Fredskov Marathon nr. 200

IMG_7099Der er tit noget at fejre. I dag var det Fredskov Marathon nr. 200, så der var flag på medaljen 🙂

Det var den varmeste sommerdag endnu i 2013. Mine fødder har ikke helt vænnet sig til det store temperaturskifte, så jeg har fået en ny vabel. Det er mit gæt, at det er på grund af varmen. Jeg har aldrig før haft udfordringer med vabler, men mine fødder har heller aldrig før haft så mange kilometer i sig samtidig med at de skal vænne sig til 20 grader i stedet for noget koldere vejr 🙂

Ellers er det skønt med varmen. Jeg skal bare huske solcremen. Det havde jeg glemt i går med røde skuldre til følge – så kan jeg lære det 🙂

IMG_7084

Fredskov Marathon nr. 200 i det skønneste sommervejr. Fotograf Christina Hauschildt, Rune Thieme, Lars Jensen, Søren Boel, Annette Fredskov, Christina Lagersted og Maria Holtze Kryger

Det var en super hyggelig marathondag. Benene var lidt tungere end i går, men det gode selskab hjalp. Drengene løb i forvejen, mens vi havde pigehygge 🙂

Fotograf Christina Hauschildt både løb og fotograferede. Billederne er til en artikel til Ugebladet Søndag. Christina har fotograferet mig tidligere til blandt andet Alt for Damerne, og vi har løbet sammen i Skodsborg, så det var et glædeligt gensyn 🙂

Mange smileys i dag 🙂 🙂 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 7. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.05.05
Løb nr. 297
Løb tilbage 69
Kilometer i alt 12.533,4 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/fredskov-marathon-nr-200/

Hvor vigtigt er det?

 

Når du sætter dig et mål, må du spørge dig selv: Hvor vigtigt er det? Hvor vigtigt er det for mig at nå målet? Hvis du ikke sørger for, at målet er vigtigt, er der stor risiko for, at du ikke når det.

En af grundene til, at jeg når mit mål om at løbe et marathon om dagen i et år, er, at det er VIGTIGT – MEGET VIGTIGT – TÆT PÅ VIGTIGST. Når det er surt og næsten ikke til at holde ud, så fortsætter jeg, for det betyder alt – det er vigtigt. 

Hvis målet ikke er vigtigt, er det for nemt at give op. Så når du sætter dig et mål, f.eks. at tabe dig, holde op med ryge eller hvad du ønsker, så brug tid på at finde ud af, hvorfor det er vigtigt, så du husker det, de dage det er hårdt.

IMG_7074

Morten Walter, Henning Baginski, Annette Fredskov, Lis Grønqvist, Palle Mandrup og Louise Andersen

I dag havde jeg ikke brug for at tænke på, at det er vigtigt. Da jeg først havde gnedet søvnen ud af øjnene, gik det godt.

Vejret er fantastisk, og jeg nyder det meget. Udover varme giver solen energi, og det kan jeg godt bruge. Jeg er en solskinspige 🙂

Jeg havde lidt mere benzin på tanken i dag, og jeg havde en god tur. 

Henning Baginski havde kage med for at fejre, at han er den anden, der har gennemført 50 Fredskov Marathon. Rene Hjorth Olsen nåede det i fredags. Det vidner om den fantastiske opbakning der gør, at vi er minimum tre marathonløbere hver dag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 6. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.53.42
Løb nr. 296
Løb tilbage 70
Kilometer i alt 12.491,2 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/hvor-vigtigt-er-det/

Kun 10 uger igen

Jeg havde lidt tunge ben i dag, så det var med at finde de positive tanker frem. En af dem der dukkede op var, at der i dag KUN er 10 uger tilbage af projektet. På samme tidspunkt som nu om 10 uger er jeg i gang med marathon nr. 366 🙂

IMG_0461Det er altid dejligt at komme i mål efter et marathon, men når benene er ekstra tunge, er det ekstra dejligt, så i dag tænkte jeg, endelig i mål.

Solen og træerne der er begyndt at springe ud, gjorde det nemmere. I J.C. Jacobsens Have i Carlsberg Byen blev jeg nødt til at stoppe op og tage et billede af de skønne omgivelser.

Nu vil jeg nyde det sidste af søndagen i solen sammen med familien 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 5. maj 2013, kl.  9.00
Sted Frederiksberg Marathon, www.frederiksbergmarathon.dk
Resultat 5.08.12
Løb nr. 295
Løb tilbage 71
Kilometer i alt 12.449,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/kun-10-uger-igen/

Sol og nederdel

Det var skønt at tage min nye lilla Salomon nederdel på i morges. Længe har jeg glædet mig til at højere temperaturer, så det var varmt nok til bare ben. I dag var det også varmt nok til bare arme. Det var i det hele taget en super skøn dag i Næstved 🙂

Der var først start kl. 10.oo, så jeg nød at kunne ligge længe i sengen til morgen. Det er lang tid siden, at det er sket sidst.

Smil og godt humør i startfeltet fra morgenstunden – som sædvanligt. Jeg trak ekstra på smilebåndet, da mine tre bodyguards dukkede op i flotte outfits 🙂  

Gutterne løb i dem hele vejen, selvom det var rigtig varmt til sidst – god stil. Henrik prøvede godt nok at sælge paryk og hue, men ingen bed på krogen 🙂

Det var et super hyggeligt socialmarathon. Vi var ni, der fulgtes hele vejen, og selv da jeg begyndte at synge Shu-bi-dua blev de 🙂

Stemningsbilleder fra Firkløver Marathon i Herlufsholmskoven

IMG_1747

Nogle af de hurtige drenge.

IMG_1759

Dejlige omgivelser til marathon

IMG_1764

Lettere kuperet rute – lidt op og ned

IMG_1791

Carina Nylander Vest og Ulrich hepper og tager billeder

IMG_1813

Jelena Laursen nyder turen i skoven

IMG_1850

Tak til depotpigerne

IMG_1868

Hver sin passion

 

 

 

 

IMG_1931

Hygge i solen efter 42,2 km

IMG_1950

Sidste gruppe – 300 meter igen

IMG_1956

TAK for en dejlig tur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 4. maj 2013, kl.  8.30
Sted Firkløver Marathon, Næstved
Resultat 5.08.03
Løb nr. 294
Løb tilbage 72
Kilometer i alt 12.406,8 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/sol-og-nederdel/

Verden stod stille

Det er nok lidt overdrevet, men der blev ihvertfald stille et øjeblik, da jeg i dag trådte forkert i et øjebliks uopmærksomhed. Jeg løb forrest i gruppen og snakkede, da jeg vrikkede om på venstre fod og måtte stoppe op. Snakken forstummede med det samme, men jeg kunne heldigvis hurtigt sige, at jeg er ok. Det var som at få en mavepuster, og de første 100 meter humpede jeg videre, men så var jeg igang igen, og jeg mærkede ikke mere 🙂

Jeg mærkede til gengæld lidt til vablen, som jeg fik den anden dag. Jeg bruger ellers ikke at få vabler 🙂 Jeg har ikke gennemskuet, hvorfor vablen kom, men den er ret stor, og den har ikke helt overgivet sig endnu. Det kan den ellers ligeså godt, for den kamp vinder jeg 🙂

IMG_7023

Fredskov Marathon nr. 198. Rene Hjorth Olsen, Claus Ø. Christensen, Annette Fredskov, Bo Demant, Christina Lagersted, Charlotte Munch og Louise Ursin. Siddende: Thomas Jensen, Morten Walter og Lars Jensen

Det var en dejlig marathondag med super selskab, overskud og det bedste vejr i år. I dag kan man næsten sige, at jeg fløj i mål, og det var dejligt at genopleve, at det kan være sådan 🙂

Vi havde besøg af journalist Göran Engström og fotograf Anders Hansson, som laver artikel til Runners World i Sverige. De var med hele dagen, så der blev interviewet og taget mange billeder.

Det er fedt at løbe marathon, men det er endnu federe at komme i mål.  I det dejlige solskinsvejr havde de fleste tid til lidt æblekage og hygge.

Fredskov Marathon – Løb du ikke vil hjem fra 🙂
IMG_7017IMG_7018IMG_7028IMG_7030IMG_7032IMG_7044IMG_7046IMG_7050

 

 

 

 

IMG_7052IMG_7060IMG_7066IMG_7071

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 3. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.56.48
Løb nr. 293
Løb tilbage 73
Kilometer i alt 12.364,6 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/verden-stod-stille/

Op med benene

Op med benene og en ispose på. Det var det første jeg havde lyst til, da jeg kom i mål, men jeg havde lige nogen gøremål, inden jeg nåede så langt. Nu er jeg landet i sofaen med computeren og en ispose. Det giver en dejlig ro i benene – isen, ikke computeren 🙂

Jeg mangler stadig et bad og noget vasketøj, og jeg har rigtig meget brug for at slappe af i både krop og sind, så det er kort fortalt i dag.

IMG_7012

Marathon 292/366. Claus Ø. Christensen, Henning Baginski, Leif Bjarne Larsen, Annette Fredskov, Søren Larsen og Preben Poulsen

Jeg havde en god marathontur i dejligt solskinsvejr. Benene var lidt trætte efter turen i bakkerne i Skodsborg og en travl dag i går, men mit humør var godt, og jeg nød at have min mor med på en runde 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 2. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.59.09
Løb nr. 292
Løb tilbage 74
Kilometer i alt 12.322,4 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/op-med-benene/

75 marathon og 3.165 km

I den store sammenhæng er 75 marathon og 3.165 km ikke så meget, og så alligevel…… 🙂

Vi bød velkommen til maj måned i dag, og der er 2½ måned til finalen. 

startbillede

Det traditionsrige Skodsborg Marathon "Rød Front i whisky-bæltet" hvor rød trøje er obligatorisk 🙂

Omgivelserne i skoven var helt fantastiske. Det varer ikke længe, før det hele er grønt. Vejret var dejligt, men det er stadig koldt, så jeg har endnu ikke bare arme eller ben.

Jeg havde lidt mere energi end i går, så jeg klarede bakkerne i god stil 🙂 En dejlig marathondag med hyggelige snakke.

Efter løbet skyndte jeg mig videre til Rigshospitalet til tjek. Ikke noget nyt derfra. Jeg holder vægten, og fedt og muskelfordelingen i kroppen har stort set ikke ændret sig. Blodprøverne får jeg svar på senere på ugen. 

IMG_6998

Viktor med nr. 16 har heppekor med 🙂

 

Hjemme igen kunne jeg lige nå et bad og lidt mad, før vi tog ud at se Viktor spille fodbold. Det vil jeg ikke gå glip af, når jeg endelig har mulighed for at se kamp.

Nu er jeg endelig nået sofaen med en ispose på benene. Det bliver ikke til meget restitution i dag, men efter en god nats søvn er jeg klar igen i morgen.

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 1. maj 2013, kl.  9.00
Sted Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk
Resultat 5.01.47
Løb nr. 291
Løb tilbage 75
Kilometer i alt 12.280,2 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/75-marathon-og-3-165-km/

Hvorfor er det svært?

De sidste 14 dage har jeg været lidt udfordret både fysisk og mentalt, så min energi har været meget svingende fra dag til dag. 

Der er ikke noget mærkeligt i, at det går op og ned. Det gør det vel i de flestes liv. Der er ikke noget mærkeligt i, at jeg nogle dage er rigtig træt både fysisk og mentalt, når jeg 290 dage i træk har løbet et marathon.

Det skræmmer mig ikke, og det får mig ikke til at overveje at give op. Det er en del af processen, og jeg er stadig nysgerrig. Derfor bruger jeg noget energi på at finde ud af, hvad det er, der gør, at det er ekstra svært for mig i øjeblikket.

Noget har jeg fundet ud af. Det er ikke blevet nemmere at løbe et marathon om dagen, selvom det er forår, dagene er lysere og længere og målet er ude i horisonten. Det havde jeg vist regnet med. Jeg havde vist regnet med en eller anden lettelse, og den er ikke kommet. Jeg skal stadig arbejde lige så hårdt hver dag for at løbe 42,2 km. Men i vinters sagde jeg jo til mig selv, "når det bliver forår og jeg snart er færdig, bliver det meget nemmere." Så jeg er vel lidt skuffet 🙂

Derudover har jeg åbnet lidt for meget op for den kasse med mit savn. Med målet så tæt på er jeg begyndt at tænke på, hvad jeg glæder mig til, og jeg kan mærke hvor meget, jeg savner. Savnet kan jeg slet ikke sætte ord på, og hvis jeg giver det lov, æder det mig op indeni. Det går ikke, så jeg har næsten fået sat låget på kassen igen 🙂

IMG_6985

Marathon 290/366. Annette Fredskov, Mirco Fischer, Louise Andersen, Lene Bruun, Trine Schønberg, Thomas Aarhøj Knudsen, Christina Lagersted og Marianne Hüche

I dag havde vi også besøg af journalist Alice Bloch Steffensen fra 24Sjællandske. Hun har fulgt projektet fra starten og ville lave en opdatering.

Sol, blå himmel og højt humør fra morgenstunden. Uanset hvor svært jeg kan have det indeni, så er det fantastisk at møde op til glade løbere hver eneste morgen. 

Fredskov Marathon er tidligere blevet kaldt et kage-marathon, og det var det endnu en dag. Tak til Trine Schønberg for dejlige hjemmelavede hindbærsnitter 🙂

IMG_6987

Klar til start

IMG_6988

42,2 km forude

IMG_6989

Vi er i gang

IMG_6991

Uhm….

IMG_6993

Tillykke til Marianne med flot PR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 30. april 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.03 24
Løb nr. 290
Løb tilbage 76
Kilometer i alt 12.238,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/04/hvorfor-er-det-svaert/

Dagens overraskelse

Da jeg mødte på kontoret i morges fik jeg en dejlig overraskelse. Preben Poulsen, som efterhånden har løbet mange Fredskov Marathon, havde kage med i en meget speciel anledning, som vi ikke kendte til på forhånd.

I dag løb Preben sit marathon nr. 100 og kom dermed i Klub 100 Marathon. STORT TILLYKKE 🙂

Der var meget at fejre i dag. En løb triplet og fem løb dubletter. Stort tillykke til Søren Larsen (længst til højre) og Bjarne Møller Sørensen med første dublet – to marathon på to dage 🙂

IMG_6966IMG_6967

 

IMG_6961

Fest i løbeskoene. Preben Poulsen, Annette Fredskov, Søren Larsen, Lars Jensen, Henning Baginski, Bjarne Møller Sørensen, Birgitte Munch Nielsen, Henrik Hoplarik Franijeur, Katrine Bernbom og Jesper Ølsgaard

Vi startede ud i solskinsvejr, som langsomt blev til gråvejr og til sidst regnvejr. Regnvejret slap vi dog for bortset fra nogle dryp, så vi var vist heldige med vejret, selvom det blæste en del. Her to timer efter både regner og blæser det meget. 

Jeg havde en god dag i løbeskoene i skønt selskab med min gode veninde Birgitte Munch Nielsen. Det føltes bedre i dag, og jeg nød at være tilbage på den anden rute, som bare passer bedre, når jeg skal være klar til marathon igen dagen efter. 

Jeg nyder også, at der er et langt modløbsstykke på ruten. Det betyder, at vi både løber der frem og tilbage og dermed møder hinanden. Dejligt med sjove bemærkninger og opmuntrende tilråb 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 29. april 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.58.20
Løb nr. 289
Løb tilbage 77
Kilometer i alt 12.195,8 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/04/dagens-overraskelse/

Om igen

Det er ikke fordi, at jeg altid har valgt de nemmeste løsninger igennem projektet. Det skal jo ikke hedde sig, at jeg er kommet nemt til det 🙂 🙂 🙂

Nu vælger jeg den nemmeste løsning og laver en ommer. I mandags ændrede vi Fredskov Marathon ruten tilbage til den rute vi løb i efteråret. Det var et forårstegn, og jeg er glad for ruten, MEN den er hårdere end den anden rute. Stigningerne er hårdere, og det kan jeg godt mærke, så efter en uge har jeg valgt at tage den anden rute i brug igen. Der er også lidt stigninger på den rute, men de er blidere, så nu vælger jeg den nemmeste løsning.

IMG_1550

Bagerst: Lars Jensen, Søren Larsen, Mette R. S. Hansen, Bjarne Møller Sørensen, Thomas Borchmann-Olsen, Christina Lagersted, Jan Ballegaard, Henning Baginski, Michael Jensen, Gry Kæhler, Karsten Bach Christensen, Annette Fredskov, Carsten Jensen, Henrik Hoplarik Franijeur, Ditte Vejrum Andersen, Karina Dernoff og Brian Lindholm-Larsen. Forrest: Laura, Malthe, Henrik Aniol Hansen, Maj-Britt Filsø Mathiassen, Malene Jeppsen, Jelena Leonova Laursen, Lene Bruun og Heidi Bergmann

IMG_1616Efter to dage på udebane var det dejligt at blive taget imod af mine forældre i morges.

Det var solskin og blå himmel fra morgenstunden, men lidt koldt. Vi mangler lige nogle varmegrader, før jeg er klar til bare ben og arme.

For anden gang i denne uge cyklede Ulrich 30 km med mig. Det er super hyggeligt 🙂

1000 tak til Heidi Bergmann for kage. Jeg kom i mål til en MEGET FLOT kage, som Heidi har brugt lang tid på at lave. Helt fantastisk 🙂

Lidt stemningsbilleder fra dagen:

IMG_1540IMG_1547IMG_1557

IMG_1572IMG_1573IMG_1580IMG_1589IMG_1639IMG_1643

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 28. april 2013, kl.  8.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.06.04
Løb nr. 288
Løb tilbage 78
Kilometer i alt 12.153,6 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/04/om-igen/

Load more