I morges skrev jeg på min twitter: "Ankommet til Damhussøen. Er lidt sensitiv i dag. Mon ikke det går over, når jeg kommer i gang"
Det kan jeg afsløre – det gjorde det ikke. Jeg har haft let til tårer i dag. Benene var tunge. Jeg var/er træt.
Jeg kom igennem, så godt jeg kunne, og der var ting at glæde sig over. Blandt andet en energiindsprøjtning som jeg fik af en cyklist, der råbte: "Det er dig fra iForm. Du er sej."
Det var dejligt at komme hjem til familien. Ulrich arbejdede heldigvis hjemme, så der var en skulder at græde ud ved. Det er jo det, der sker. Når man er "safe" kan forsvarsværket falde og tårerne rende. Det gjorde de.
Jeg skulle have lavet to telefoninterviews, men det måtte vi rykke. Det hjælper jo ikke, når jeg tuder 🙂 En enkelt smiley bliver jeg nødt til at have med 🙂 OK to smileys!
Det ville også være utroligt, hvis jeg ikke engang imellem havde en mindre god dag. Jeg er jo bare menneske.
I morgen bliver bedre!
Dagen i tal
Tidspunkt | Onsdag den 21. november 2012, kl. 8.30 |
Sted | Damhus Cannonball Marathons, www.cannonballmarathons.dk |
Resultat | 5.06.36 |
Løb nr. | 130 |
Løb tilbage | 236 |
Kilometer i alt | 5.486,0 km |