Otte biler fik smadret ruder ved Hundige Havn

Ved et marathon må uret aldrig stoppes, så toiletbesøg, massage, depothygge og hvad man ellers kan finde på, er med i sluttiden. I dag kan jeg desværre tilføje en ny variant – politianmeldelse og spærring af kort er inkluderet i min sluttid.

I morges var der indbrud i min og syv andres biler, mens de stod på parkeringspladsen ved Hundige Havn. Det er en trist besked at få, når man er i gang med marathon. Jeg mistede overblikket en stund, blev ked af det og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, for jeg skulle jo gennemføre marathon nr. 15.

En snak med Ulrich i telefonen (den havde jeg heldigvis på mig) fik mig på rette spor. Efter politianmeldelse og spærring af kort fortsatte jeg med marathon. Ulrich sørgede for, at låsesmeden kom og omkodede vores låse hjemme, for i bilen var også husnøgler samt pung med sundhedskort og dermed adresse i bilen.

Min bil er jo næsten mit andet hjem, når jeg kører rundt til marathon, og jeg har mange ting med mig. Derfor er der desværre også blevet stjålet meget. ØV. Nu skal jeg i gang med anmeldelse til forsikringen, bilen skal repareres. Jeg skal købe nyt kamera, solbriller, GPS mv. ØV. Den har ikke værdi for andre, men den er uundværlig for mig – min kalender er stjålet med rigtig meget info i. ØV. 

"Det har jeg ikke brug for", sagde jeg til Ulrich for lidt siden. "Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", var hans svar. Ingen tvivl om at jeg bliver rigtig stærk 🙂

Godt i mål efter nr. 14 på 14 dage

At gennemføre et marathon hver eneste dag er på ingen måde blevet hverdag endnu. Et er planlægning og forestillinger – noget andet er udførelse og virkelig.

I dag er der Grøn Koncert i Næstved, og vi bor tæt på koncertområdet, så det er oplagt at mødes hos os inden koncerten. Det var også vores plan, og vi havde sagt til venner, at de var velkomne.

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg ikke kunne overskue det – at jeg ville være mentalt træt. Jeg havde forestillet mig, at jeg sagtens kunne komme hjem efter marathon nr. 14 – være frisk og værtinde for 10-20 gæster, gå til koncert og så stå tidligt op i morgen og være klar til marathon. Sikke en optimisme 🙂

Optimismen er jeg glad for, jeg har – ellers havde jeg aldrig gået i gang med 366/365. Men faktum er, at festen er flyttet. Når jeg er færdig med dagens indlæg tager jeg måske hen og siger hej – måske smutter jeg også over og hører Rasmus Seebach, men så slutter festen også for mig i dag. Det er ikke blevet hverdag endnu, men jeg er sikker på, at det kommer 🙂

Dagens marathon var på den flade Skinnermaraton-rute, og det kunne mine ben godt lide. Mit skinneben føles bedre, og det er min fornemmelse, at jeg er på vej op igen. Jeg har besluttet mig for, at jeg først sætter farten op igen, når skinnebenet er helt klar igen. Det skal ikke kun føles bedre – det skal føles godt. Så jeg regner med lav fart en uges tid endnu. Så har jeg også god tid til mentaltræning 🙂

Et stærkt felt klar til marathon i 25-30 graders varme. Bagerst: Ulrik Pihl, Dorthe Roslev, Henning Baginski, Christina Lagersted, Jannik B. Trinderup. Forrest: Annette Fredskov, Malene Ravn

Forplejningen var som sædvanlig helt i top, og min mor sørgede for kolde drikkevarer i depotet. Endnu engang må jeg udtrykke min store taknemmelighed over al den støtte og opbakning jeg får fra min familie men også fra mange andre.

Dorthe Roslev og Ulrik Pihl kom for eksempel fra Fyn for at være med i dag. Dorthe kontaktede mig, da jeg manglede en løber til dagens løb og siden kom der flere til. Den sidste tilmelding kom i går aftes, hvor Jannik B. Trinderup meldte sig til. Det er nemlig aldrig for sent at melde sig til 🙂

Debutant Christina Lagersted og Henning Baginski, som løb sit marathon nr. 75.

I det stærke startfelt var også Christina Lagersted, som debuterede på marathondistancen. Kæmpe stort tillykke til Christina. Hun er super sej. At debutere til et cannonball marathon i 25-30 graders varme på en kuperet rute kan kun fremkalde stor respekt.

Christina fulgtes med Henning Baginski, som jeg var meget glad for at se. Han har været ude i en lang periode på grund af en skade, men nu er han klar til marathon igen. I dag gennemførte han marathon nr. 75 – stort tillykke 🙂

Jeg havde det lidt hårdere i dag, end de sidste to dage. Mest på grund af det kuperede terræn, som var lidt hårdere ved mit skinneben end de sidste dages flade rute. Derudover er det også lidt udfordrende med tre marathon i varmen, selvom jeg elsker varme 🙂

Skovshoved Havn - Klar til start en dejlig sommermorgen

Jeg var rimelig frisk til morgen, selvom jeg kun fik sovet 5-6 timer, og min krop og ben havde det bedre, end jeg havde regnet med. Der var jo ikke tid til mange timers restitution siden løbet i går aftes.

Sommeren er kommet til Danmark i disse dage, så det har været varmt at løbe. Jeg har heldigvis ikke de store problemer i varmen, når jeg husker at drikke nok, og det gør jeg 🙂

Morgen på Bellevue Strand

Da vi startede op, var feriefolket ikke kommet ud af fjerene, så der var stille på Bellevue Strand. Kun nogle enkelte badende og så en masse fyldte skraldespande efter sommerhygge på stranden i går aftes.

Det ændrede sig ved 10-11 tiden, hvor skraldespandene blev tømt og flere og flere fandt vejen til stranden og Øresund. Det er et skønt område, og jeg har nydt de sidste to dages marathon ved vandet.

Mit ben har det lidt bedre, og jeg er meget optimistisk. Det hjælper at mindske belastningen ved at powerwalke. Jeg er også blevet helt god til det, og jeg holder en fin fart, men det er at løbe, jeg brænder på. 

Jeg havde travlt med at komme hjem, da jeg var færdig. Min mor holdt fødselsdag for familien, så resten af dagen er gået med familiehygge 🙂 
 

Min søde mor har sørget for hotelværelse i Gentofte, så jeg har mere tid til restitution. Jeg skal være klar igen i morgen tidlig til endnu 42,2 km med skøn udsigt over Øresund. Så i stedet for at ligge på landevejen mod Næstved, er jeg i gang med at fylde depoterne op med mad og drikke 🙂

En del af min nye løbegarderobe fra Salomon

Praktisk at have med i varmen

Dagen startede hos Salomon i Kokkedal, hvor jeg blev præsenteret for deres meget lækre løbetøj og udstyr. Allerede i dag glædede jeg mig over mine nye solbriller og den smarte plastflaske, som der var god brug for i varmen. 

I næste uge får jeg min nye løbegarderobe, som blandt andet indeholder en smart løbenederdel. Jeg har beundret andre i den, og nu er jeg klar til selv at prøve den af 🙂

Mine gode veninder Ulrikke og Olivia fulgte mig 28 km 🙂

Skodsborg Marathon var i dag på besøg i Skovshoved Havn, hvor vi løb 6 omgange med en fantastisk udsigt over Øresund og feriefolket. Jeg fik besøg af to gode veninder, som fulgte mig på cykel  i 28 km. Det var super hyggeligt og pist var 4 timer gået 🙂

Nu er jeg ved at være igennem min mad. Jeg føler mig ikke rigtig sulten efter et marathon, men jeg ved, at jeg har brug for benzin, så jeg spiser, selvom jeg ikke har så meget lyst. I dag er det også vigtigt at drikke rigeligt, for der går noget væske til, når det er så varmt.

Næste punkt på dagsordenen er et bad, og så en god nattesøvn 🙂

Klar til start en varm solskinsdag i Næstved Annette Fredskov, Malene Ravn, Lasse Brøndum Kirkelykke, Rune Engbork Thieme

Aftenløb i går og morgenløb i dag levner ikke meget tid til restitution. Det er to marathon på 24 timer.  

Det hjalp lidt, at jeg sluttede dagen af i går med en meget lækker pastaret med kylling og grøntsager, som min mor havde lavet til mig, så hun var sikker på, at jeg fik noget ordentligt at spise. Det samme skete i dag, da jeg var færdig, så der bliver sørget rigtig godt for mig. Super dejligt 🙂

Det var blevet sommer i dag med solskin, blå himmel og varme, så det var meget nødvendigt med vanddepot halvvejs på ruten. Jeg havde fornøjelsen af super dejligt selskab igen i dag, da Helle Engbork Thieme først cyklede et par runder med Lasse og Rune og derefter med mig 🙂

Mit skinneben er ikke blevet værre, men der er ingen tvivl om, at jeg skal passe meget på. Jeg kan mærke, at jeg belaster benet mindst, når jeg powerwalker svarende til en sluttid på ca. 6 timer. Når jeg løber begynder skinnebenet at brokke sig. Derfor er min plan, at jeg i x antal dage vil powerwalke og på den måde vænne benet til 42,2 km hver dag. Når det lykkes, vil jeg sætte farten op. 

Lykkes min plan ikke, må jeg bruge plan B og holde en pause indtil skinnebenet er med mig igen. Så starter jeg op igen og må så regulere antallet af marathon lidt. Selvfølgelig ærgerligt hvis det er løsningen, men så må jeg få det bedste ud af den situation. Ingen tvivl om at det her er MEGET lærerigt, og allerede nu kan jeg se ting, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde vidst bedre. Det kaldes erfaring 🙂

Efter løbet i dag var jeg en tur i Fysium og få massage, der fyrer op for blodcirkulationen. Lige nu sidder jeg med benet oppe og en ispose på. Der er rigtig mange meninger om, hvad der er bedst at gøre. Jeg hører efter og vælger derefter det, der føles rigtigt for mig.

Klar til aftenløb. Start kl. 17.00 i skønt solskinsvejr Søren Larsen, Preben Poulsen, Annette Fredskov, Bruno Petersen

Det var skønt solskinsvejr, og på grund af den sene start fik vi fornøjelse af solnedgangen. 

Jeg er meget taknemmelig for at så mange har lyst til at være med til Fredskov Marathon og støtte op om mit projekt. Det er sjovest og hyggeligst, når vi er flere, der løber sammen – også selvom vi ikke følges. Vi er alle derude og kæmper med kilometerne 🙂 Jeg er selvfølgelig også glad for, at alle løb indtil nu har været officielle, fordi vi har været minimum tre deltagere på marathondistancen hver gang. TAK for hjælpen.

Vi var mange i dag, så dem der løb halvmarathon fik et billede for dem selv. Her er marathonfeltet. Foto: Bent Ole Karlsson

Tusinde tak til alle for en dejlig dag i Fruens Bøge i Odense. Det var de perfekte rammer til at fejre mit marathon nr. 100.

Arrangør Kevin Vilhelmsen og hans dejlige familie sørgede rigtig godt for os. Depot med alt godt, grillpølser efter løbet og en meget lækker Klub 100 chokoladekage og det vigtigste – super godt selskab.

Alice Kristensen og jeg hyggede os i skønne omgivelser

Udover at komme i Klub 100 var mit mål i dag at passe på mig selv og komme godt igennem. Ømheden i mit skinneben var der stadigvæk i morges, så jeg besluttede mig for at gennemføre marathonet i dag i en powerwalk. Det har jeg trænet, da jeg har forventet, at jeg fik brug for det. Jeg havde bare ikke forventet, at det blev så hurtigt inde i projektet, og jeg havde selvfølgelig ikke drømt om, at det var sådan mit løb nr. 100 skulle være.

Nu var det sådan, og så kan jeg jo vælge at klynke, ærgre mig og slå mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke har gjort det godt nok, eller jeg kan finde ud af, hvordan jeg kommer bedst videre. Helt ærligt så har jeg klynket lidt (bare spørg Ulrich), men nu er jeg i gang med at komme videre på den bedste måde.

I april sidste år satte jeg målet om at komme i Klub 100 inden udgangen af 2012, men siden kom andre mål til, så jeg nåede det fem måneder før tid 🙂 Foto: Bent Ole Karlsson

Jeg havde regnet med 42,2 km alene, men Søde Alice er desværre skadet og havde samme plan som mig. Så det blev til super hyggelige 21,1 km sammen. I Fruens Bøge kommer vi forbi depotområdet hver 2. km, og der var hele tiden masser af stemning. Tak til alle for en fantastisk opbakning.

Nu er den første uge gået, og den har været meget begivenhedsrig og fuld af indtryk. Det har betydet manglende restitution, og det skal jeg råde bod på nu.  Jeg håber, at jeg kan indhente det, så jeg kan komme godt videre. Det er ikke min drøm at powerwalke marathon og bruge mere end 6 timer på at komme i mål, men jeg er indstillet på at gøre det de næste dage, hvis det kan hjælpe mit skinneben.

Nu må jeg leve op til mit motto – "Ligemeget hvad livet byder dig, kan du altid selv vælge, hvad du vil gøre ved det"

Mange til start i dag i Hundige til Skinnermaraton

Jeg vidste, at det ville være hårdt. Jeg vidste, at det ville være ekstra hårdt i opstarten, hvor kroppen skal vænne sig til den nye belastning. MEN det er anderledes at vide noget og opleve noget. Der er sket så meget i denne uge, og nu er det som om, at jeg ikke kan rumme mere – bægret er fyldt og jeg skal lige finde ud af at tømme det 🙂

Mentalt har det været rigtig hårdt i dag, og der har været en kamp mellem det gode og onde inde i mit hoved. Det er der stadigvæk, så når jeg er færdig her, bruger jeg resten af dagen på restitution – både fysisk og mentalt. I morgen skal jeg være klar til at komme i Klub 100 Marathon, og det glæder jeg mig til, men jeg ville også gerne gøre det i god stil. Min gode stil må blive smil og så komme i mål – på et tidspunkt 🙂

Indtil nu har jeg ikke haft nogen skader i min marathonkarriere, og det er målet, at det skal vedblive at være sådan. I dag havde jeg ondt i venstre skinneben, hvilket jeg aldrig har prøvet før, og derfor tog jeg turen i et ekstra stille og rolig tempo. Det samme vil jeg gøre i morgen, hvis det er nødvendigt.

Så et af spørgsmålene til mig selv er, hvad har jeg gjort (udover at løbe marathon) eller ikke gjort i opstarten, som kan bevirke, at jeg har ondt et sted, der aldrig har været et problem før? 

I dag var fotograf Martin Paldan med på sidelinjen for at tage billeder til Marathonmagasinet, som udkommer i august. Så jeg var model flere gange på turen 🙂

Forrest: Peter Møllebro, Carsten Dahl, fødselar Hans Jørgensen, debutant Kasper Bergstrøm, Tommy Jensen Bagerst: Morten Pihlsbech, Annette Fredskov, Malene Ravn

I dag løb jeg med flag på kinderne for at fejre at Hans har fødselsdag. Hans fejrede sin fødselsdag ved at løbe sit sjette marathon i træk. Stort tillykke. Min mor havde bagt kage, så det var skønt at komme i mål til fødselsdagskage.

Kasper Bergstrøm havde oprindeligt meldt sig til halvmarathon, men det endte med, at han debuterede på marathondistancen. Stort tillykke til Kasper.

Også tillykke til Malene Ravn, som har løbet med de sidste tre dage. Hun løb dermed sin første triplet. 

Vi havde også besøg af journalist Mogens Lorentzen fra Sjællandske, så alt i alt en begivenhedsrig dag.

Jeg er mentalt træt efter seks travle marathondage, så udover marathonløb laver jeg så lidt så muligt de næste dage.