Klar til tredje løb i Skodsborg-quintuplen, som blev afholdt i Dyrehaven

I dag var det tredje løb i Skodsborg-quintuplen. Det betyder, at Skodsborg Marathon afholder marathon fem dage i træk. 

Vi er seks "løbetosser" 🙂  som er med på alle fem løb, og mange andre deltager i et eller flere af løbene. 

Jeg er ved at være vant til at stå tidligt op, men derfor er jeg alligevel lidt træt, når vækkeuret ringer kl. 5. I morges synes jeg, at jeg var mere træt end de sidste dage, men det kender vi jo allesammen, hvordan dage kan være forskellige. 

Selvom jeg stod og gabte ved startlinjen, blev det alligevel et godt løb – lidt hårdt men godt 🙂

Dejligt at være i mål efter 42,2 km. Her står jeg sammen med Birgitte Munch Nielsen som er godt på vej mod 300 marathon

Jeg var på forhånd spændt på benenes tilstand og rutens sværhedsgrad. Dagens marathon blev afholdt i Dyrehaven på en moderat kuperet rute, som vi løb fire gange.

Meget flot sceneri – meget at se på. Udover den skønne natur løb vi forbi Klampenborg Galopbane, Bakken og Eremitageslottet. Bakken var ikke åbnet endnu – ellers kunne vi have afsluttet med en rutschebanetur 🙂

I Bernstorffparken i går var der rigtig mange hunde, og i dag i Dyrehaven var der rigtig mange heste. Så Bernstorffparken er stedet at mødes med hundene og Dyrehaven er stedet, hvor man rider 🙂

Benene havde det godt, og på trods af træthed og kuperet terræn kom jeg under 5 timer. Selvom tiden ikke betyder noget,  så gør den det alligevel lidt – det er dejligt at komme under 5 timer 🙂 

Der er altid noget magisk over det hele klokkeslet. Man vil gerne under 3 timer, under 4 timer eller mig der i øjeblikket gerne vil under 5 timer. Sidste sommer var der mange løb, hvor  jeg løb for at komme under 4 timer. Sådan forandrer tingene sig 🙂

Klar til start i Bernstorffparken kl. 7.00. 13 omgange og 42,2 km forude

I dag var Skodsborg Marathon flyttet til Bernstorffsparken, hvor vi løb 13 omgange for at nå de 42,2 km. Ruten var mere kuperet end først antaget, så vi måtte kæmpe lidt ekstra for det.

Jeg var selvfølgelig spændt på mine ben. I går var jeg løbende, og det var min klare forventning, at jeg kunne fortsætte i dag.

Sådan blev det også. Ruten var hårdere end i går med en del stigninger, men benene brokkede sig heldigvis ikke. 

Jeg fulgtes med Erhard Filtenborg hele vejen. Her er vi fået vores velfortjente medaljer

Endnu en dag med godt selskab da jeg havde fornøjelsen af at følges med Erhard Filtenborg, som jeg har stor respekt for. Han er en erfaren marathonløber, og i dag løb han marathon nr. 438. Det er imponerende.

Da Erhard begyndte at løbe marathon, fandtes der kun de store marathonløb. I Danmark var der 3-4 marathonløb om året, så han har rejst verden rundt for at løbe. Det har forandret sig med Cannonball marathon, så i dag har vi nemmere ved at løbe mange løb.  

Det er spændende at høre Erhard fortælle om sine oplevelser. Jeg har rigtig mange marathonoplevelser til gode – mange løb på ønskesedlen og heldigvis et langt liv til at opleve 🙂

Efter løbet kørte jeg på Rigshospitalet for at få taget blodprøver. Min blodprocent er for lav, og det er sandsynligvis en naturlig følge af, at jeg har øget min træning, men det skal vi være sikre på. Det får jeg svar på en af de nærmeste dage. 

Jeg føler, at jeg er begyndt at få lidt mere overskud, og i går eftermiddags kom jeg videre med planlægning af Marathon i Knuthenborg. Det var også på tide 🙂

Vi skal nok nå det, men "tingene" har taget længere tid, end jeg havde forventet. Derfor har I ikke modtaget startnumre mv. endnu. Materialet skal nok komme i din postkasse i løbet af august, hvis du har betalt deltagergebyr 🙂

Klar til start kl. 7.00 i Skovshoved Havn

I dag har jeg ikke bare gennemført et marathon – jeg har LØBET et marathon.

Det var super dejligt, jeg nød det og hyggede mig meget. Mine gode løbevenner Henriette Lisse og Jerk W. Langer satte farten ned i dag og fulgtes med mig de første 28 km – en stor fornøjelse.

Vi løb stille og roligt, og jeg var hele tiden opmærksom på, hvordan mit skinneben havde det. På intet tidspunkt havde jeg smerter, bortset fra lidt ømhed i musklerne – de skal jo lige vænne sig til at løbe igen 🙂

Tak for turen til Henriette Lisse og Jerk W. Langer

Sidste gang vi løb langs Øresund til Bellevue var det sommer i Danmark og mange mennesker. I dag var det kun morgenbaderne – med og uden tøj 🙂 – vi så. Standardbeklædningen i området mellem kl. 7 og 8 er badekåbe. "Jeg vil bo ved vandet" 🙂 

Det var en SKØN dag ved vandet!

Jeg tager en dag ad gangen og lytter til kroppen, men lige nu regner jeg med, at jeg kan fortsætte i samme stil i morgen, hvor Skodsborg Marathon er rykket til Bernstoffparken. 

I mål efter 42,2 km. Et af sommerens sidste Skinnermaraton. Her står jeg med arrangør Leif Skinnerup.

I dag kom det store smil frem på mit ansigt. Jeg endte med at løbe stille og roligt i 10-12 km uden smerter i mit skinneben – fantastisk 🙂

Da jeg startede ud havde jeg ikke planlagt at løbe så langt. Jeg havde tænkt, at jeg skulle løbe i nogle få små intervaller for langsomt at vænne benet til at løbe igen. Sådan kom det ikke helt til at gå. Det føltes simpelthen så godt at løbe uden smerter, at det var svært at stoppe igen. Det er jo løb, der er min passion.

Nu sidder jeg i sofaen med is på benet – bare for en sikkerheds skyld. Det føles stadig godt, og der er ingen tegn på, at jeg har overanstrengt benene. Jeg mærkede også efter hele vejen og var opmærksom på kroppens tegn. Det vil jeg fortsætte med.

I fjernsynet er der OL Marathon for kvinder- Lige nu har de hurtigste løbet 27 km på 1.33.15 – VILDT. Jeg kan ikke engang løbe så stærkt i 200 meter 🙂 Stor respekt herfra. Der er mange måder at løbe marathon på. 

Nu vil jeg tage en lur. Øjenlågene er tunge efter nogle meget tidlige morgener 🙂

I dag fejrede vi Peter Møllebros marathon nr. 100. Stort tillykke.

Det var en god dag i Hundige til Skinnermaraton. Endnu en varm en af slagsen. Vi var mange til start – mange der gerne ville være med til at fejre Peter Møllebro, som løb sig ind i Klub 100 Marathon i dag. Stort tillykke 🙂

Jeg havde en hård dag i går. For lidt restitution og et ømt skinneben. Jeg var så træt, at Ulrich aflyste sin aftale i går aftes for at passe på mig. Uden ham kunne intet af det her lade sig gøre.

I dag så verden anderledes ud. Benet havde det fint igen, og jeg småluntede lidt til sidst, hvilket føltes godt. Jeg var stadig lidt træt, så jeg kunne ikke helt holde det powerwalk tempo, som jeg startede ugen med.

At jeg indimellem føler mig mere træt end normalt, tænker jeg er naturligt med 42,2 km i benene hver dag. En anden grund kan også være for lav blodprocent. I går ringede dr.med. Stefan Mortensen fra Rigshospitalet med svarene på mine blodprøver, og de var i orden bortset fra min blodprocent, som er faldet meget og er for lav.  

Jeg har lige "googlet" lidt, og det er set før, at hård træning medfører lav blodprocent. Det betegnes sportsanæmi. Det ser ud til, at løb kan smadre de røde blodlegemer, når fødderne rammer underlaget. Godt at jeg ikke forholdt mig til alle forhold, inden jeg gik i gang – så var jeg aldrig startet 366/365. 

Det er vigtigt, at jeg får rettet op på min blodprocent, og jeg er allerede startet med at tage jerntilskud. På tirsdag skal jeg på Rigshospitalet igen for at få taget nye blodprøver. Nu skal jeg slappe af 🙂

Endnu en varm dag i Næstved. Bagerst: Gustaf Mellerup, Annette Fredskov, Hans Jørgensen, Nicky Krogsøe, Jørgen Meier Sørensen Forrest: Jon Holm Hansen, Bruno Petersen, Malene Ravn

Det korte tidsrum mellem Ålsgårde Marathon i går aftes og Fredskov Marathon i morges har været hårdt for mig og mit skinneben. Jeg har ikke nået at restituere, og i dag gjorde mit ben ondt igen. Lige nu sidder jeg med isposen, og jeg har tænkt at blive siddende resten af dagen – måske lægger jeg mig ned 🙂

Bortset fra at jeg ikke var på toppen i dag, så var det endnu et hyggeligt Fredskov Marathon. Nogle kom langvejs fra – Jørgen Meier Sørensen og Nicky Krogsøe kom fra Fyn og Gustaf Mellerup helt fra Sverige. Resten af feltet havde været med før. Jeg er taknemmelig for opbakningen 🙂

Det er godt, at jeg de næste to uger kun har morgenløb, så jeg ikke skal gennemføre to marathon på et døgn. Det er godt for kroppen og helt sikkert godt for mit skinneben. De sidste mange dage har det føltes rigtig godt, men i dag er det ligesom om, at skinnebenet siger til mig, at jeg stadig skal passe godt på kroppen og få fundamentet bygget godt op. I går løb jeg en lille bitte smule indimellem – vel nok svarende til 2-3 km. Det føltes godt, men i dag tænker jeg, at jeg ikke har noget hastværk. Der er 346 marathon tilbage, så jeg skal nok nå at få mere fart på 🙂

Det var marathon nr. 19

Det er sengetid. Jeg skal være klar til Fredskov Marathon om 8 timer, hvor vi er 8 til start. Dejligt at så mange har lyst til at være med 🙂

Det har været en god dag med endnu et aftenmarathon, hvilket betød, at jeg ikke skulle tidligt op. I formiddags ordnede jeg lidt praktisk herhjemme, og det var skønt at føle lidt overskud.

Jeg er på vej til hverdag, så jeg er klar til, at Emilie og Viktor starter op efter sommerferien om 10 dage. Det betyder madpakker, lektier, sport og meget mere plus selvfølgelig marathon hver dag 🙂

På vej til Ålsgårde var jeg forbi Rigshospitalet for at blive scannet og få taget blodprøver. Jeg sætter stor pris på deres hjælp med at følge min sundhedstilstand. Jeg har indtil videre holdt min vægt, og min fedtprocent er faldet med en procent til 20,1, hvilket man kunne forvente. 

Jeg nyder naturen og de smukke omgivelser

Marathon i Ålsgårde – syv omgange i de smukkeste omgivelser. I dag var jeg lige ved at træde på først en snog og derefter en meget lille frø. Jeg nyder at opleve naturen, hvilket jeg højst sandsynligt ikke ville, hvis jeg ikke havde løbesko på.

Det var endnu en lun dag, men vi slap ikke for et ordentlig regnbyge med lidt torden. Jeg blev hurtig tør igen. Det er en fornøjelse at have mit nye Salomon tøj på. 

Jeg vil tage et bad, og så kalder sengen. God nat!

Fredskov Marathon i solskinsvejr. Bagerst: Jon Holm Hansen, Malene Ravn, Maria Weisbjerg, Søren Larsen Forrest: Annette Fredskov, Rune Engbork Thieme

I dag havde Fredskov Marathon først start kl. 15.30, så jeg kunne blive længe i sengen i formiddags, og det gjorde jeg. Morgenmad, computer og ispose med i sengen – det nød jeg 🙂

Sidst på formiddagen flyttede jeg mig til siddende stilling, og jeg kom lidt i gang med min to-do-liste. Dejligt at mærke at jeg begynder at have lidt overskud til andet end marathon og blog.

Solen skinnede over Næstved, og turen var varmere, end vi lige havde regnet med. Vi var seks til start, hvoraf fem af os havde løbet turen før – nogle af os efterhånden mange gange 🙂 Maria Weisbjerg løb Fredskov Marathon for første gang, men forhåbentlig ikke for sidste gang. Det var hendes marathon nr. 5.  

Maria Weisbjerg glad i mål efter marathon nr. 5.

Jeg har jo en lille konkurrence med mig selv om at forbedre min powerwalk sluttid, så jeg gav den endnu engang fuld gas, og jeg formåede at skære 2 minutter af tiden i dag. 

Emilie og Viktor cyklede med de første 21 km og min veninde Helle Clausen resten af turen.

Timerne gik hurtigt, da jeg havde selskab hele vejen. Emilie og Viktor cyklede med de første 21 km og en veninde resten af vejen. Jeg føler mig meget priviligeret med al den opbakning.

Viktor synes dog, det gik lidt langsomt, så han glæder sig ligesom mig til, at jeg kan sætte farten op. Selvom jeg er blevet helt god til at gå rigtig stærkt, så er det løb jeg elsker.

I morgen kan jeg sove længe igen. Endnu et aftenløb – denne gang i Ålsgårde i smukke omgivelser.

Inden da går turen forbi Rigshospitalet for at få taget blodprøver og lavet en scanning. 

Fredskov Marathon, løb nr, 17 i 366/365 Bagerst: Annette Fredskov, Jelena Leonova Laursen, Jon Holm Hansen Forrest: Lasse Brøndum Kirkelykke, Morten Pihlsbech, Malene Ravn

I sidste uge kunne mit skinneben ikke lide stigninger – selv ikke små stigninger. Derfor var jeg lidt spændt på dagens marathon, som er lidt kuperet. De sidste tre dage har været flade ruter, og mit skinneben har fået det bedre og bedre. Hvordan ville det så være i dag?

Jeg lagde ud i det samme tempo som i går, og det føltes godt – også op og ned af bakkerne. Det fortsatte og fortsatte så det store smil var fremme, da jeg kom i mål ligeså hurtig som i går uden smerter i benet. 

Det er lige nu, at jeg skal tålmodighed. Nu går det MEGET bedre, og jeg føler, jeg kan begynde at løbe, så jeg trækker vejret dybt og powerwalker videre. Jeg vil ikke begå den fejl at starte op for hurtigt.

Det var et rigtig hyggelig marathon, hvor min far var med halvdelen af turen og min mor på sidste omgang. Fantastisk opbakning 🙂 Så får de også snakket med mig.

I øjeblikket er det vist sådan, at man skal følges med mig på marathon, hvis man vil snakke med mig. De andre timer i døgnet er ret booket op med transport, planlægning, hjemmeside, være mor og kæreste og selvfølgelig spise, sove og restitution. 

Så kom endelig og gå, løb eller cykel sammen med mig. I morgen har en veninde meldt sin ankomst. Hun cykler ved siden af mig, og så kan vi få ordnet verdenssituationen 🙂

Efter løbet i dag var jeg forbi Fysium for at hente mit nye lækre Salomon løbetøj. 

Det glæder jeg mig meget til at tage i brug. Tøjet er af høj kvalitet, smart og funktionelt. 

Det stærke startfelt med Hornbæk Sø i baggrunden Foto: Karen Lyager Horve

Skodsborg Marathon var i dag flyttet til Hornbæk i de allerskønneste omgivelser. 22 omgange omkring Hornbæk Sø, så vi havde rig mulighed for at nyde omgivelserne.

Som udgangspunkt kunne i dag kun blive bedre end i går, hvor jeg blev udfordret udover det, jeg havde lyst til. Og det blev den – MEGET BEDRE. 

Ulrich tager sig af det praktiske omkring gårsdagens hærværk og tyveri, og det er en stor lettelse for mig. Derudover er han begyndt at hjælpe mig med at besvare mails, hvilket er en stor hjælp. Jeg vil selvfølgelig helst selv besvare alle mails, men jeg kan desværre ikke nå det. Jeg er taknemmelig for alle de personlige mails og kommentarer, jeg får – også selvom jeg ikke har mulighed for at besvare dem alle personligt.

Snak i depotet er der gerne tid til 🙂 Foto: Karen Lyager Horve

Fart på og store armbevægelser 🙂 Foto: Karen Lyager Horve

Tilbage til dagens marathon i Hornbæk som var en stor fornøjelse. Omgivelserne kan kun gøre en glad.

Mit skinneben havde det godt i dag, og jeg gav den gas – stadig powerwalk og ny PR (personlig rekord) gående 🙂 Dejligt for alvor at mærke at det er den rigtige strategi, jeg har lagt. 

Udover udfordringen med venstre skinneben har resten af min krop det godt.

Mentalt har jeg ikke så meget overskud, og jeg kan ikke overskue så meget andet end marathon, restitution og mine nærmeste. Mine opgaver omkring Marathon i Knuthenborg er gået i stå, men jeg regner med, at jeg er klar til at tage lidt fat i næste uge. Jeg har stadig en tro på, at det bliver hverdag på et tidspunkt – måske ikke lige så hurtigt som jeg havde regnet med, men det kommer 🙂