Fodterapeut Malene Schmøde er i gang med fodbehandling, så mine fødder kan blive ved med at være glade fødder 🙂

Det er mine fødder – happy feet 🙂

Selvom mine fødder i øjeblikket må arbejde for sagen, så har de det generelt godt. Jeg passer på mine fødder med gode løbesko og fodbehandling hver fjerde uge. Lige nu smiler mine fødder ekstra meget efter en times forkælelse og servicetjek hos fodterapeut Malene Schmøde. 

Inden jeg nåede så langt i dagens program, løb jeg lige et marathon sammen med nogle andre "gale" mennesker 🙂

I dag var det alle erfarne marathonløbere som har løbet Fredskov Marathon flere eller mange gange før. 

En flok gale løbere 🙂 Annette Fredskov, Rene Hjorth Olsen, Tony Gren, Henning Baginski, Ulrik Bruun, Christina Lagersted, Per Ejdorf, Lene Bruun

Mine ben havde det lidt bedre i dag, så det var ikke lige så tungt som i går, og jeg nød turen mere.

Da jeg kom i mål sammen med Lene Bruun, var gasovnen tændt i garagen, og der blev spist hjemmebagt kage og drukket kaffe. Dejlig afslutning på en god marathondag 🙂 

Gasovnen er tændt og kagen er næsten spist 🙂

Uhm, den smagte godt!

Så er vi alle i mål. Tak for i dag 🙂

Dagen i tal

Løb nr. 137 - 366/365. Tracy Høeg, Nicholas Felten, Annette Fredskov, Malene Ravn

Det har jeg mest lyst til lige nu. At gå i seng og sove godt. Det gør jeg også lige om lidt 🙂

Det har været en travl dag. Først marathon i fint løbevejr – vindstille og tørvejr. Benene var lidt tunge, men jeg kom godt igennem. 

Derefter var dagen besat med forskellige gøremål som interview og massage i Fysium.

Nu er jeg træt, så ikke flere ord fra min side 🙂

PS: Jeg løber, selvom det skulle blive snevejr i de kommende dage 🙂

Dagen i tal

Susanne Gren havde sørget for en meget flot kage i anledning af Tony Grens marathon nr. 100

I dag havde Tony Gren en overraskelse. Han løb sit marathon nummer 100, men der var ingen, der vidste, at det var lige i dag, før Susanne Gren dukkede op med kage og både svenske og danske flag. Så blev der pyntet op 🙂

Stort tillykke til Tony, som nu er med i Klubb 100 Marathon Sverige. Tyve procent af løbene er Fredskov Marathon 🙂

Så er Tony med i Susannes Klubb 100 Marathon Sverige. Stort tillykke 🙂

Frederiksberg Marathon er en lidt hård rute. Stigningen fra bunden af Vestre Kirkegård op til Valby Langgade kan mærkes til sidst. Det kan bakken ved Elefantporten også.

Derfor havde jeg på forhånd bestemt, at jeg skulle tage det ekstra stille og roligt i dag og forebygge ved at gå op af nogle af stigningerne. Mit mål var en sluttid på over fem timer, og det lykkedes 🙂

Jeg havde en god tur med P3 i ørerne det meste turen, men der var også plads til lidt selskabelighed indimellem 🙂

Det var fint løbevejr, og jeg nød, at det var både tørt og vindstille. Skidt med at det regner nu 🙂

Hjemme igen er der ingen aftaler i kalenderen udover de normale "familieting". Emilie skal til håndbold. Viktor bliver nødt til at have en ny skoletaske, så den må vi ud og købe. Så skal jeg lige finde ud af, hvad vi skal have til aftensmad. Jeg troede ellers, at vi havde lavet mad til to dage i går, men vi var åbenbart ekstra sultne, så den holdt ikke 🙂

Jeg må i gang 🙂

Dagen i tal

Dagens friske felt: Jonfinn Thomassen, Annette Fredskov, Henning Baginski, Nicky Schmidt

Der var en del blæst igen i dag, men det var jo ingenting i forhold til i går, så jeg var ved godt mod fra morgenstunden – det var jo tørvejr 🙂

Endnu engang havde jeg fantastisk opbakning, så det blev et officielt marathon.

Henning Baginski har været redningsmand flere gange. Nicky Schmidt lavede sine planer om og løb i Næstved i dag i stedet for Amager i går. Jonfinn Thomassen tilmeldte sig i går aftes og kom fra Holstebro for at løbe med. 

Vi havde et super hyggeligt socialmarathon, hvor vi fulgtes hele vejen og havde nogle gode snakke. TAK for i dag 🙂

Dagens anden opgave var fotosession til det norske blad Henne. Det havde jeg ikke på forhånd været så begejstret for, fordi jeg slet ikke kan overskue make-up, hår og tøj. I øjeblikket er det træningstøj og hestehale 🙂

Det hjalp, at jeg fik hjælp af makeup-artist Julie Holst til at vælge tøj, lægge makeup og sætte hår. Så var det faktisk fedt at blive stylet og se godt ud uden løbetøj 🙂

Fotograf Sif Meincke tog billederne. Det var en god oplevelse 🙂

Julie Holst lægger en diskret makeup

Så er jeg ved at være klar

Fotograf Sif Meincke tager billeder

Sif tager billeder i forskellige positioner

Det var en god oplevelse

Ulrich slutter af med et billede af hans dejlige piger 🙂

Dagen i tal

Startfeltet til Ø-Marathon den sidste søndag i november - en rigtig efterårsdag

Det var lige vejr til kitesurfing i dag. I en våddrag betyder regn vel ikke noget, og vinden var MEGET kraftigt – føltes klart som stiv kuling langs Øresund. Kitesurferne holdt fest på vandet.

Lene Bruun og jeg kan stadig smile lidt 🙂

Vi var selvfølgelig i løbetøj, og vi holdt ikke fest. Jeg ved, at jeg normalt siger, at det er et spørgsmål om påklædning, MEN………….. I dag var det vådt, koldt og meget blæsende, og det var mest modvind.

Det stod hurtigt klart, at det ville koste ekstra krafter i dag. Vinden var hård fra starten, og Lene Bruun og jeg blev enige om, at vi var sikre på at nå i mål. Det var bare et spørgsmål om hvornår og i hvilken stil 🙂

De første 21 km kæmpede vi kun med vinden, men det skulle blive værre. Jeg havde lige sagt, at jeg var glad for, at det var tørvejr, og så kom regnen, og den fortsatte. De sidste 21 km blev vejret værre og værre, og indimellem kiggede Lene og jeg på hinanden og grinede, for det var næsten for vanvittigt.

Gråt, vådt og blæsende

De sidste 10 km var meget kolde, og det var fantastisk at komme i mål. Her var jeg hurtig til at skifte til tørt tøj. Selvom jeg var godt påklædt, var jeg gennemblødt efter 2½ times regnvejr. Det var svært at få varmen igen, men efter en biltur til Næstved med fuld knald på varmen hjalp det.

Leif Skinnerup, 300 marathon

I denne weekend var det Ø-Marathon Weekenddobbelt i Amager Strandpark. I går var det tørt, og vi mærkede næsten ikke vinden,  men i dag var det helt anderledes.

Det er godt med kontraster. Når jeg kan i dag, kan jeg også alle de andre dage. Mange dage fremover vil jeg tænke tilbage på løbet i dag og glæde mig over, at vejret er bedre 🙂

I dag fejrede vi Leif Skinnerup som løb sit marathon nr. 300. Stort tillykke 🙂

Der er rigtig mange, som løber mange marathon, og i denne weekend benyttede 23 løbere sig af muligheden for at løbe dublet i Amager Strandpark. 

Mange løb dublet i weekenden. Ø-Marathon både lørdag og søndag

Omkring 50 til start til Ø-Marathon i Amager Strandpark

Jeg holder weekend, men her er lidt stemningsbilleder fra dagens marathon. Tak til fotograf Hanne Rasmussen 🙂

Carsten Jensen og Carsten Dahl i godt humør

Forrest Per Ejdorf, Henriette Lisse og Charlotte Poulsen

Leif Skinnerup i fuld fart over broen til Amager Strandpark

Ulrik Brun og Henrik Hoplarik Franijeur

Jakob Fischer og Lasse Brøndum Kirkelykke

Ulrik Pihl og Torben Larsen æder kilometerne

Forrest Michael Zimmermann, Søren Kruse Lilleøre og Henrik Granlund

Dejligt at løbe i godt selskab

Rene Hjorth Olsen, Annette Fredskov og Claus Ø forrest

Klar til marathon i solskinsvejr: Carsten Christensen, Susanne Gren, Annette Fredskov, Tony Gren, Jörgen Nilsson, Hans Jørgensen, Henning Baginski

Endnu engang var Fredskov Marathon et internationalt løb. I dag med tre deltagere fra Sverige.

Jörgen Nilsson fra Göteborg løber mange marathon, men det var hans første Fredskov Marathon.

Tony Gren fra Helsingborg er en trofast deltager, og han løb sit Fredskov Marathon nummer 20 i dag.

Susanne Gren har været skadet og savnet, men nu er hun heldigvis på vej tilbage og løb i dag et halvmarathon. 

Mine ben havde det lidt bedre i dag, end de har haft de sidste par dage. Vejret var også bedre med sol og blå himmel. Der var en del vind godt fordelt på med- og modvind.

De første 14 km var i hyggeligt svensk selskab, men så måtte jeg sætte farten ned og finde mit eget tempo. Det var en fin tur med P3 i ørerne.

Det var skønt at komme i mål til hygge i carporten og Susanne Grens lækre chokoladekage 🙂

Ja, jeg er stadig træt, men jeg har det godt, og det var en god marathondag 🙂

• Jeg er oppe på hesten igen efter en rigtig hård dag i går. 

• I går vidste jeg, at det ville blive bedre i dag, og det blev det.

• Benene var ligeså tunge som i går, men humøret og selskabet var godt. 

• Jeg er på vej op igen.

• Men der er ikke overskud til mere indlæg 🙂

Mit marathon nr. 130 på 130 dage - en gråvejrsdag ved Damhussøen

I morges skrev jeg på min twitter: "Ankommet til Damhussøen. Er lidt sensitiv i dag. Mon ikke det går over, når jeg kommer i gang" 

Det kan jeg afsløre – det gjorde det ikke. Jeg har haft let til tårer i dag. Benene var tunge. Jeg var/er træt. 

Jeg kom igennem, så godt jeg kunne, og der var ting at glæde sig over. Blandt andet en energiindsprøjtning som jeg fik af en cyklist, der råbte: "Det er dig fra iForm. Du er sej."

Det var dejligt at komme hjem til familien. Ulrich arbejdede heldigvis hjemme, så der var en skulder at græde ud ved. Det er jo det, der sker. Når man er "safe" kan forsvarsværket falde og tårerne rende. Det gjorde de.

Jeg skulle have lavet to telefoninterviews, men det måtte vi rykke. Det hjælper jo ikke, når jeg tuder 🙂 En enkelt smiley bliver jeg nødt til at have med 🙂 OK to smileys!

Det ville også være utroligt, hvis jeg ikke engang imellem havde en mindre god dag. Jeg er jo bare menneske.

I morgen bliver bedre!

Dagen i tal

Så blev det endnu engang et officielt løb med tre marathonløbere til start. Annette Fredskov, John Rua, Preben Poulsen

"Skat, sæt dig over til børnene og hyg dig med puslespillet, så klarer jeg den her." Det var Ulrichs ord i går aftes. Der var kommet afbud fra en løber pga. skade, så der var kun to på startlisten til i dag.

Jeg er afklaret med, at der måske bliver en eller flere dage, hvor jeg kommer til at løbe alene. Men jeg synes ikke, at jeg kan opgive, at det bliver et officielt løb uden at involvere jer andre i det – uden at give andre en chance for at stille op.

Udfordringen i går var, at jeg ikke kunne overskue at involvere andre. Jeg var for træt. 

Henning Baginski kom for en sikkerheds skyld. Han var klar, hvis der manglede en løber. Han løb en to runders træningstur med os og kommer igen fredag til et helt marathon

Jeg kunne kun overskue at give det officielle løb op og løbe alene i dag. Heldigvis har jeg Ulrich, som hjælper mig igennem ild og vand. Han tog endnu engang over og hjalp mig, hvor jeg mangler styrke.

Opbakningen er helt fantastisk og resulterede i endnu et officielt marathon. TAK 🙂

Det blev en god tur, selvom jeg havde trætte ben. Det hjalp med selskab det meste af vejen. De første par runder fulgte jeg med de andre. Så en runde alene. Derefter var min mor klar i løbetøjet og bagefter min far. 

Jeg bliver stadig forundret over, hvor hurtigt fem timer forsvinder. Når jeg runder 40 km, kan jeg stadig ikke altid forstå, at jeg har løbet så langt 🙂

Dagen i tal