Dagen derpå

Dagens ord er TRÆT. 

Det var en skøn dag i går, og jeg nød den, men jeg brugte også alle mine krafter. Det kunne jeg mærke i dag, hvor både mine ben og mit hoved var træt. Indtrykkene fra i går skal lige fordøjes 🙂

Så det var et langt marathon i dag. Til sidste gad jeg ikke mere, men det gør ingen forskel. Jeg vil i mål 🙂

I forhold til at jeg var træt havde jeg et godt løb. Der var ikke noget i vejen med mit humør, så selvom benene var trætte lykkedes det mig at fokusere på andre ting det meste af tiden.

I dag løb jeg alene bortset fra første runde. Det var lige, hvad mit hoved havde brug for. Indimellem hørte jeg radio, men ellers var det bare rart med ro.

Sådan har min dag set ud indtil nu:

kl. 6.20 Vækkeuret ringede

kl. 6.55 Kørte mod København

kl. 8.40 Parkerede på Frederiksberg

kl. 9.00 Gik starten til Fredskov Marathon

kl. 14.30 Kørte jeg mod Næstved igen

kl. 16.00 Kørte jeg ind i indkørslen

kl. 16.15 Spise mad, snak med Emilie og Viktor, opdatering af hjemmeside

Foran mig har jeg bad, kørsel til håndbold, aftensmad mv. 🙂 🙂 Og så selvfølgelig sidde lidt ned 🙂 🙂 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 23. oktober 2012, kl.  9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.19.08
Løb nr. 101
Løb tilbage 265
Kilometer i alt 4.262,2 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/dagen-derpa/

100 marathon på 100 dage

Så kom dagen, hvor 99 marathon blev til 100. Jeg blev vækket af telefonen kl. 6.30 (Det passer ikke helt – jeg lå i sengen, men var vågen :-)) Det var P4 Sjælland, der gerne ville have et interview direkte i radioen kl. 7.15

Så var dagen i gang 🙂 

Kl. 8 havde jeg en aftale med journalist Ida Daugård fra TV2 Øst. Hun ville gerne interviewe mig inden løbet gik i gang kl. 8.30. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde sommerfugle i maven i morges. 42,2 km er samme længde hver dag, men i dag var det alligevel anderledes. 

Vi var mange til start – både nye og gamle 🙂 Jeg er meget glad og taknemmelig for opbakningen. 

Min mor havde bagt kage, og der var hygge i depotet efter løbet. Inden da fik jeg en fantastisk modtagelse i målet med klapsalver og flag.

Det har været en fantastisk dag. TAK 🙂

 

Tak for hyggeligt selskab til Maj-Britt Filsø Mathiassen

Tak for hyggeligt selskab til Maj-Britt Filsø Mathiassen

En fantastisk modtagelse :-)

En fantastisk modtagelse 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Velbekomme :-)

Velbekomme 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu engang TAK – også for de mange lykønskninger, jeg har modtaget på FB, Endomondo, mail mv. TAK for opbakningen 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 22. oktober 2012, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.05.20
Løb nr. 100
Løb tilbage 266
Kilometer i alt 4.220,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/100-marathon-pa-100-dage/

27 procent af 366/365

I morges var det lidt surt at skulle afsted. Familien sov, og jeg havde lyst til at vågne sammen med dem, nyde en søndagsbrunch og se Emilie spille håndboldkamp. Det er godt at have noget at glæde sig til 🙂

Heldigvis glæder jeg mig stadig over at løbe marathon, så jeg er hurtigt videre. På med løbetøjet og afsted til Ålsgårde Marathon for at løbe mit marathon nr. 99 i træk. 

Nu er det blevet efterår, og skoven forandrer sig fra dag til dag . Bladene har de smukkeste farver, og jeg nyder synet. 

De første 21 km fulgtes jeg med Rene Hjorth Olsen, Karen Lyager Horve, Jerk W. Langer og Lisbeth Olsen. Vi løb lidt stærkere, end jeg havde planlagt, men det føltes godt. 

Med halvdelen tilbage valgte jeg at sætte farten lidt ned for at passe på mig selv. 10-15 sekunder pr. km gør en forskel, når jeg løber 42,2 km hver dag. Jeg skal helst komme i mål med overskud 🙂 

Det har været en rigtig god løbeweekend. Jeg har nået 27 procent af mit mål, og jeg er klar til mit jubilæum i morgen 🙂

 

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 21. oktober 2012, kl.  9.00
Sted Ålsgårde Marathon, www.aalsgaardemarathon.dk
Resultat 4.52.12
Løb nr. 99
Løb tilbage 267
Kilometer i alt 4.177,8 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/27-procent-af-366365/

Ø-Marathon på tur til 4760 Vordingborg

Vordingborg og omegn viste sig fra sin bedste side med vindstille vejr, sol og op mod 20 grader. 

Henriette Lisse tog Ø-Marathon på tur til sin barndomsby, og vi løb i skønne omgivelser med udsigt til skov, vand og indimellem Storstrømsbroen. 

Tak for al den opbakning jeg mødte undervejs. Jeg mødte blandt andet en gruppe fra Nyråd Løbeklub som heppede og klappede. 

Det var skønt at have sommertøjet på igen og nyde sensommeren. Måske gav det ekstra energi – mine ben var ihvertfald fulde af liv i dag, og jeg løb lidt hurtigere, end jeg længe har gjort. Det føltes godt, og det er det vigtigste 🙂

I målet var der hygge og æbleskiver. Tak til Henriettes forældre for at sørge godt for os. Det var en super dejlig dag i Vordingborg 🙂

Nu er det lørdag aften med familien. Vi er blevet enige om et spil Matador og derefter fjernsyn 🙂

 

Lene og Ulrik Bruun glade i mål. Gennem marathon har jeg lært så mange dejlige mennesker at kende.

Lene og Ulrik Bruun glade i mål. Gennem marathon har jeg lært så mange dejlige mennesker at kende.

Marathonpigerne Annette Fredskov og Henriette Lisse. Tak for i dag :-)

Marathonpigerne Annette Fredskov og Henriette Lisse. Tak for i dag 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 20. oktober 2012, kl.  10.00
Sted Ø-Marathon på tur til 4760, www.marathonlisse.dk
Resultat 4.51.32
Løb nr. 98
Løb tilbage 268
Kilometer i alt 4.135,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/o-marathon-pa-tur-til-4760-vordingborg/

Sensommer

I dag havde jeg ikke brug for mit nye og varmere løbetøj fra Salomon. Det var vindstille og solskinsvejr, så jeg endte med korte ærmer. Skønt med en sommerdag i oktober 🙂

Undervejs blev jeg fotograferet og interviewet til Sjællandske (Lokalavisen).

Dagens ord må være hygge. En del af os løb sammen og bagefter nød vi min mors hjemmebagte kage. En god begyndelse på weekenden 🙂

Ulrich har ferie i denne uge, så han var med rundt på cykel nogle omgange. Det nyder jeg 🙂

Eftermiddagen sluttede af med et tjek hos min fysioterapeut Jacob Norholt Hansen i Fysium. Mine ben og smidighed blev godkendt 🙂

Efter to travle dage har jeg brug for at holde en friaften, så jeg stopper skriveriet NU 🙂

De mange smileys 🙂 må være fordi, jeg har haft en super dejlig dag 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Fredag den 19. oktober 2012, kl.  8.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.01.53
Løb nr. 97
Løb tilbage 269
Kilometer i alt 4.093,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/sensommer/

Fuldt program

Anden dag med fuldt program, så det bliver kort:

  • Fredskov Marathon i København endte med 9 deltagere. Fire tilmeldinger i det sidste døgn.
  • En skøn efterårsdag med sol og lidt blå himmel.
  • Selvom jeg var træt efter Viktors fødselsdag i går, løb jeg med godt humør.

  • Efter marathon kørte jeg til Salomon i Kokkedal for at se på vinterløbetøj. Nu er jeg klædt godt på til regn og kulde.
  • Jeg fik lidt af tøjet med hjem nu og resten kommer i næste uge. 
    Så er det ok med silende regn, når udstyret er i orden

    Så er det ok med silende regn, når udstyret er i orden

  • Fantastisk at gå rundt i Salomons showroom og se på alle lækkerierne. 

 

  • Hjemme igen gjorde jeg hurtigt klar til telefoninterview med Endomondo
  • Det er rigtig mange Endomondobrugere, der følger med i projektet, og derfor vil de skrive lidt om mig.
  • Det er en fantastisk opbakning, jeg får fra hele verdenen via Endomondo.

 

 

 

 

 

  • Nu er jeg træt. Efter et bad, vil jeg slappe af på sofaen med benene oppe.
  • Jeg ville ellers have opdateret løbskalenderen, men det må vente.
  • Ligesom resten af den lange liste jeg har af "ting", der ikke haster meget, men som skal laves 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 18. oktober 2012, kl.  9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.04.50
Løb nr. 96
Løb tilbage 270
Kilometer i alt 4.051,2 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/fuldt-program/

I dag er det Viktors fødselsdag……

Morgenhygge og gaver. Her en pokal for at være den bedste :-)

Morgenhygge og gaver. Her en pokal for at være den bedste 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

…… hurra, hurra, hurra. Vi startede dagen med fødselsdagssang, gaver og morgenbrød 🙂

Fredskov Marathon startede i dag kl. 9.00 i Næstved. Planlagt efter Viktors fødselsdag. 

En dejlig marathondag i solskin og godt selskab. Nu er det familie og fødselsdag 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 17. oktober 2012, kl.  9.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.06.43
Løb nr. 95
Løb tilbage 271
Kilometer i alt 4.009,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/i-dag-er-det-viktors-fodselsdag/

Prøvetiden er udløbet

Jeg er blevet fastansat. Tre måneders prøvetid er slut, og nu har jeg en måneds opsigelsesfrist 🙂

Det er efterårsferie, og jeg nød, at der ikke var kø på motorvejen på vej til København i morges.

Jeg havde planlagt et marathon i mit eget selskab, så efter første runde slap jeg de andre og tog bagenden 🙂

Mentalt har jeg mange processer i gang. En af dem er, at jeg begynder at anerkende min egen indsats.

Udfordringen er, at jeg har overbevist mig selv om, at det at løbe et marathon om dagen er ingenting. Min hjerne ved godt, at det er ekstremt, men mine følelser og sind synes ikke, det er noget særligt. Derfor har jeg indtil nu ikke rigtig kunnet mærke tilfredsstillelsen ved min præstation. Det er ved at ændre sig nu.

På den ene side er jeg nødt til at se det som ingenting for at kunne fortsætte dag efter dag, men jeg har i høj grad brug for at anerkende min egen indsats og føle tilfredsstillelse. 

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 16. oktober 2012, kl.  9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.04.29
Løb nr. 94
Løb tilbage 272
Kilometer i alt 3.966,8 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/provetiden-er-udlobet/

Jeg vil bare løbe

Min passion er at løbe marathon, og de fleste dage nyder jeg turen, selvom jeg nu har løbet 93 marathon i træk. Hvis jeg bare skulle løbe, var det ingen sag – og så alligevel 🙂

Den største fare lige nu er, at jeg får stress. Jeg presser mig selv hver dag, og det kan jeg mærke på mit mentale overskud – eller mit manglende mentale overskud. Der skal ikke så meget til for at slå mig ud af kurs. Jeg mister forholdsvis hurtigt overblikket og bliver ked af det.

Det er sværere at se muligheder, være positiv eller sige pyt, når jeg er presset. Det øver jeg mig stadig på.

Det går godt, når "tingene" kører, og jeg ikke skal forholde mig til så meget. 

Hvis jeg skal holde ni måneder endnu, er jeg endnu engang og for alvor nødt til at skære ind til benet – minimere pres og bekymringer og finde mere tid til restitution. 

Det betyder for eksempel, at jeg i november måneder kun afholder Fredskov Marathon i Næstved. Derudover vil jeg være mere egoistisk og gøre hvad der er bedst for mig og ikke hvad der er bedst for andre. Sorry – ikke lige min stil, men det er den eneste måde, jeg kan komme i mål på. 

Det betyder måske, at jeg får flere dage, hvor vi ikke er tre løbere til start, men det er bedre, end jeg må stoppe før tid.

Ja, jeg vil bare løbe, og det gjorde jeg i dag – en af de gode marathondage 🙂

Tonni Bager og Mark Bokær Vinfeldt Nielsen var for første gang med til Fredskov Marathon. 

Det var tredje dag i træk, at Tonni løb marathon, så han gennemførte sin anden triplet. Mark løb sit andet marathon. Stort tillykke til jer begge og tak for opbakningen 🙂

Vejret var bedre end de sidste dage, selvom vi havde lidt regn indimellem.

Min far trak endnu engang i løbetøjet og fulgte mig på tre runder. Min mor sørgede for at tage imod i målet. Det er skønt at være hjemme 🙂

 

 

 

 

Sidst på eftermiddagen havde jeg en aftale om en times massage i Fysium. Det havde især mine lår glæde af. Det er i lårmusklerne, jeg mærker mest ømhed i øjeblikket. I dag snakkede jeg ikke så meget under massagen, da jeg havde brug for ro. Ro er noget af det, jeg skal have mere af.

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 15. oktober 2012, kl.  8.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.08.45
Løb nr. 93
Løb tilbage 273
Kilometer i alt 3.924,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/jeg-vil-bare-lobe/

Sydkystmaraton

Ulrich, Emilie og Viktor har efterårsferie, så det var lidt surt at skulle afsted i morges. Jeg følte mig lidt træt efter nogle dage i København med familien. Tivoliture er god restitution for sindet men ikke for kroppen 🙂

Vejret hjalp ikke på sagen med blæst og regn. Nok klynkeri 🙂

Sydkystmaraton er et større løb med chip og startnummer. Der var mange af løbevennerne til stede, så humøret steg ved ankomst til Hundige.

De første 12 km havde jeg min egen eskorte – Claus Ø, Jerk W. Langer og Ulrik Pihl sørgede for, at jeg kom godt i gang og med lidt mere fart på end det sidste stykke tid. Det føltes godt, men for at passe på mig selv slap jeg dem og fandt mit eget tempo, stadig lidt mere fart på end sædvanligt. Dejligt at løbe med overskud.

Med cirka 15 km igen mødte jeg Maria Holtze Kryger der løb sit første marathon. Hun havde dårlig mave, men fightervilje til at nå i mål. Til trods for opkastninger, manglende energi og ondt i maven kæmpede hun sig i mål. Stort tillykke 🙂 

Jeg må med skam sige, at hun måtte kæmpe de sidste 4½ km uden mig. Jeg frøs, og jeg vurderede, at jeg blev nødt til at løbe for at få varmen og passe på mig selv. Jeg har ikke plads i programmet til for meget snot 🙂

De sidste 4½ km løb jeg med mere overskud, end jeg længe har haft, så det var en fornøjelse. Alt i alt en fornøjelse at være med til Sydkystmaraton og møde så mange positive og glade mennesker og få så meget opbakning. Tak 🙂

I dag har jeg forøvrigt løbet i 3 måneder i træk. 25 % af tiden er gået!

Dagen i tal

Tidspunkt Søndag den 14. oktober 2012, kl. 10.00
Sted Sydkystmaraton, www.sydkystmaraton.dk
Resultat 4.59.44
Løb nr. 92
Løb tilbage 274
Kilometer i alt 3.882,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/10/sydkystmaraton/

Load more