Viktor og Emilie - så er det ferie - is og toast på Langelinie

Jeg kan vist godt kalde det sommerferie. Hvis det ikke var fordi, at mine dejlige børn også har deres passioner, ville vi ligge ved en swimmingpool i Tyrkiet lige nu. Nu venter vi til fredag. Emilie er på håndboldskole, Viktor er på fodboldskole, og jeg synes det er super dejligt, at børnene har noget, de brænder for. 

Ulrich har også ferie. Nu er det de sidste to uger inden projektet starter, så de skal nydes, og det er noget af et pres (som jeg helt selv har skabt) Hvordan nyder man mest muligt? Hvordan udnytter man tiden bedst muligt?

Jeg spænder i den grad ben for mig selv, når jeg bekymrer mig om, om jeg får mest muligt ud af det. Derfor har jeg i dag bestemt mig for at slappe af og være i nuet. Livet går jo ikke i stå, selvom mit projekt begynder. Livet bliver bare anderledes end nu, men stadig fyldt med muligheder 🙂

Min dejlige familie på hygge-ferie-tur i København

Der er hele tiden muligheder – man skal bare få øje på dem. I dag skulle jeg til MR-Scanning kl. 19.00, og det var lidt surt, når jeg hellere ville hygge mig hjemme med familien på en ferieaften.

Heldigvis så vi muligheden for at lave en familiehyggetur – en tur til København uden noget specielt formål (andet end en halv time på Rigshospitalet). Det var super dejligt. Vi endte med at gå en tur på Langelinie og spise is 🙂

På Rigshospitalet var alle med inde og se MR-Scanneren og det smalle rør, som jeg skulle ind i. Magnetismen demonstrerede Ulrich med et bælte som i kraft af bæltespændet stod vandret ud i luften inde i scanneren. 

Jeg fik scannet mave og lår. MR-Scanning er en del af det testprogram, jeg løbende skal igennem i forbindelse med 366/365.

Sommerferien er godt i gang 🙂

Weekendens medaljehøst. Medaljerne er håndlavet af kunstneren Lene Kirk.

Det var mit marathon nummer 92 i dag. Så skulle man måske tro, at jeg altid har styr på det, men der må jeg skuffe. Det er ikke tilfældet 🙂 Det må jeg så sige, at det har DMI heller ikke. Som det sidste i går aftes tjekkede jeg vejrudsigten, som lovede gråvejr og regn hele formiddagen, så jeg forventede at vågne op til regnens trommen på taget. 

At det ikke forholdt sig sådan, vil jeg ikke klage over. Jeg elsker sol og varme, men i dag var jeg ikke forberedt. Jeg undervurderede varmen og fik ikke drukket nok. Ruten i dag var 10,5 km, og dermed var der også kun depot hver 10,5 km. Derfor skulle vi selv sørge for at tage vand med på ruten, og det gjorde jeg først på fjerde runde, men der var det for sent. Jeg kunne ikke nå at indhente det tabte. Det resulterede i, at jeg måtte gå en del af de sidste 10 km. Hver gang jeg forsøgte at løbe, blev jeg hurtigt meget utilpas, så for at komme godt igennem, måtte tempoet helt ned. 

Jeg havde ikke regnet med, at det skulle være en ikke speciel varm sommerdag i Danmark, at jeg for første gang skulle få problemer med væske og varme. Jeg har løbet Paris Marathon i over 25 graders varme og The Great Wall Marathon i 30 graders varme uden problemer.

Næste gang der er langt mellem depoterne, og solen skinner, tager jeg mit væskebælte på og husker at drikke 🙂

I dag var startfeltet ikke så stort som i går, men selskabet var stadig af høj kvalitet 🙂 Vi var syv, der løb doublet i weekenden i Hundige. Det var første gang for Brian Greve-Rasmussen, Jesper Knudsen Ølsgaard og Kent S. Thomsen – Stort tillykke til jer. Første gang er altid særlig!

Det var mit sidste marathon, inden jeg starter op på 366/365. De næste 14 dage løber og powerwalker jeg nogle træningsture, og så ses vi til Skinnermaraton den 15. juli i Hundige 🙂

Klar til start kl. 7.00 til enten halv eller hel marathon. På billedet mangler arrangør og fotograf Leif Skinnerup.

Jeg sov som en sten, da vækkeuret  ringede i morges. Skinnermaraton starter kl. 7.00 hver weekend hele sommeren. Man kan vel sige, at jeg har et had/kærlighedsforhold til tidspunktet. Det er super dejligt at komme op og tidligt i gang, så jeg ikke kommer så sent hjem, men jeg kan godt lide at sove længere end til klokken 5.15 🙂

Når vækkeuret ringer, så står jeg op uanset, hvad jeg synes om det. Jeg debaterer ikke med mig selv, om jeg har lyst. Jeg står op, gør mig klar og kører afsted. Jeg pakker gerne mine ting aftenen før og lægger tøj frem, så det er så nemt som muligt om morgenen.

I dag var en skøn sommermorgen, og det var lunt fra morgenstunden. Løbeturen var varm, og det krævede lidt ekstra væske. Jeg løb meget af tiden alene, og alligevel fik jeg snakket med mange forskellige, så det var super hyggeligt.

Skinnermaraton - skønne omgivelser

Arrangør Leif Skinnerup har lavet en ekstra rute til Skinnermaraton, så den kendte 10,5 km rute løbes kun om søndagen. Om lørdagen løbes en 6 km rute, og det var første gang, jeg løb den. En rigtig fin rute i skønne omgivelser omkring Hundige Strand, Arken og søerne. Jeg nød det 🙂   

I morgen er jeg klar igen i Hundige kl. 7.00. Det bliver det sidste marathon, inden jeg starter op på 366/365. Nu er der kun 14 dage til start.

Første løb søndag 15. juli, kl. 7.00, Skinnermaraton i Hundige.

Jeg glæder mig MEGET 🙂

Jeg nyder altid at komme i Fysium med den gode atmosfære, så det er dejligt, at jeg kommer der meget.

I dag havde jeg en aftale med Jacob om at lave en Submax test. Mig på et løbebånd med iltmaske på og så derudaf 🙂 Jeg startede med stille og rolig opvarming og lidt efter lidt satte Jacob mere og mere fart på. Undervejs tog han små blodprøver for at måle laktat indholdet i mit blod. En laktatmåling siger noget om, hvordan musklerne arbejder ved de forskellige hastigheder. 

I gang med Submax test. Jacob styrer testen, og jeg er først lige kommet i gang

Resultaterne af en submax test bruges blandt andet til at udarbejde træningsprogram alt efter hvad ens mål er. Ud af testen kan man også se, hvordan man hidtil har trænet.

Min test viste foreksempel, at jeg stort set aldrig løber med en hastighed på over 12 km i timen, hvilket er helt rigtigt. Op til 12 km i timen er min krop tilpas, men når jeg løber 13 km i timen bliver det rigtig hårdt.

I forhold til mit mål og projektet forude er min form og træning, som den skal være. Men hvis jeg senere hen ønsker at fokusere mere på at løbe hurtigt, skal min træning selvfølgelig være anderledes.

Hvis man ønsker at teste sin form og kondition og gerne vil målrette sin træning eller man bare er nysgerrig kan jeg bestemt anbefale at få lavet en submax test. Det er planen, at jeg får lavet testen nogle gange i løbet af projektet for at se om tallene ændrer sig.

Nu er jeg på vej til et godt grin. Traditionen tro skal Ulrich og jeg i Nykøbing F. Revyen med mine forældre, og det plejer at være sjovt. Det er nok ikke lige så sjovt, når vækkeuret ringer kl. 5 i morgen tidlig, men det kommer jeg hurtigt over. Løbetøj på, morgenmad i bilen og så er jeg klar til Skinnermaraton kl. 7.00 🙂

I formiddags mødtes jeg med fotograf Christina Hauschildt i Fysium, hvor hun tog billeder af Jacob Norholt og jeg. Billederne skal bruges til artiklen i fagbladet Fysioterapeuten. Jeg glæder mig til at se artiklen, som får en faglig vinkel med Jacobs input.

Compex til hjemmebrug - her til opladning så jeg kan komme i gang med at bruge den

Jeg glæder mig også til at se resultatet af dagens photoshoot. Billederne er anderledes end de billeder, der tidligere er blevet taget af mig. I dag blev jeg fotograferet i de situationer, hvor Jacob hjælper mig, som eksempel med Compex muskelstimulering.

Indtil nu har jeg kun brugt Compex, når jeg har været i Fysium, men i dag lånte jeg en med hjem, som jeg kan benytte det næste år 🙂

Den er i opladeren, så jeg kan komme i gang med at bruge den. Man kan benytte den over hele kroppen til for eksempel afslapning, restitution og styrke. Det er primært til restitution af mine ben, jeg vil benytte den. Jeg skal ikke bruge ekstra tid på det, da jeg kan sidde med elektroderne og restituere, mens jeg arbejder ved computeren, eller jeg kan ligge på sofaen og slappe af imens.

Det næste udstyr, jeg skal have inden projektet går i gang, er et løbeur til, så jeg har en backup. I går i Skodsborg kunne mit ur ikke finde satellitter, så da starten gik var uret stadig i gang med at finde satellitter. En medløber fortalte mig, at jeg bare skulle starte tiden, for det kan uret godt finde ud af uden satellitter. Efter 40 minutter vågnede uret op 🙂 og ganske rigtig, så var tiden rigtig, men det var kilometrene ikke. Så ifølge mit ur løb jeg kun 39 km i går, og det er jo ikke dokumentation for marathon. Hvis det havde været under projektet, havde jeg løbet tre kilometre ekstra, så uret viste marathon. Det gjorde jeg ikke i går. Jeg løb 42,2 ligesom de andre 🙂

Jeg skal have et eller måske to backup ure, så det ikke sker under projektet.

Sommeraften i skoven var titlen på dagens marathon i Skodsborg, og helt ekstraordinært med to starttidspunkter så fodboldfans kunne nå hjem til EM-semifinalen. Jeg meldte mig til start sammen med fodboldfansene kl. 15.00 – mest på grund af min plan om at løbe langsomt. Så kom jeg i mål samtidig med flere af dem, der startede kl. 16.00.

Jeg bliver interviewet af Luise Thomsen, der skriver en artikel til "Fysioterapeuten"

"I morges var jeg ikke frisk – nok mest mentalt udfordret. Jeg havde svært ved at overskue dagens gøremål, og jeg glædede mig egentlig til at dagen var overstået. Det er heldigvis ikke så tit, at jeg har det sådan 🙂

Men der var ingen vej udenom dagens gøremål, så jeg kørte mod Hellerup, hvor jeg skulle interviewes af Luise Thomsen, som skriver en artikel til fagbladet "Fysioterapeuten". Interviewet var et energiboost. At fortælle om projektet, baggrunden, mine tanker,  forklare hvorfor, hvordan osv. Fantastisk at mærke energien og passionen i kroppen og sindet. Så efter 1½ times interview var jeg klar til Skodsborg Marathon. 

Marathon i de smukkeste omgivelser

Stort tillykke til debutant Niels Østergaard - her i mål efter 42,2 km

Jeg havde forberedt mig på at løbe alene med min plan om en sluttid på 4 timer og 45 minutter (som for øvrigt holdt), men sådan blev det ikke i dag. Per Ejdorf, som også løb et par marathon i Kalundborg i weekenden, havde ikke travlt, så vi fulgtes fire runder. Derefter satte jeg farten lidt ned, og Henriette Lisse kom til. Hun havde en aftale med sit arbejde, så hun kunne ikke være med fra start og måtte nøjes med 25 km. Dejligt med godt selskab og hygge i de smukkeste omgivelser 🙂

Dagens mand er Niels Østergaard, som lige debuterede på marathondistancen en almindelig onsdag i Skodsborg inspireret af sin far Søren Østergaard, som også løb marathon i dag. Stort tillykke – det er super sejt!

Emilie slapper af i sofaen efter lejrtur - en super tur, men trættende.

Ulrich har noget arbejde at indhente, så efter en lur er han i gang igen 🙂

En af mine arbejdsopgaver i dag er at vælge logo eller rettere vælge farve til logo. 

Det er Dorthe Kornerup, der har designet logoerne – et logo til Fredskov Marathon og et til 366 marathon på 365 dage. Nu er det min opgave at vælge farven, og det er svært. Valg betyder fravalg 🙂

Det er et luksusproblem 🙂 Jeg er super glad for, at Dorthe har lavet nogle flotte logoer, som der snart er premiere på.

Viktor giver den gas til fodboldtræning

"Det er vores dag, mor." Sådan lød ordene fra Viktor, da jeg i går spurgte ham, om han tog en legekammerat med hjem i dag. Og det har det været – vores dag 🙂

Ulrich er med Emilie på lejrtur, så Viktor og jeg har været alene hjemme, og Viktor har bestemt, hvad vi skulle lave. En lille shoppingtur for at købe et par fodboldbøger og en is, til fodboldtræning, spise burgere, spille Batman på Wii og læse godnathistorie. Jeg fik også presset en løbetur ind, mens Viktor slappede af foran fjernsynet 🙂 Det har været super dejligt, og jeg har NYDT det. 

Efter de fire dage i Kalundborg er jeg kommet bag ud med mails og lignende, men det regner jeg med at indhente i morgen.

Jeg skal først på farten igen på onsdag, til København, hvor jeg slår to fluer med et smæk – først interview og derefter Skodsborg Marathon.

Min krop har det godt med de sidste fire dages marathon. Min disponering på de sidste to løb var en succes, og det bliver med den disponering, jeg starter 366/365 op. 

Og så tror jeg måske at Dr. med. Stefan Mortensen fra Rigshospitalet har ret, når han siger, at en af mine største udfordringer i projektperioden bliver at få nok at spise. Jeg har været ekstra sulten i dag efter fire marathon i træk, så mange mindre måltider da det er begrænset, hvor meget mavesækken kan rumme – og det skal ikke kun være salat 🙂

Nu med slips 🙂 Det var fantastisk dejligt at komme i mål og få den eftertragtede medalje.

Tak til alle i skønne mennesker fra 5 Tårns Motion. Det har været en stor fornøjelse at løbe Quattro-Marathon i Kalundborg 🙂

Jeg er fuld af beundring over de mennesker, der engagerer sig og bruger så meget tid og energi på at glæde andre.

I 5 Tårns Motion i Kalundborg er der engagerede medlemmer, og jeg er ikke i tvivl om, at de hygger sig med det. Overalt var der smil, opmuntring og begejstring 🙂 

Engagementet i klubben har også resulteret i et flot klubhus, som blev indviet den  15. juni 2012, så rammerne var helt i top. 

I dag var det den samme rute som i torsdags, men vejret havde ændret sig fra solskin og varme til blæst, gråvejr og regn.

Jeg glædede mig til at komme i gang og blive færdig, så jeg kunne komme hjem til Ulrich, Viktor og Emilie. Jeg har savnet dem, så det er ikke lige om hjørnet, at jeg atter tager afsted i tre nætter.

Som i går havde jeg planlagt en sluttid på 4 timer og 45 minutter, hvilket betød cirka 35 minutter til hver runde. Jeg er tilfreds med min disponering:
 

og en sluttid på 4.40.25. Det var super dejligt at kommer i mål og få medaljen for 168,8 km og 18 timer, 17 minutter og 5 sekunders marathonløb.

I dag sprang jeg grillpølsen over. Jeg havde travlt med at komme hjem, så jeg fik hurtigt skiftet tøj, sagt tak for denne gang og på gensyn. Jeg håber at flere af mine løb i 366/365 bliver i Kalundborg sammen med 5 Tårns Motion 🙂

Stort tillykke herfra – Ingen nævnt – ingen glemt. Der er mange flotte præstationer i de sidste fire dage. F.eks. hurtige tider, PR, første marathon, første doublet, første triplet, første Quattro-Marathon mv. Stort tillykke til ALLE!

Tilsammen har de løbet 1.605 marathon. Jeg har stor respekt for Erhard Filtenborg, Birgitte Munch Nielsen, Anders Munch Madsen og Mogens Pedersen.

I did it 🙂 Jeg løb et løb, som jeg ville gøre under mit marathonprojekt. Lyttede 100 procent til min krop, løb mit eget løb og prøvede ikke at følge med andre. Inden løbet sagde jeg, at jeg satsede på at løbe på 4.45, og min sluttid blev 4.43.41, så det var godt disponeret. 

Løbet bød på mange af de forhold, som jeg vil opleve under 366/365. Sol, regn, lidt blæst, læ, kuperet terræn, lidt selskab og lange strækninger alene. 

Jeg løb det meste af løbet alene, og selvom jeg nyder selskab og snak på turen, fungerede det godt alligevel.

Selskabet i 7-8 kilometer var en stor fornøjelse og mine store forbilleder. Anders Munch Madsen og Erhard Filtenborg er kammerater og de to personer i Danmark, der har løbet flest marathon.

Anders på 63 løb sit marathon nummer 528 i dag og Erhard på 73 løb marathon nummer 434. Jeg er fuld af beundring. De har løbet i mange år – siden dengang man skulle køre langt for at finde et løb. Sjovt at høre dem fortælle gode historier 🙂

Vi startede i solskinsvejr, men efter 13-14 kilometer blev det regnvejr, og vi fik nogle ordentlige byger. Det regnede heldigvis ikke konstant, men vi nåede heller ikke at blive tørre, og der er ingen chance for, at løbeskoene er tørre til i morgen. Intet problem – jeg har flere løbesko end højhælede 🙂

I torsdags følte jeg mig sulten under løbet, men det har jeg fået rettet op på i går og i dag ved at spise müslibar under marathonet. Det er bare med at finde forskellige løsninger, der fungerer. Under projektet har jeg brug for variation. 

Jeg er rigtig tilfreds med dagens indsats. Kroppen har det godt, og jeg er klar til i morgen og 366 marathon på 365 dage 🙂