En travl dag

Endnu et marathon i godt vejr. I dag var et internationalt løb, da Tony Gren kom fra Sverige 🙂

Det var anden gang, at jeg afholdte marathon fra min adresse. Ruten går forbi Viktor og Emilies skole og fodboldbanerne.

Super dejligt med en krammer, da vi løb forbi, mens det var frikvarter, og både Viktor og Emilie var i gang på fodboldbanerne. Et energitilskud 🙂

Efter marathon kørte jeg i Fysium, hvor det var godt for mig med sparring og massage af Jacob.

Så fortsatte en travl dag. Viktor har spillet fodboldkamp, og Emilie er i Frederiksberg Hallen og se håndboldkamp. 

Jeg nød at se Viktor spille. Dejligt med en onsdagskamp – lørdag formiddag er jeg i øjeblikket altid i løbeskoene. 

Nu går resten af aftenen med praktiske ting, og så skal jeg i seng. Emilie har fødselsdag i morgen, så vi står tidligt op for at spise morgenmad sammen, inden skole- og arbejdsdagen går i gang 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 5. september 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.02.20
Løb nr. 53
Løb tilbage 313
Kilometer i alt 2.236,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/en-travl-dag/

Fredskov Marathon i København

Det var første gang, at Fredskov Marathon var på tur. Carsten Jensen har fundet en god rute, som går igennem Carlsberg, blandt andet Elefantporten og Carlsbergs Have. Derfra videre til Vestre Kirkegård, hvor vi løb forbi Staunings og Jens Otto Krags gravsteder.

Ruten er godkendt, og vi løber her igen fredag den 14. september. Det er fantastisk med alle de steder, jeg får set, når jeg har løbesko på 🙂 

Jonas Ørum løb sin første cannonball marathon. Stort tillykke. Han er klar til flere, så vi har gjort et godt indtryk 🙂

Dejligt at sidde lidt ned efter 42,2 km. Carsten Jensen, Annette Fredskov, Carsten Dahl

Dejligt at sidde lidt ned efter 42,2 km. Carsten Jensen, Annette Fredskov, Carsten Dahl

Da jeg kom hjem, sad Ulrich og læste kommentarer om mit projekt på Facebook. Artiklen om mine 50 marathon i træk har skabt debat, og det synes jeg er super. 

Der er både for og imod, og jeg har respekt for alle meninger.  Dejligt at vi ikke behøver at synes det samme. 

Nu skal jeg ud at købe fødselsdagsgave til Emilie og handle til depot i morgen. Så skal der laves aftensmad. Det håber jeg godt nok på, at Ulrich når, for så kan jeg se en halv time af Emiles træning. 

Selvom vi i vores familie har et anderledes og krævende projekt, så har vi de samme opgaver, som alle andre, der har en familie. I fællesskab kan vi meget 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Tirsdag den 4. september 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon i København, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.44.30
Løb nr. 52
Løb tilbage 314
Kilometer i alt 2.194,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/fredskov-marathon-i-kobenhavn/

Hvad skal barnet hedde?

De fleste dage kommer titlen på dagens indlæg af sig selv, men det er ikke sket i dag 🙂

Det har været en fin dag, men den har været travl, og jeg er fyldt med indtryk.

Endnu en dag med minimum tre marathonløbere til start. Det er realistisk, at det bliver endnu en uge med syv officielle løb. Dejligt at der er så mange, som har lyst til at løbe mange løb 🙂

Jeg kom godt igennem, og der var krafter til at sætte farten op det sidste stykke, så jeg nåede i mål, inden uret rundede fem timer.

Efter løbet havde jeg en aftale fodterapeut Malene Schmøde. Det har jeg hver fjerde uge.

Udover at trimme fødderne holder hun også øje med føddernes sundhedstilstand, og i dag havde hun mange gode råd til mig.

Man skulle ellers tro at jeg kan finde ud af at binde mine løbesko ordentlig efter så mange marathon, men det er ikke tilfældet. I mange løb har jeg ikke strammet skoene nok, og det har konsekvenser for fødderne nu.

AMATØRAGTIGT! Ja, måske, men det har føltes godt nok, og derfor har jeg ikke tænkt nærmere over det. HVORFOR? På et tidspunkt fik jeg strammet skoene for meget, så jeg blev meget øm på oversiden af foden, og så har jeg uden at tænke nærmere over det løsnet skoene for meget.

Heldigvis kan jeg gøre noget ved det, så i morgen er skoene strammet lige tilpas 🙂

Jeg er taknemmelig for Malenes pleje af mine fødder og hendes råd og vejledning. Fødderne skal klare 315 marathon endnu, før de får en pause 🙂

 

Dagen i tal
Tidspunkt Mandag den 3. september 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.59.28
Løb nr. 51
Løb tilbage 315
Kilometer i alt 2.152,2 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/hvad-skal-barnet-hedde/

50 marathon i træk

I dag var det meningen, at jeg skulle løbe Skovløberen, men efter mange overvejelser besluttede jeg at melde afbud, da det er en meget hård rute, hvor man blandt andet skal over Sjællands højeste punkt. Jeg glæder mig til at løbe Skovløberen en  anden gang 🙂 

Det endte med Fredskov Marathon på en ny rute, som har start/mål/depot hos os selv. Ruten er på 7,1 km, som vi løber seks gange. Den er varieret med både by, marker og udsigt over Næstved.

Dejligt at vi igen var nok til at være et officielt marathon. Det ser ud til at lykkes flere dage endnu. Det er jeg super glad og taknemmelig for 🙂

Det er en slags jubilæum i dag – mit marathon nr. 50 i træk. På den ene side er jeg godt i gang og nået langt. På den anden side er jeg kun lige startet med 315 dage og 316 marathon igen.

Jeg fortsætter med at tage en dag ad gangen, ellers kan jeg ikke overskue det 🙂

 

Dagen i tal
Tidspunkt Søndag den 2. september 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.04
Løb nr. 50
Løb tilbage 316
Kilometer i alt 2.110,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/50-marathon-i-traek/

Regnvejrsmarathon i solskin

Selvom det på kalenderen var den første efterårsdag og Race Director Rene Hjort Olsen arrangerede regnvejrsmarathon, så viste vejret sig fra den gode side med solskin. 

Det er lang tid siden, at der har været Damhus Cannonball Marathons, så jeg havde glædet mig til at løbe på den flade rute omkring Damhussøen og Damhusengen.  

Mange var ude at nyde det gode vejr, så der var masser af liv på ruten, og jeg nød synet af de mange svaner på søen. 

Kort fortalt havde jeg et godt løb i et tilpas tempo. Jeg nød det gode selskab på tre af runderne og mit eget selskab på resten af turen 🙂

Mentalt er jeg mere fit i dag, efter jeg endnu engang blev bekræftet af min kære familie i, at det er godt, det jeg har gang i 🙂

I morgen løber jeg marathon nr. 50 i træk. Det var meningen, at jeg skulle løbe Skovløberen, men jeg har meldt afbud, da jeg forestiller mig, den er for hård. Jeg glæder mig til at løbe den en anden gang. I stedet for afprøver jeg en 7 km rute hjemme fra mig selv, som vi løber seks gange. Du er velkommen til at komme og være med 🙂

 

Dagen i tal
Tidspunkt Lørdag den 1. september 2012, kl. 9.00
Sted Damhus Cannonball Marathons, www.cannonballmarathons.dk
Resultat 4.44.37
Løb nr. 49
Løb tilbage 317
Kilometer i alt 2.067,8 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/09/regnvejrsmarathon-i-solskin/

Jeg fortsætter

Super hyggeligt at løbe med Pia Barner Neve. Det gentager vi en anden gang :-)

Super hyggeligt at løbe marathon med Pia Barner Neve. Det gentager vi en anden gang 🙂

I dag rundede jeg 2.000 km. Så har jeg løbet fra Næstved til Barcelona. Vi er flere i familien, der glæder sig til at komme til Bacelona en dag. Jeg vil gerne løbe marathon og Viktor vil gerne se fodbold 🙂 

Til trods for mine mentale udfordringer så nyder jeg selve marathonløbet. I dag var en stille og rolig tur – ligesom mine ben havde brug for. Dejligt med "tøsesnak" hele vejen.

Pia Barner Neve havde tidligere på ugen læst på Facebook, at jeg manglede en løber i dag, så hun tog en fridag for at være med. Fantastisk 🙂

Jeg skulle have været til Åbenrå for at løbe i dag og i morgen, men jeg meldte afbud, da jeg ikke kunne få "tingene" til at gå op. Den beslutning er jeg rigtig glad for, da jeg har været presset mentalt. 

Presset handler om, at jeg ikke har energi til alt det, jeg plejer, og det jeg gerne vil. Selvom marathon er en fysisk udfoldelse, så kan jeg mærke mentalt, at jeg bruger meget energi. Det betyder, at jeg ikke kan overskue så meget, og det går udover familien.

Det er faktisk ikke dem, der har beklaget sig, men jeg har følt, at jeg ikke har nok at give dem. Nu har vi holdt et lille familiemøde, og der er enstemmighed om, at jeg fortsætter. Det er familiens projekt, og de er helt med på, hvad det koster. Heldigvis, for jeg er på ingen måde klar til at stoppe 🙂

Som flere har foreslået mig, så vil jeg stille computeren til side, de dage hvor jeg er fyldt, og det er et pres. De dage hvor det er terapi at skrive blog, skriver jeg videre. Nu vil jeg nyde fredag aften sammen med mine kære – Ulrich, Emilie og Viktor 🙂
 

Dagen i tal
Tidspunkt Fredag den 31. august 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 5.17.07
Løb nr. 48
Løb tilbage 318
Kilometer i alt 2.025,6 km

 

 

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/jeg-fortsaetter/

Kortslutning

Kortslutning er det, der sker, når jeg bliver rigtig træt, og det er jeg nu. Så kan jeg ikke overskue noget – ikke engang simple ting. Lige nu har Ulrich taget over i husholdningen, så jeg kan få skrevet mit indlæg færdig, og der er ingen tvivl om, at jeg skal tidligt i seng i aften. 

Det var super hyggeligt at være med til marathon i Morud på Fyn i går aftes, men det er hårdt med den korte restitution, og lige nu er der ikke mere benzin på. I går lå jeg først i min seng efter midnat, og det er helt klart for sent. Jeg sover heller ikke lige så godt om natten, når jeg har løbet om aftenen, da kroppen ikke falder til ro lige med det samme efter et marathon. 

Nattesøvnen blev krydret med tordenvejr og silende regn, men da morgenstunden kom var fliserne tørre, og det endte med godt løbevejr. 

Til trods for manglende nattesøvn og kort restitution var jeg rimelig frisk i morges, og jeg kom godt igennem marathonet. Det var lidt hårdere end normalt, og min puls var højere, men det var ok. Det er først her til aften, at trætheden har overmandet mig totalt.

Det var godt at se Anders Risager, som løb sit første marathon efter sin skade og kom godt igennem. Jeg håber at se en del til ham de næste 10½ måned 🙂  

Rene Hjort Olsen er en af dem, som jeg har fulgtes meget med, men det er efterhånden lang tid siden, så det var dejligt, at han i dag satte farten ned, så jeg kunne følge med 🙂

Jakob Fischer har også løbet mange marathon, men det var første gang til Fredskov Marathon. Dejligt at han havde lyst til at bruge en del af sin fridag i Næstved 🙂
 

Dagen i tal
Tidspunkt Torsdag den 30. august 2012, kl. 9.00
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.52.12
Løb nr. 47
Løb tilbage 319
Kilometer i alt 1.983,4 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/kortslutning/

Solsikke Cannonball Marathon i Morud

I dag gik turen til Fyn, nærmere betegnet Morud, for at løbe mit marathon nr. 46. Mine forældre havde tilbudt at køre med, og det tog jeg glædeligt imod. Emilie sagde også ja tak til at komme med, så det blev en dejlig familietur. Der er stor forskel på at køre afsted alene og så have familien med. Jeg foretrækker i høj grad det sidste 🙂

Viktor havde fodboldtræning, så han og Ulrich havde drengehygge herhjemme 🙂

Der var ikke så mange løbere med i år sammenlignet med sidste års løb, men det var mindst lige så hyggeligt. Jeg fik snakket med mange forskellige – både før, efter og under løbet. Tak for godt selskab 🙂

På ruten nød jeg godt at mine heppere. Mine forældre og Emilie gik turen på 10,5 km modsat af os løbere, så jeg mødte dem flere gange og nød Emilies krammere – en slags doping 🙂

Fantastisk at komme i mål til klapsalver efter 42.2 km i skønne omgivelser.

Nu er det sengetid. Kl. 9.00 i morgen skal jeg være klar til Fredskov Marathon. 

Dagen i tal
Tidspunkt Onsdag den 29. august 2012, kl. 16.00
Sted Solsikke Cannonball Marathon i Morud
Resultat 4.35.22
Løb nr. 46
Løb tilbage 320
Kilometer i alt 1.941,2 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/solsikke-cannonball-marathon-i-morud/

Zebla Sportsvask og Zebla Lugtfjerner

I dag havde Ulrich og jeg møde med Kasper Børs Petersson fra Zebla Trading, som forhandler Zebla Sportsvask og Zebla Lugtfjerner. Nogle produkter jeg er blevet rigtig glad for at bruge. Derfor er jeg rigtig glad for, at Zebla har lyst til at sponsere mig. 

Om Zebla Sportsvask
Jeg bruger mit løbetøj rigtig meget, og det ender altid med, at jeg sveder, når jeg har det på. De første gange jeg vasker løbetøjet i almindelig vaskepulver lugter og føles det rent. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Har du prøvet at tage rent løbetøj på, og så lugter du alligevel efter 2 km? 

Det har jeg, men aldrig mere. Nu vasker jeg mit løbetøj i Zebla, og selv mit gamle løbetøj, som jeg har svedt i 100 gange, dufter dejligt – også efter 2 km.

Om Zebla Lugtfjerner
Efter jeg er begyndt at bruge Zebla Lugtfjerner til fodtøj er der velduftende i vores bryggers. Før kunne jeg komme ud i bryggerset til en mærkelig luft og efter lidt detektiv arbejde finde ud af, at det var et par sko, der lugtede.

Et par sko man har haft bare tæer i. Fodboldstøvler brugt på en varm sommerdag eller mine løbesko. Nu sprayer jeg hele familiens fodtøj med Zebla, så vi har ingen lugtgener mere. 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/zebla-sportsvask-og-zebla-lugtfjerner/

Tak for besøget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag havde Fredskov Marathon besøg af Flemming Borring fra Horsens. Det er helt fantastisk, at han havde lyst til at tage hele vejen fra Horsens for at løbe Fredskov Marathon i Næstved. Jeg er priviligeret at møde så mange skønne mennesker 🙂

Resten af feltet har været med før, og jeg er glad og taknemmelig over, at de har lyst til at være med igen og igen 🙂 45 marathon i træk er jo kun begyndelsen af projektet, men heldigvis er der efterhånden rigtig mange, som har lyst til at løbe mange marathon. Det er super dejligt, at det indtil videre har været muligt at lave officielle marathonløb med mindst tre deltagere. Tak for opbakningen. 

Jeg er spændt på, hvor længe det er muligt at samle tre marathonløbere (to + mig). Jeg er indstillet på, at tiden måske snart kommer, hvor jeg må tage turen alene.

I næste uge er det på tegnebrættet at lave et Fredskov Marathon i København. Carsten Jensen har fundet ruten, og så kommer jeg med medaljerne 🙂

Det var endnu en god dag i løbeskoene. Nu kan man godt mærke, at vi er i slutningen af august. Temperaturen er faldet, og vi bevæger os mod efteråret. I dag havde vi lidt regn, men ikke noget særligt. 

Den første omgang løb jeg lidt hurtigere og fulgtes med Preben Poulsen. Så var jeg godt i gang. Derefter satte jeg farten ned og løb de næste to omgange alene. Efter tre omgange var min mor klar i løbetøjet, og de to sidste omgange var min far med. Super dejligt at de har lyst til at holde mig med selskab indimellem. Så får vi også nogle gode snakke. 

I morgen tager mine forældre med til Morud, hvor jeg skal løbe marathon kl. 16.00. Det bliver super hyggeligt 🙂

Dagen i tal
Tidspunkt Tirsdag den 28. august 2012, kl. 8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.42.53
Løb nr. 45
Løb tilbage 321
Kilometer i alt 1.899,0 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/tak-for-besoget/

Load more