Marathon 206/366. Malene Ravn, Henning Baginski og Annette Fredskov

Selvom jeg ikke frøs i går, var mine ben rigtig kolde efter løbet. De våde løbetights var ikke gode for musklerne, og det kunne jeg mærke i dag. 

Jeg fik nok løbet lidt for stærkt i dag i forhold til, hvad der havde været optimalt for min restitution, men jeg ville bare i mål 🙂

Det er vigtigt for mig at holde mine muskler varme, så min krop ikke skal bruge ressourcer på at holde varmen.

Tidligere synes jeg ikke, at jeg havde brug for så meget tøj, når jeg løb. Hvis jeg skulle vælge, kunne jeg bedre lide at fryse lidt end at have det for varmt. Det har ændret sig i løbet af projektet. Her i vinterkulden har jeg et ekstra lag tøj på. Det er godt for mine muskler og restitutionen bliver bedre.

Indrømmet – jeg er ved at være træt af vinteren. Nu glæder jeg mig til at have mindre tøj på – shorts og t-shirt – det bliver skønt 🙂

Dagen i tal

Det startede med at regne fem minutter før start, og det forsatte  med regn og slud det meste af løbet. MEN det kunne være meget værre 🙂

Klar til en regnvejrstur. Preben Poulsen, Annette Fredskov, Henning Baginski, Thomas Munch og Christina Lagersted

Det var dejligt at løbe den sidste runde i tørvejr og en halv time efter løbet var himlen blå og solen skinnede 🙂

Jeg kan meget bedre lide at løbe i tørvejr, men jeg havde et fint løb alligevel. På de første par runder i selskab med Thomas Munch tænkte jeg ikke så meget over, at det regnede. Derefter var mine forældre med et par runder. Efter fire runder skiftede jeg tøj – en super dejlig fornemmelse med tørt tøj, men endnu dejligere var det at komme i mål 🙂

Jeg kan godt mærke, at der er stor interesse omkring mig og marathonprojektet. Det er jeg stolt af, men det er også lidt mærkeligt for mig. 

Den anden dag var vi ude at handle, og bagefter sagde Ulrich til mig, at folk kigger efter mig. Jeg kan også selv mærke det – som om at folk tænker, hende har jeg set før. 

Det store udland har også fået øje på mig, og det er lidt vildt at se sig selv i en italiensk artikel som i dag. Så må jeg jo næsten knibe mig selv i armen. Er det virkelig mig? 

Jeg er jo bare mig – ude på et eventyr 🙂

Dagen i tal

"Gør det aldrig ondt? Er du aldrig øm? Kan du ikke mærke noget?" er spørgsmål jeg jævnligt bliver stillet.

Smerte er forskellig fra person til person, men JO, jeg mærker noget, JO, jeg er øm hist og pist, og JO, det gør nogen gange ondt.  Men ikke mere end det er ok. Du vil altid kunne mærke noget efter at have løbet 42,2 km 🙂

I dag er jeg især øm i mine lårmuskler, så jeg sidder med mine isposer og bruger Compex muskelstimulation. 

Fredskov Marathon nr. 126. En dejlig søndag morgen i februar. Til start Henrik Aniol Hansen, Lars Jensen, Søren Sjøholm, Annette Fredskov, Hans Jørgensen, Hans Andersen, Birgitte Munch Nielsen, Maj-Britt Filsø Mathiassen, Lene Bruun,   Lars Christensen, Anders Munch Madsen, Malene Ravn, Carsten Christensen, Anette Lem og Marie Bastian Mortensen 

Jeg havde endnu en hyggelig dag i løbeskoene med godt selskab og snak. Vi startede i rigtig fint vejr. Let frost, solskinsvejr og næsten ingen vind. Op ad dagen forsvandt solen, og det blæste lidt op, men ikke noget at brokke sig over 🙂

Lene Bruun og Annette Fredskov – en runde tilbage

Birgitte Munch Nielsen efter 42,2 km

Hygge i garagen efter marathon

Nu vil jeg nyde resten af søndagen sammen med familien 🙂

Dagen i tal

Jeg har glædet mig til familiehygge. Alle er hjemme nu. Viktor tager en slapper under dynen efter en kold udendørs fodboldkamp, Emilie og Ulrich spiller backgammon, og jeg holder fri om få minutter 🙂

Damhusengen i hvidt

Jeg sluttede i solskinsvejr 🙂

Der var kommet et drys sne i morges, så det var hvidt derude.

Vi havde et fint løbevejr. Det var lidt koldere, end jeg havde regnet med, men det var tørvejr og næsten ingen vind. Jeg havde en god tur 🙂

Dejligt at slutte af i solskinsvejr. Jeg måtte have solbrillerne frem på køreturen hjem 🙂

Dagen i tal

Det er en stor dag. Lige siden jeg så Christian og Flemmings tophuer første gang, har jeg ønsket mig en. I dag gik ønsket i opfyldelse. Der må være mange, der er misundelige 🙂 🙂

Endelig er jeg optaget i tophue-banden. Henning Baginski, Annette Fredskov, Flemming Madsen,Christian Riis, Heidi Bergmann og forrest Morten Pihlsbech

42,2 km forude 🙂

Det var en skøn dag i løbeskoene. Vi startede i godt vejr – sol, tørvejr og næsten ingen vind. Undervejs havde vi lidt regn og slud, men som et af mine mottoer siger, "det kunne være meget værre."

Jeg hyggede mig rigtig meget i selskab med Henning Baginski, Flemming Madsen, Christian Riis og Heidi Bergmann. Morten Pihlsbech løb i forvejen 🙂

Det var Heidis første marathon. Første marathon er helt specielt. Du overvinder dig selv, og følelsen er fantastisk. Det glemmer du aldrig. Som Flemming Madsen siger: "Smerten er kortvarig, men æren varer evigt."

Stort tillykke til Heidi Bergmann som kom igennem i bedste stil. Det var en stor fornøjelse at være med på sidelinjen 🙂

Vi sluttede selvfølgelig af med kage og hygge i garagen. Som en ekstra overraskelse blev tophue-banden udvidet. Det har været en dejlig dag 🙂

Stort tillykke til Heidi Bergmann 🙂

Tillykke, min skat 🙂

Heidi med sin Fredskov Marathon medalje 🙂

TOPHUE-BANDEN 🙂

Så gik januar – hurtigt, og det er jeg glad for. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til forår, sommer, lys, sol og varme. 

Alligevel er jeg glad for vores årstider. Vi har brug for kontrasterne for at blive ved med at glæde os. Hvis vi havde sol og varme året rundt ville det være en vane, og så er glæden ikke den samme.

Det samme oplever jeg i øjeblikket med marathon. Når jeg løber marathon hver dag er det blevet en vane og glæden er ikke så stor stor som før, hvor jeg glædede mig til weekendens marathon. 

Til trods for det er jeg ikke træt af at løbe marathon, og jeg har gode oplevelser hver eneste dag – også selvom det er vinter, koldt, vådt og mørkt 🙂

Tak for endnu et officielt marathon. Lars Jensen, Annette Fredskov og Morten Walter

I dag glædede jeg mig blandt andet over, at det blev tørvejr inden start kl. 8.30. Blæsten blev dog, så der var nogle hårde kilometer med strid modvind. I medvind er det ingen sag 🙂

Dagen i tal

200 dage – 200 marathon. Annette Fredskov, Preben Poulsen, Nicholas Feltsen og Michael Jacobsen

Vi startede i regnvejr i dag, og det fortsatte de første to timer. Heldigvis blæste det næsten ikke. Det er med at fokusere på det positive 🙂

Med fem grader var det også lunt i dag, og det var også meget positivt, at regnen stoppede og solen næsten kiggede frem. 

Mit marathon nr. 200 på 200 dage blev endnu et godt løb. Jeg løb to runder i selskab med Preben Poulsen og Michael Jacobsen, to runder med min seje far og to runder med P3 🙂

200 marathon i træk – det er næsten uvirkeligt, men det er virkelig mig 🙂

Det giver i den grad håb for alle mennesker. Når jeg – en helt almindelig kvinde med helt almindelig baggrund og uden nogen specielle forudsætninger – kan løbe et marathon om dagen i så lang tid, kan ALT lade sig gøre for ALLE 🙂

Klar til start

42,2 km forude

Vi fejrer med min mors kage

Nicholas Feltsen – dagens hurtigste

Det var marathon nr. 200

Tak for i dag og mange tak for blomster og gaver

Dagen i tal

Jeg glæder mig over, at sneen smelter, og det er lidt lunere. I morges var det vådt på grund af nattens slud, men det blev bedre i løbet af formiddagen. 

Da jeg lå i min seng i morges, lød det som et meget kedeligt vejr med blæst og nedbør. Jeg tænkte som mange gange før, at det lyder meget værre indenfor, end det er, når man kommer ud. Helt rigtigt og det endte med at være fint løbevejr 🙂

Fra at være to på startlisten i søndags, endte vi med at være 10 🙂 Forrest: Helle Engbork, Per Ejdorf, Lene Bruun, Bouchra Lundgren Eriksen,Annette Fredskov, Lasse Brøndum Kirkelykke og Michale Nilsson. Bagerst: Rene Hjort Olsen, Rune Thieme, Morten Walter

Dagene ligner hinanden i øjeblikket, og den ene går hurtigere end den anden. Når jeg bliver færdig med projektet kommer jeg til at bruge lang tid tid på at bearbejde alle mine oplevelser. Det når jeg slet ikke nu.

I øjeblikket skal jeg bare igennem vinteren, så bliver det lidt sjovere igen 🙂 

Til trods for at det er vinter, januar og hårdt, så har jeg gode oplevelser hver dag. Fra at være to på startlisten i søndags, endte vi med at være 10 til start i dag.

Jeg havde en god tur i hyggeligt selskab med Lene Bruun. På de sidste runder var benene ekstra trætte. Benene er altid trætte efter et marathon, men det er forskelligt hvor trætte, de er. Det er forskelligt, hvornår trætheden kommer, og det er forskelligt hvordan trætheden føles. I dag blev benene tunge til sidst, og det var fantastisk at sætte mig på en stol, da jeg kom i mål 🙂

Dagen i tal

Jeg var MEGET træt, da jeg kom hjem fra Skodsborg Marathon i går, og jeg vågnede også træt op i morges. Jeg brugte lige 5 minutter på at tænke positive tanker og vælge at have en god dag, inden jeg stod op. 

Til trods for træthed havde jeg et fint løb i dag i godt selskab og godt løbevejr. Det var kun glat få steder 🙂

Løb nr. 198/366. Henning Baginski, Annette Fredskov, Malene Ravn og Christina Lagersted

Nu vil jeg bruge resten af dagen på så meget restitution som muligt og være sammen med Viktor og Emilie. Derfor bruger jeg minimal tid på dagens indlæg.

Dagen i tal

Jeg ringer altid til Ulrich på vej hjem fra løb. I dag fortalte jeg ham, at jeg var 5.18.56 om at løbe, og hans kommentar var, "så fik du slappet lidt af". NEJ, NEJ og atter NEJ. Jeg brugte alle mine kræfter og følte bestemt ikke, at jeg løb langsomt. Jeg gav, hvad jeg havde, men ruten, der i forvejen er hårdere end gennemsnittet, var endnu hårdere med sneunderlag. 

Jeg blev faktisk sur på Ulrich, selvom han sagde det for sjov. Efter dagens løb havde jeg ikke overskud til at have humor. Så NEJ, jeg slappede ikke af, og jeg er ikke sur mere 🙂

Sne over det hele til Skodsborg Marathon

Der var dog meget at glæde sig over. Det var dejligt, at det ikke var så koldt, og vi mærkede ikke meget til vinden.

Snelandskabet var meget smukt.

Jeg nød at løbe i mit eget selskab og høre P3. Det havde jeg brug for efter mange dage i godt selskab. Det er skønt med selskab, men jeg har også brug for at løbe alene indimellem.

Der er meget at glæde sig over, og det er vigtigt at fokusere på det – især her i januar, hvor de fleste, inklusiv mig selv, skal arbejde lidt hårdere for at se lyset og det positive 🙂

Dagen i tal