂

Hygge i Nyhavn

Indtil nu kan kroppen kan godt finde ud af, at jeg har sat antallet af kilometer betydeligt ned, så jeg har ikke ubehag eller uro nogen steder. Alt er godt 🙂

I eftermiddags gik turen gik til København. Jeg havde rigtig meget brug for at være sammen med Ulrich uden at lave noget marathonrelateret, og det er stadig svært, når vi er herhjemme, så vi måtte ud af huset. 

Det var super dejligt at gå en tur i Nyhavn og sidde og nyde en is med udsigt over vandet 🙂

Sådan har jeg det stadig 🙂

Først tænkte jeg, at når jeg har sagt, jeg løber marathon, så er jeg nødt til det at gøre det. MEN ved nærmere eftertanke så er jeg ikke nødt til det. Jeg traf et valg, der gjorde, at jeg var nødt til det fra den 15. juli 2012 til den 14. juli 2013, men nu har jeg mit frie valg. Jeg kan selv vælge, om jeg løber marathon, eller jeg sover længe sammen med familien.

Det er muligt, det bliver marathon først og familie bagefter. Det ved jeg ikke endnu. Det vigtige er, at jeg husker min valgfrihed.

​Projekt om projektet
I dag tog jeg hul på næste projekt. Jeg var til møde på Muusman’ Forlag for at sparke bogprocessen i gang, og det føles rigtig godt. Det er mig selv, der skal skrive bogen, og jeg glæder mig til processen. 

Jeg nyder at skrive, så jeg er glad for, at jeg selv får mulighed for at skrive bogen. Jeg tror, at det giver det bedste resultat, at bogen er med mine egne ord.

I kommer til at høre meget mere om mit arbejde med bogen 🙂

Surprise: Jeg har løbet en tur i dag, og et par interviews er det også blevet til 🙂

Starten til marathon nr. 2 er gået både i Danmark og Australien

Vi var allerede worldwide til løbene i søndags. Marc Mclaren fra Australien var med i Fredskov Marathon den 22. april, hvor vi fulgtes hele turen. Allerede der sagde han, at han ville arrangere simultanløb i Australien, når vi løb finaleløbene her i Danmark. 

Marc Mclaren klar til start i Australien

Mange tak til Marc for at organisere simultanløbene. Du kan se to videoer fra Australien her og her.

Jeg håber meget på, at jeg får mulighed for at komme til Australien og besøge Marc. Så kan vi lave simultanløb igen. Denne gang vil jeg bare løbe i Australien 🙂

Status 4 dage efter

• Jeg har slappet lidt af i varmen og gjort lidt ved mit cykelrytterlook. Hvid fra midt på lår til skulder 🙂 
• Dejlig løbetur på 20 km. Skønt ikke at have en planlagt rute på forhånd. Jeg løb hjem forbi mine forældre og holdt depotpause. 
• Savner Emilie og Viktor som er på ferie og ikke har været hjemme siden mandag.
• Jeg har det godt, men er stadig helt fyldt op med indtryk, så jeg måtte lige have en mini-tudetur for at åbne op. Det hjælper 🙂
• Glæder mig til møde i morgen hos Mussmann’ Forlag for at starte bogprocessen. 
• Livet er SKØNT

Det har været nogle begivenhedsrige dage, siden jeg løb i mål søndag.

I dag var der sommerfugle i maven, da jeg skulle live på CNN via Skype. Det var første gang på engelsk live over hele verdenen. AMAZING 🙂

Det stopper ikke der. Om en time skal jeg på Fox News. Derudover skrev CNN tilbage. De vil gerne flyve til Danmark for at lave en udsendelse til deres serie Human to Hero. Ja, eventyret fortsætter 🙂

Jeg nåede også at være på Rigshospitalet, hvor jeg brugte formiddagen på forskellige test. Denne gang havde jeg tabt mig knapt et kilo, og min fedtprocent var faldet med 2 til 18 procent. Min muskelmasse var intakt, så det er jeg godt tilfreds med. 

Selvom jeg fylder på med nye indtryk, kan jeg mærke at indtrykkene fra i søndags arbejder inden i mig og får mig til at smile 🙂

Der var rigtig mange mennesker, der tog imod mig i mål. En espalier af løbesko og forenden stod Ulrich, Emilie og Viktor

Mine dejlige børn Emilie og Viktor havde lavet et meget flot tillykke-banner til mig. Tak mine guldklumper

TV2 News var på pletten og sendte live – både da jeg kom i mål på første og andet marathon. Derudover DR1, TV2Øst og 24Sjællandske

Mange, mange tak for opbakningen, min skat. Ulrich har været min trofaste støtte hele vejen igennem og er det stadig

Min trofaste støtte Henning Baginski uddelte gaver til Emilie, Viktor, Ulrich og mine forældre på vegne af alle løbetosserne. Her får Henning en krammer og tak af min mor.

Der var også en gave til mig. Der lød et jubelskrig, da jeg modtog en check på 12.650 kr til at købe tøj for. Fantastisk. TAK til alle løbetosserne for gaverne til os alle.

Min mentor og gode løbeven Jerk W. Langer holdt en meget flot tale for mig. Jerk har også været en af mine trofaste støtter hele vejen. TAK

Vibeke Risager havde bagt en meget, meget flot og velsmagende kage med 366/365 logo. TAK

Jeg fik MANGE gaver, vin og blomster fra både venner, heppere og løbere. Det er meget overvældende. TAK

I får søndagens oplevelser lidt efter lidt. Taknemmeligheden fylder rigtig meget 🙂

Tilbageblik: Marathon 366 i søndags. Fantastisk at løbe i mål. Følelsen kan ikke beskrives

Oppe kl. 10, og det jeg havde lyst til, var at rydde op i mit klædeskab. Jeg havde regnet med at sidde med computeren og se billeder samt læse lykønskninger. Jeg havde regnet med at begrave mig i mit gavebord. MEN jeg har ikke plads endnu til at rumme det hele, så jeg er nødt til at fordøje lidt ad gangen.

Derfor blev det klædeskabet og tre skraldesække fyldt med genbrugstøj. Når vi rydder op udenfor os selv, rydder vi også op indeni 🙂

Selvom det var en fridag, blev der lige plads til et interview med en kinesisk avis, og lige nu venter jeg på et opkald fra CNN. Det er et forinterview, inden jeg skal live på via Skype i morgen. Dejligt at verden følger med.

En løbetur er det også blevet til. 15 km hvor jeg rundede Rønnebæk og mindedes en fantastisk søndag. Der stod stadig lykønskninger på vejen. Vi har løbet igennem Rønnebæk utallige gange det sidste år, så jeg føler næsten, at jeg kender en del af beboerne, som jeg har hilst på dag efter dag.

På finaledagen blev jeg rigtig glad da vi løb ind i Rønnebæk. Der var pyntet flot op fra morgenstunden og hepperne var klar. Nogle havde flyttet morgenmaden udenfor, og der var ekstra depoter til løberne. Rønnebæk var med hele dagen, og på sidste runde var der sørget for champagne, så vi stoppede op og skålede. 

Rønnebæk var med til at gøre dagen festlig og meget speciel for mig og alle de andre løbere.

Rønnebæk var ikke de eneste, der var stået tidligt op. Musvågevej, var fyldt med flag fra morgenstunden. Vi har afholdt løb fra Musvågevej mere end 200 gange det sidste år, så naboerne er vant til os 🙂 

Jeg er meget taknemmelig for al den opbakning, jeg har fået. TAK

Over de næste dage fortæller jeg om finaledagen i takt med at jeg selv fordøjer indtrykkene.