Første marathon er noget helt specielt. Den oplevelse får man kun en gang.
I dag havde Finn Løje valgt Fredskov Marathon som sin debut. En helt almindelig onsdag i februar. Det er ret sejt. Stort tillykke 🙂
Der er efterhånden mange, der har debuteret til Fredskov Marathon, og det er jeg både stolt af og taknemmelig for. Det er altid en god oplevelse at være med til andres debut.
Klar til Fredskov Marathon 207/366. Søren Friis Hansen, Finn Løje (debutant), Annette Fredskov, Jerk W. Langer, Malene Ravn og Per Ejdorf
Jeg hepper på foråret, men det er stadig vinteren, der har overtaget. Endnu en morgen vågnede jeg op til et hvidt look.
Heldigvis er det meste af marathonruten ryddet for sne, så det var kun få steder, der var risiko for våde fødder.
Det er ikke så koldt, så måske er vinteren på retur 🙂
I øjeblikket er jeg mere optaget af vejret, end jeg nogensinde har været tidligere. Det er også første gang, at jeg har tilbragt så meget tid udendørs, og jeg længes efter bedre vejr. IKKE at jeg har noget at klage over – det kunne være meget værre 🙂
I går aftes synes jeg mine ben var helt færdige, men efter en god nats søvn var de klar igen – som de plejer.
Jeg var mindre træt i dag, end jeg var i går, og jeg havde en god tur i godt selskab.
Vejret endte med at være fint at løbe i 🙂
Det var en god dag på kontoret 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt
|
Onsdag den 6. februar 2013, kl. 8.30
|
Sted
|
Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
|
Resultat
|
4.50.57
|
Løb nr.
|
207
|
Løb tilbage
|
159
|
Kilometer i alt
|
8.735,4 km
|