Femte og sidste marathon i Quintuple-rækken. Klar til start: Louise Jensen, Eva Bangsgaard, Henriette Lisse, Annette Fredskov, Henrik Granlund, Hans Jørgensen, Jannik Bjerregaard Trinderup, Carsten Dahl, Carsten Jensen

Udover mig selv løb Henriette Lisse og Carsten Jensen alle fem marathon. Det er første gang, at Carsten løber flere marathon i træk, så det er en fantastisk præstation at starte med fem i træk. Min seje veninde Henriette har løbet 11 marathon i sin 14 dages ferie. Louise Jensen og Hans Jørgensen satte personlige rekorder denne varme sommerdag. STORT tillykke til alle 🙂

Alle dage har specielle oplevelser, og jeg er taknemmelig for hver og en. I dag løb Eva Bangsgaard en runde med mig. Hun havde lyst til at høre mere om projektet og mit livssyn. Et stort privilegium at møde så mange forskellige mennesker og have gode snakke.    

Efter løbet skyndte jeg mig hjem. Turen gik videre til Knuthenborg med familien for at planlægge marathon. Vi kontrolopmålte blandt andet ruten tre gange. En skøn rute som jeg glæder mig meget til at løbe. Det gælder om at løbe langsomt den dag, så man kan få det hele med 🙂

Nu er jeg TRÆT efter en lang dag på farten, så der er dømt hygge med familien i sofaen.

Klar til start. Ulrik Bruun, Lene Bruun, Annette Fredskov, Jerk W. Langer, Henriette Lisse, Hans Jørgensen, Carsten Dahl, Carsten Jensen

Fjerde dag i Amager Strandpark til Ø-Marathon og endnu en solskinsdag. 

Jeg startede dagen med et direkte interview til P4Sjælland. De 4 minutters interview gik godt, og jeg er tilfreds med udfaldet. Efter interviewet ringede jeg straks hjem til Ulrich for at høre hans mening, og han godkendte indsatsen med det samme 🙂

Dagens overraskelse stod Ruth Hedegaard, Lone Raetzel, Birthe Knudsen og Bent Steffensen fra Motionsklubben Amager for. Efter mine første fire runder stod de klar ved depotet for at løbe med mig et par runder. De er alle gamle marathonløbere og har mange erfaringer at dele ud af. Det var en stor fornøjelse.

Bagerst: Birthe Knudsen, Lone Raetzel. Forrest: Annette Fredskov, Ruth Hedegaard, Bent Steffensen

Ruth Hedegaard har I måske læst eller hørt om. Hun har som den eneste kvinde løbet Copenhagen Marathon 31 gange. 

Vi fik rigtig snakket, og jeg håber, at jeg får fornøjelsen af deres selskab en anden gang. De mødes tre gange om ugen til en løbetur. Stor respekt. De er et forbillede for andre. Det møde berigede mit liv. 

Hjemme igen var jeg en tur i Fysium. Jeg er lidt øm i min højre akillessene, og så er det rart med fysioterapeut Jacob Norholt Hansens rådgivning og massage. Lige nu sidder jeg med is på efter at have brugt Compex muskelstimulator, og derefter er det sengetid 🙂

Amager Strandpark

Ja, vi ser jo lidt af hvert, når vi løber langs Øresund, og nogen gange er det svært ikke at kigge en ekstra gang for at se, om det virkelig kan være rigtigt 🙂 Det var en varm dag i Amager Strandpark, så mange var ude at nyde solens stråler.

Smart at have med i varmen

I dag satte jeg farten lidt ned, så kroppen kan følge med. I denne uge har jeg følt mig presset. Ikke så meget på grund af de 42,2 km, men mere af alt det andet.

Lige nu fylder planlægningen af Marathon i Knuthenborg rigtig meget. Der er rigtig meget arbejde med afstemning af betalinger og manglende betalinger, udsendelse af breve mv. Ulrich har heldigvis påtaget sig de fleste arbejdsopgaver, men jeg må alligevel sige, at det er et stort projekt oveni 366/365. Men det er et fedt projekt, og jeg glæder mig meget til løbet i Knuthenborg. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk dag 🙂

Nu skal vi bare have alle detaljerne på plads vedrørende afvikling af løbet. Heldigvis har vi mange hjælpere, så vi skal bare have uddelegeret opgaverne. Min opgave er at gennemføre 42,2 km 🙂

Klar til ugens andet Ø-Marathon i Amager Strandpark

Kroppen har sit eget sprog, og hvis man ikke hører efter eller forstår, hvad kroppen fortæller, så finder den bare en ny måde at råbe en op på. Lige nu forsøger min krop at råbe mig op: "Tag den lige med ro, sæt farten lidt ned, nedsæt belastningen. Du skal holde i 11 måneder endnu."

I går mærkede jeg det også, og jeg lagde en plan for, at jeg skulle powerwalke en del af marathonet i dag. I morges valgte jeg at glemme planen og overhøre kroppens signaler. I stedet lyttede jeg til djævlen i mit hoved, som synes min sluttid skulle være under fem timer.

Det blev den også, men jeg måtte kæmpe lidt for det. Kroppen gjorde modstand. Den vil have, at jeg lige tager den med ro. SÅ DET GØR JEG I MORGEN. Jeg er taknemmelig for, at der ikke var afregning ved kasse 1, selvom jeg ikke rigtig hørte efter.

Ellers er hverdagen godt i gang efter en dejlig sommerferie. Viktor og Emilie har haft en god skolestart, sporten er i gang, og jeg ser lyst på, at alt kommer til at gå op i en højere enhed. Ulrich og børnene er uundværlig i den proces. Ulrich har lige bundet Emilies skolebøger ind, så der er mange opgaver, jeg har haft patent på, som andre ligeså godt kan klare 🙂 Børnene vokser også med opgaven, så de smører selv mad og hjælper til. Jeg er ikke længere en servicemaskine 🙂 366/365 er på mange måder et famileiprojekt.

Opbakning får jeg ikke bare hjemmefra. Jeg er meget taknemmelig for alle de kommentarer jeg får her på hjemmesiden og andre steder. Det betyder meget – TAK. Jeg ville stadig ønske, at jeg havde tid til at besvare hver eneste af dem, men jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg kommer uden om begrænsningen – TID 🙂

Når vi løber Ø-Marathon er vi glade for at kunne låne Motionsklubben Amagers lokaler, så vi kan klæde om og komme på toilettet.

Hvordan går det?

Det går godt, er mit svar ofte, og det gør det jo også, men det kan oftest ikke stå alene. Der er tit et MEN. I dag var mit men: jeg er træt. "Det går godt, men jeg er træt."

Jeg sov rigtig dårligt i nat – vågnede mange gange i løbet af natten, og det satte sine spor. Jeg slæbte mig igennem dagens marathon – sådan føltes det ihvertfald, men jeg kom godt igennem alligevel. I dag var Quintuple Marathon nr. 1 – ugens første Ø-Marathon i Amager Strandpark ud af fem. 

I morgen overvejer jeg powerwalk. Trætheden i dag taler for, at jeg lige skal give min krop lidt ro, og når jeg ikke kan give den fuldstændig ro, kan jeg nedsætte belastningen. 

Trætheden er ikke kun fysisk. Indimellem bliver mit bæger fyldt, og så kan jeg overhovedet ikke overskue selv de mindste ting. Sådan var det i går aftes. Så kom tårerne frem, og så skal jeg have lov til at tømme bægeret. Det kan Ulrich heldigvis godt rumme.

Nogen gange synes jeg, at de 42,2 km hver dag er det mindste af det. Det er alt det andet, som får bægeret til at flyde over – der er jo stadig kun 24 timer i et døgn 🙂

Så er vi klar til sommerens sidste Skinnermaraton

Hver weekend gennem hele sommeren har Leif Skinnerup holdt Skinnermaraton, lørdag og søndag morgen kl. 7.00.

Jeg er efterhånden blevet vant til at stå tidligt op, og det er dejligt at komme tidligt i gang, så jeg kan komme hurtigere hjem til familien.

Der er noget specielt ved de tidlige morgener med solopgang og stilhed. Jeg nyder det, og jeg ville ALDRIG opleve det, hvis det ikke var for løbeturene. Der er ingen chance for, at jeg ville sætte vækkeuret for at se solopgangen og nyde at byen sover 🙂

Arrangør Leif Skinnerup løber selv alle Skinnermaraton

I dag var sommerens sidste Skinnermaraton, men jeg håber, at Leif arrangerer nogle marathon igen i efteråret. Jeg er  blevet glad for ruten i Hundige, der byder på dejlig natur og mange toiletter 🙂 

Det var endnu en varm dag, og i løbet af formiddagen kunne man se folk på vej mod stranden. De første par omgange fulgtes jeg med Susanne Schleppegrell, men så måtte jeg sætte farten ned og finde mit eget tempo. Jeg kendte jo min sluttid på forhånd, så det var min opgave at ramme den 🙂

De næste fem dag skal jeg løbe Ø-Marathon i Amager Strandpark. En dejlig flad rute med udsigt til vandet.

I morgen er første skoledag efter sommerferien, så nu begynder hverdagen, og jeg føler, at jeg er klar til den – hverdagen. Det betyder nok bare, at tiden kommer til at gå endnu hurtigere 🙂

Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg allerede har gennemført de første 29 marathon og løbet 1.224 km svarende til en tur fra København til Paris. 

En skøn solskinsmorgen i Hundige til Skinnermaraton

Det har været en super hyggelig dag i Hundige til Skinnermaraton.

Ulrich var med mig, og det nyder jeg meget af mange årsager. Det er rart at stå op sammen, tage afsted sammen og få nogle kys under løbet. Det er jo næsten doping 🙂 Ulrich nyder også at være med sådan en solskinsdag, og få hilst og snakket lidt med alle løberne. 

Løbet i dag blev lidt anderledes end jeg havde regnet med – på den GODE måde. Jeg fulgtes med min gode løbeveninde Birgitte Munch Nielsen hele turen. Vi snakkede og snakkede, og pludselig var der gået tre timer uden, vi rigtig havde tænkt over det – marathon når det er bedst 🙂 

Ulrich og jeg sammen med Birgitte Munch Nielsen. Tak for i dag 🙂

Hyggen havde jeg ikke lyst til at stoppe, og jeg havde det godt i kroppen, så vi fortsatte i samme tempo, hvilket betød, at jeg samlet set løb for hurtigt i forhold til min plan.

Min plan er at løbe på knap 5 timer for at mindske belastningen på benene og dermed forebygge skader. Det gør jeg igen i morgen. Lige nu glæder jeg mig bare over en super hyggelig formiddag i Hundige 🙂

Så hvordan har kroppen det? 
Lige nu sidder jeg med benene oppe med is på – forebyggende. Det føles rigtig godt med kulde. Jeg er øm i højre ankel, men jeg har en forventning om, at jeg hele tiden vil føle lidt ømhed hist og pist. Ømhed er ok 🙂

I starten vågnede jeg meget om natten, men det gør jeg ikke så meget mere, så min søvn er blevet bedre. I forhold til at jeg har været tidligt oppe i mange dage i træk og ikke altid når at få 7-8 timers søvn, så er jeg rimelig frisk.

De fleste dage er det dog ikke noget problem at overholde min sengetid, for jeg er bare træt om aftenen.

Alt i alt har den første måneds udfordringer skabt et stærkt fundament for resten af projektet.

Ulrichs billeder fra i dag kan ses her.

Vi var seks, der løb fem på stribe. Bagerst: Annette Fredskov, Jerk W. Langer, Henriette Lisse. Forrest: Ulrik Pihl, Karsten Waldorff Nielsen. På billedet mangler Tony Gren.

Tony Gren fra Sverige løb også fem på stribe.

Vi var seks løbere, der gennemførte alle fem 🙂 

Tony Gren fra Sverige brugte en uge af sin ferie på marathon. Normalt løber hans hustru Susanne Gren også marathon, men denne gang var hun depotpasser og fotograf, da hun desværre er skadet. Vi håber snart, hun er klar igen.

Karsten Waldorff Nielsen var den hurtigste. Selvom han har løbet seks dage i træk (Han startede søndag til Skinnermaraton i Hundige), så spurter han der ud ad. Han er kommet først i mål alle fem dage – også foran dem der ikke løb fem på stribe. Imponerende!

Det har været en rigtig god uge. Mine ben er med igen, og det gør mig glad. Jeg kan indimellem stadig mærke en lille smule i skinnebenet. Det er er ikke en smerte, nærmere en varme, så jeg bliver ved med at passe på. En fart svarende til en sluttid på knap fem timer føles godt.  Det var også min plan i dag, og jeg disponerede ligesom, jeg skulle.

I dag var marathon nr. 27, og jeg begynder at føle, at jeg har lidt mere overskud, når jeg kommer hjem – bare lidt mere 🙂 Det ender nok med at blive en form for hverdag alligevel – lige som jeg havde regnet med 🙂 

Et lille men stærkt startfelt klar til start kl. 7.00 i Skovshoved Havn

Mens jeg spiser rester af Ulrichs velsmagende lasagne, som han lavede til mig i går, kan jeg lige lave en hurtig opdatering, inden jeg fortsætter min travle eftermiddag.

Det var dejligt at løbe på en flad rute i dag, men jeg glemte at indlægge gåpauser for at forebygge. Derfor er min tid lidt hurtigere i dag.

På en flad rute er belastningen meget ensidig og ved at indlægge små powerwalk ændrer jeg belastningen og forebygger dermed skader. Det vil jeg gøre i morgen, hvor vi løber den samme rute langs Øresund.

Nu kører jeg i Fysium, hvor jeg skal teste løbesko, og derefter skal mine fødder have god behandling hos fodterapeut Malene Schmøde. 🙂