Jeg havde lidt tunge ben i dag, så det var med at finde de positive tanker frem. En af dem der dukkede op var, at der i dag KUN er 10 uger tilbage af projektet. På samme tidspunkt som nu om 10 uger er jeg i gang med marathon nr. 366 🙂

Sol over Frederiksberg og hvide ben klar til marathon eller halvmarathon 🙂

Det er altid dejligt at komme i mål efter et marathon, men når benene er ekstra tunge, er det ekstra dejligt, så i dag tænkte jeg, endelig i mål.

Solen og træerne der er begyndt at springe ud, gjorde det nemmere. I J.C. Jacobsens Have i Carlsberg Byen blev jeg nødt til at stoppe op og tage et billede af de skønne omgivelser.

Nu vil jeg nyde det sidste af søndagen i solen sammen med familien 🙂

Dagen i tal

Bare hvide ben 🙂

Flemming Madsen, Christian Riis og Henrik Aniol Hansen i deres flotte Brave Heart outfits

Smil og godt humør i startfeltet fra morgenstunden – som sædvanligt. Jeg trak ekstra på smilebåndet, da mine tre bodyguards dukkede op i flotte outfits 🙂  

Gutterne løb i dem hele vejen, selvom det var rigtig varmt til sidst – god stil. Henrik prøvede godt nok at sælge paryk og hue, men ingen bed på krogen 🙂

Det var et super hyggeligt socialmarathon. Vi var ni, der fulgtes hele vejen, og selv da jeg begyndte at synge Shu-bi-dua blev de 🙂

Marathonfeltet klar til 42,2 km

Stemningsbilleder fra Firkløver Marathon i Herlufsholmskoven

Snak, snak, snak. Vi hygger.

Nogle af de hurtige drenge.

Dejlige omgivelser til marathon

Lettere kuperet rute – lidt op og ned

Carina Nylander Vest og Ulrich hepper og tager billeder

Jelena Laursen nyder turen i skoven

Tak til depotpigerne

Hver sin passion

Malene Jeppesen og Jon Holm Hansen i god stil

Hygge i solen efter 42,2 km

Sidste gruppe – 300 meter igen

TAK for en dejlig tur

Dagen i tal

Det er nok lidt overdrevet, men der blev ihvertfald stille et øjeblik, da jeg i dag trådte forkert i et øjebliks uopmærksomhed. Jeg løb forrest i gruppen og snakkede, da jeg vrikkede om på venstre fod og måtte stoppe op. Snakken forstummede med det samme, men jeg kunne heldigvis hurtigt sige, at jeg er ok. Det var som at få en mavepuster, og de første 100 meter humpede jeg videre, men så var jeg igang igen, og jeg mærkede ikke mere 🙂

Jeg mærkede til gengæld lidt til vablen, som jeg fik den anden dag. Jeg bruger ellers ikke at få vabler 🙂 Jeg har ikke gennemskuet, hvorfor vablen kom, men den er ret stor, og den har ikke helt overgivet sig endnu. Det kan den ellers ligeså godt, for den kamp vinder jeg 🙂

Fredskov Marathon nr. 198. Rene Hjorth Olsen, Claus Ø. Christensen, Annette Fredskov, Bo Demant, Christina Lagersted, Charlotte Munch og Louise Ursin. Siddende: Thomas Jensen, Morten Walter og Lars Jensen

Det var en dejlig marathondag med super selskab, overskud og det bedste vejr i år. I dag kan man næsten sige, at jeg fløj i mål, og det var dejligt at genopleve, at det kan være sådan 🙂

Vi havde besøg af journalist Göran Engström og fotograf Anders Hansson, som laver artikel til Runners World i Sverige. De var med hele dagen, så der blev interviewet og taget mange billeder.

Det er fedt at løbe marathon, men det er endnu federe at komme i mål.  I det dejlige solskinsvejr havde de fleste tid til lidt æblekage og hygge.

Fredskov Marathon – Løb du ikke vil hjem fra 🙂

Dagen i tal

Op med benene og en ispose på. Det var det første jeg havde lyst til, da jeg kom i mål, men jeg havde lige nogen gøremål, inden jeg nåede så langt. Nu er jeg landet i sofaen med computeren og en ispose. Det giver en dejlig ro i benene – isen, ikke computeren 🙂

Jeg mangler stadig et bad og noget vasketøj, og jeg har rigtig meget brug for at slappe af i både krop og sind, så det er kort fortalt i dag.

Marathon 292/366. Claus Ø. Christensen, Henning Baginski, Leif Bjarne Larsen, Annette Fredskov, Søren Larsen og Preben Poulsen

Jeg havde en god marathontur i dejligt solskinsvejr. Benene var lidt trætte efter turen i bakkerne i Skodsborg og en travl dag i går, men mit humør var godt, og jeg nød at have min mor med på en runde 🙂

Dagen i tal

I den store sammenhæng er 75 marathon og 3.165 km ikke så meget, og så alligevel…… 🙂

Vi bød velkommen til maj måned i dag, og der er 2½ måned til finalen. 

Det traditionsrige Skodsborg Marathon "Rød Front i whisky-bæltet" hvor rød trøje er obligatorisk 🙂

Fantastiske omgivelser. Foto: Christina Hauschildt

Jeg havde lidt mere energi end i går, så jeg klarede bakkerne i god stil 🙂 En dejlig marathondag med hyggelige snakke.

Efter løbet skyndte jeg mig videre til Rigshospitalet til tjek. Ikke noget nyt derfra. Jeg holder vægten, og fedt og muskelfordelingen i kroppen har stort set ikke ændret sig. Blodprøverne får jeg svar på senere på ugen. 

Emilie og jeg ser fodbold og hygger 🙂

Viktor med nr. 16 har heppekor med 🙂

Hjemme igen kunne jeg lige nå et bad og lidt mad, før vi tog ud at se Viktor spille fodbold. Det vil jeg ikke gå glip af, når jeg endelig har mulighed for at se kamp.

Nu er jeg endelig nået sofaen med en ispose på benene. Det bliver ikke til meget restitution i dag, men efter en god nats søvn er jeg klar igen i morgen.

Dagen i tal

De sidste 14 dage har jeg været lidt udfordret både fysisk og mentalt, så min energi har været meget svingende fra dag til dag. 

Der er ikke noget mærkeligt i, at det går op og ned. Det gør det vel i de flestes liv. Der er ikke noget mærkeligt i, at jeg nogle dage er rigtig træt både fysisk og mentalt, når jeg 290 dage i træk har løbet et marathon.

Det skræmmer mig ikke, og det får mig ikke til at overveje at give op. Det er en del af processen, og jeg er stadig nysgerrig. Derfor bruger jeg noget energi på at finde ud af, hvad det er, der gør, at det er ekstra svært for mig i øjeblikket.

Noget har jeg fundet ud af. Det er ikke blevet nemmere at løbe et marathon om dagen, selvom det er forår, dagene er lysere og længere og målet er ude i horisonten. Det havde jeg vist regnet med. Jeg havde vist regnet med en eller anden lettelse, og den er ikke kommet. Jeg skal stadig arbejde lige så hårdt hver dag for at løbe 42,2 km. Men i vinters sagde jeg jo til mig selv, "når det bliver forår og jeg snart er færdig, bliver det meget nemmere." Så jeg er vel lidt skuffet 🙂

Derudover har jeg åbnet lidt for meget op for den kasse med mit savn. Med målet så tæt på er jeg begyndt at tænke på, hvad jeg glæder mig til, og jeg kan mærke hvor meget, jeg savner. Savnet kan jeg slet ikke sætte ord på, og hvis jeg giver det lov, æder det mig op indeni. Det går ikke, så jeg har næsten fået sat låget på kassen igen 🙂

Marathon 290/366. Annette Fredskov, Mirco Fischer, Louise Andersen, Lene Bruun, Trine Schønberg, Thomas Aarhøj Knudsen, Christina Lagersted og Marianne Hüche

Starter morgenen med interview

Sol, blå himmel og højt humør fra morgenstunden. Uanset hvor svært jeg kan have det indeni, så er det fantastisk at møde op til glade løbere hver eneste morgen. 

Fredskov Marathon er tidligere blevet kaldt et kage-marathon, og det var det endnu en dag. Tak til Trine Schønberg for dejlige hjemmelavede hindbærsnitter 🙂

God morgen

Klar til start

42,2 km forude

Vi er i gang

Uhm….

Tillykke til Marianne med flot PR

Dagen i tal

Hjertelig tillykke til Preben Poulsen med marathon nr. 100

I dag løb Preben sit marathon nr. 100 og kom dermed i Klub 100 Marathon. STORT TILLYKKE 🙂

Der var meget at fejre i dag. En løb triplet og fem løb dubletter. Stort tillykke til Søren Larsen (længst til højre) og Bjarne Møller Sørensen med første dublet – to marathon på to dage 🙂

Fest i løbeskoene. Preben Poulsen, Annette Fredskov, Søren Larsen, Lars Jensen, Henning Baginski, Bjarne Møller Sørensen, Birgitte Munch Nielsen, Henrik Hoplarik Franijeur, Katrine Bernbom og Jesper Ølsgaard

Vi startede ud i solskinsvejr, som langsomt blev til gråvejr og til sidst regnvejr. Regnvejret slap vi dog for bortset fra nogle dryp, så vi var vist heldige med vejret, selvom det blæste en del. Her to timer efter både regner og blæser det meget. 

Jeg havde en god dag i løbeskoene i skønt selskab med min gode veninde Birgitte Munch Nielsen. Det føltes bedre i dag, og jeg nød at være tilbage på den anden rute, som bare passer bedre, når jeg skal være klar til marathon igen dagen efter. 

Jeg nyder også, at der er et langt modløbsstykke på ruten. Det betyder, at vi både løber der frem og tilbage og dermed møder hinanden. Dejligt med sjove bemærkninger og opmuntrende tilråb 🙂

Dagen i tal

Det er ikke fordi, at jeg altid har valgt de nemmeste løsninger igennem projektet. Det skal jo ikke hedde sig, at jeg er kommet nemt til det 🙂 🙂 🙂

Nu vælger jeg den nemmeste løsning og laver en ommer. I mandags ændrede vi Fredskov Marathon ruten tilbage til den rute vi løb i efteråret. Det var et forårstegn, og jeg er glad for ruten, MEN den er hårdere end den anden rute. Stigningerne er hårdere, og det kan jeg godt mærke, så efter en uge har jeg valgt at tage den anden rute i brug igen. Der er også lidt stigninger på den rute, men de er blidere, så nu vælger jeg den nemmeste løsning.

Bagerst: Lars Jensen, Søren Larsen, Mette R. S. Hansen, Bjarne Møller Sørensen, Thomas Borchmann-Olsen, Christina Lagersted, Jan Ballegaard, Henning Baginski, Michael Jensen, Gry Kæhler, Karsten Bach Christensen, Annette Fredskov, Carsten Jensen, Henrik Hoplarik Franijeur, Ditte Vejrum Andersen, Karina Dernoff og Brian Lindholm-Larsen. Forrest: Laura, Malthe, Henrik Aniol Hansen, Maj-Britt Filsø Mathiassen, Malene Jeppsen, Jelena Leonova Laursen, Lene Bruun og Heidi Bergmann

Efter to dage på udebane var det dejligt at blive taget imod af mine forældre i morges.

Det var solskin og blå himmel fra morgenstunden, men lidt koldt. Vi mangler lige nogle varmegrader, før jeg er klar til bare ben og arme.

For anden gang i denne uge cyklede Ulrich 30 km med mig. Det er super hyggeligt 🙂

1000 tak til Heidi Bergmann for kage. Jeg kom i mål til en MEGET FLOT kage, som Heidi har brugt lang tid på at lave. Helt fantastisk 🙂

Lidt stemningsbilleder fra dagen:

Dagen i tal

Annette Fredskov og Henriette Lisse med velfortjente medaljer

Efter afslapning i går aftes og omsorg fra min skønne familie samt en god nats søvn var jeg klar, da jeg vågnede til solskinsvejr i morges.

Stort tillykke til Per Ejdorf med marathon nr. 100

Jeg havde en super hyggelig tur i selskab med min gode løbeveninde Henriette Lisse. Hun restituerede efter hendes 100 km løb sidste lørdag, så mit tempo passede godt.

Ja, det er utroligt så forskellig to dage kan være. Det viser bare, at når vi møder udfordringer den ene dag, så må vi møde dem med oprejst pande og vide, at det ser bedre ud i morgen 🙂

Dagens smil: En af løbevennerne Christian Bering kom forbi efter løbet (I dag i cykeltøj i stedet for løbetøj). Han løb i går og så, at jeg ikke var ovenpå. Så han kom med en flaske rødvin til mig i dag, for han mente, at jeg havde brug for den 🙂 🙂

Dagen i tal

Det kan godt være at benene er trætte og gør lidt ondt. Det kan godt være at psyken driller og der står en lille djævel på den ene skulder og udfordrer. Det kan godt være, at jeg har sovet dårligt i nat og har lidt hovedpine. Det kan godt være, at det ikke går så stærkt. 

Et er sikkert – i mål skal jeg nok komme, og der er også smil undervejs. Uanset hvor hårdt det er, så er der altid gode oplevelser 🙂

Det var i korte træk min marathondag – hård og udfordrende men med smil og gode oplevelser undervejs 🙂

Regnen stoppede inden vi startede, og der var læ de fleste steder omkring Søndersø, så det endte med godt løbevejr og selskabet var der som sædvanlig ikke noget galt med 🙂

Jeg var ikke så snakkesalig i dag, men det er der også plads til. I dag var det forpligtelsen og ikke passionen, der fik det ene ben foran det andet. 

Dagen i tal