I dag var vi på marked en sidste gang for at købe noget af det, vi absolut ikke kan undvære 🙂 Viktor har selvfølgelig opgraderet sin beholdning af fodboldtrøjer, og pigerne kommer hjem med et par ekstra tasker og punge. Ulrich har hygget sig med at lave gode handler. Så alle er glade og tilfredse 🙂 

Vejarbejde klares med knofedt, og det går rimeligt hurtigt fremad. Det er sjovt at følge udviklingen hver dag på min løbetur.

Så er der gang i gadekøkkenet, hvor hun laver en blanding af en pandekage og en omelet. Den koster knapt 3 kroner, så det er et billigt måltid.

Dagen startede dejligt med sol, blå himmel og selvfølgelig varme. Vi sov længe i dag, så dagen var godt i gang i Beijing, da jeg bandt mine løbesko. Jeg havde mit kamera med på løbeturen, så jeg tog lidt billeder 🙂

Først på eftermiddagen forsvandt solen og den blå himmel bag dis og smog, men varmen var der stadigvæk. I dag var første gang herude, at vi rigtig har kunnet lugte smog og forurening. Måske også fordi at der var ekstra meget trafik.

Jeg er specielt imponeret over bygningen til venstre, hvor en del af bygningen hænger frit i luften.

Masser af biler og masser af smog. Der er også fredagstrafik i Beijing, så der var ekstra meget trafik i dag.

Beijing er kæmpestor, og næsten uanset hvor vi skal hen, er der en halv til en times kørsel, så vi har kørt mange kilometer de sidste ti dage. Jeg er endnu ikke blevet træt af at se ud af bilvinduet. Der er så meget at se på, blandt andet mange imponerende bygninger.

I morgen står jeg tidligt op. Kl. 6.00 henter chaufføren mig, og så skal jeg for første gang på tur på egen hånd. Jeg vil ud at opleve Temple of Heaven, hvor mange kinesere starter dagen med tai-chi og andre aktiviteter. Det er planen at tage mit løbetøj på og løbe min morgentur derude 🙂

Beijing er bare en lille bitte del af kæmpestore Kina

Det er jo ingen overraskelse, at meget er anderledes i Kina, end vi er vant til. Og igen er der stor forskel på en storby som Beijing og resten af Kina, men det er Beijing og omegn, vi oplever. 

På hovedvejene går der folk og fejer i vejkanten, men hvis du drejer 500 meter til højre eller venstre ligger der nogle steder dynger af affald i vejkanten. Her skal det helst se pænt ud på overfladen. I forbindelse med OL i Beijing i 2008 beordrede myndighederne foreksempel, at alle de bygninger, der lå i forbindelse med hovedvejene, blev malet. Noget lignende oplevede vi i går, da vi kørte igennem en lille by på vej til muren. Byen så pænt sagt meget slidt ud, men ud mod hovedvejene var de ved at restaurere husene med en falsk skalmur. Så ser det pænt ud på overfladen 🙂

Noget andet vi bemærker er, at de har meget arbejdskraft og ingen fagforeninger, så her bruger de hænder i stedet for maskiner. Når vi kører ind på en betalingsvej eller parkeringsplads, sidder der en og deler billetter ud, i stedet for at man trækker billetten i en maskine, og når vi skal betale er det også manuelt. Når der skal graves kabler og lignende ned, graver ti mand hullet i stedet for en gravko.

Jeg følger et vejarbejde, hver gang jeg er ude at løbe. De graver og graver, og derefter flytter de jorden over på en lastbil også med knofedt og en skovl. Men de kommer længere og længere for hver dag, der går.

Ja, meget er anderledes. Som afslutningen på min løbetur i morges, hvor Ulrich cyklede ved siden af, stoppede vi ved et gadekøkken, som hver morgen holder udenfor vores Compound (Det lukkede område hvor vi bor). Igen ingen Fødevarekontrol men ingen af os har haft dårlig mave 🙂 Hun lavede en blanding mellem en pandekage og en omelet, som smagte godt. Mange kinesere køber deres morgenmad i gadekøkkener, som findes over det hele.

Nu har vi efterhånden kun tre hele dage tilbage i Beijing, så går turen mod Danmark igen. I dag er der 52 dage til mit marathonprojekt starter, og jeg er klar både fysisk og mentalt. JEG GLÆDER MIG. Men inden da er der stadig mange spændende opgaver 🙂

The Great Wall er et fantastisk syn. Her mærker jeg historiens vingesus.

Vi valgte den perfekte dag til vores tur til The Great Wall. Himlen var blå, solen skinnede og sigtbarheden var god. I lørdags kom jeg i løbesko, men i dag var det fint med klip-klapper, når det kun gjaldt en kilometer på muren.

I dag tog vi hjælpemidler i brug, så vi ikke skulle gå hele vejen op til muren, som i lørdags. En Kabinelift derop – og så kunne vi nyde den fantastiske udsigt.

Familietur på muren 🙂

Jeg kan godt forstå, at The Great Wall er et af verdens syv vidundere. Her mærker jeg historiens vingesus. Her kan jeg ikke rigtig forstå, hvordan det kunne lade sig gøre – at bygge en 6.259 kilometer lang mur over en periode på næsten 2000 år, og så oppe i bjergene. Her bliver jeg fanget. Det er jo ikke bare en mur – det er nærmest en gangsti bygget af kæmpestore sten – tænk hvis stenene kunne tale!

Massagen i går satte gang i nogle ting i min krop, så jeg har været medtaget og nærmest følt det, som om jeg var blevet kørt over af en damptromle. Derfor sov jeg også dårligt i nat, så i morges sprang jeg løbeturen over og blev liggende i sengen i stedet. Så jeg måtte afsted i eftermiddags, da vi kom hjem fra tur, i 33 graders varme. Heldigvis cyklede Ulrich ved siden af mig med vandforsyninger og dejligt selskab 🙂

Nu har vi sluttet aftenen af med en super hyggelig middag på en eksklusiv restaurant sammen med Michael og Sandra. Livet er SKØNT 🙂 

Pigerne nyder en manicure og pedicure på samme tid - ren luksus 🙂

Vækkeuret ringede tidligt i dag, fordi jeg ville nå en løbetur inden min massage.

Kl. 6.00 startede jeg derfor på mine fire omgange rundt om blokken. Selvom det var tidligt, kunne jeg allerede mærke, at det ville blive en meget varm dag, og det holdt stik. Temperaturen siger 33 grader uden sol – den gemmer sig bag ved disen.

Kl. 8.00 var jeg klar til en massage. Hun kommer her, så det er dejligt nemt. 1½ time blev jeg masseret grundigt igennem, og det var ikke wellness massage – ihvertfald ikke i nuet. Jeg håber, det kommer, altså wellnessen. Lige nu er jeg mørbanket i mine skuldre, så jeg tænker, om det virkelig kan være godt 🙂

Da jeg havde sundet mig efter massagen, tog Ulrich, Emilie og jeg på marked. Viktor havde ikke lyst, så han blev hjemme med iPaden og muligheden for at komme med Noah til fodbold. 

At være på marked er stressende (synes jeg). Alle vil have at man kigger og køber, og man er nødt til at være afvisende, hvis man ikke vil bruge hele dagen. Derudover er det som et lotteri. Du kan være heldig at købe noget, der holder, men det kan ligeså være modsat. Ulrich synes, det er sjovt at handle, så for ham er det ligesom at være i Tivoli 🙂 

Vi sluttede shoppingturen af med at forkæle os selv. Ulrich fik fodmassage, og pigerne fik manicure og pedicure. Viktor nød fodboldtræning sammen med Noah. Som Viktor gentog i dag; "Fodbold har ikke noget sprog."

I Den Forbudte By måtte Viktor og Emilie et par gange være fotomodeller. For mange kinesere er høje og lyse børn ikke noget, de ser hver dag.

Man kan ikke besøge Beijing uden at se Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By, så det gjorde vi i dag. 

Jeg startede dagen med en stille og rolig løbetur på 12 km – 4 omgange omkring blokken. Mine lårmuskler er stadig meget ømme, og jeg gik lidt stift op og ned af trapperne i Den Forbudte By, så jeg glæder mig til at starte dagen med massage i morgen 🙂 

Det har været endnu en varm dag i Beijing (32 grader), men det har været diset, og vi har ikke set solen. Når man kigger ud af vinduet, ser det koldt og gråt ud, men det snyder – varmen er derude 🙂

Der er rigtig mange biler på vejene i Beijing, og vejen der ligger imellem Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By har fjorten spor – syv i hver retning. Der var mange turister, men det var mest kinesere, så vi kan se, at der bliver kigget efter os høje danskere. Der er efterhånden blevet taget billeder af Emilie og Viktor mange gange 🙂

Meget flotte blomsterdekorationer på Den Himmelske Freds Plads. I baggrunden den Forbudte By.

Så har vi været der – på Den Himmelske Freds Plads Og i Den Forbudte By. Steder der rummer meget historie, men jeg mærkede det ikke. Andre steder har jeg mærket historiens vingesus, men det gjorde jeg ikke her. I dag blev jeg ikke fanget – hvorfor ved jeg ikke rigtig. Men sådan er det, beklager. Jeg ville gerne skrive, at det var fantastisk, men sådan har jeg det ikke. Jeg er dog glad for, at vi har været der og set det.

Udover alle oplevelserne uden for huset hygger vi os meget sammen med Michael, Sandra og drengene. Det er dejligt at lære deres liv at kende – et liv som er meget anderledes end vores hjemme i Danmark.

Det er dagen derpå efter The Great Wall Marathon. Indtrykkene er ved at trænge ind. Udover de mange stigninger og trappetrin i forskellige størrelser, der har sat sine spor i mine lårmuskler, var der mange andre oplevelser.

Det største indtryk gjorde selvfølgelig muren, men det var også spændende med det forskellige sceneri på ruten.

Flere steder var der boder i vejkanten, hvor der blandt andet sælges nødder, frugt og andre fødevarer. Der var en, der solgte kød fra en trækvogn i varmen. Ja, her er ingen fødevarekontrol 🙂

Ruten er meget varieret, og på turen gennem landsbyen hepper den ældre generation. Der er mange børn, der bor med deres bedsteforældre, fordi forældrene arbejder i Beijing.

Fascinerende at se forskellige sider af Kina. I Beijing er der mange store og dyre biler. Her et par mere beskedne køretøjer. I baggrunden en næsten udtørret flod. På denne strækning løb vi to gange.

Min krop har det fint i dag. Jeg startede dagen med en 6 kilometers langsom løbetur for at få gang i benene. Der hvor jeg mærker, at jeg gav mig selv ekstra i går, er lårmusklerne. De er ømme og trætte, men kan godt bruges. Huset her er i fire etager, så jeg kan ikke undgå trapper, og det går 🙂

Den dyreste halskæde i vinduet koster 6 millioner kroner. VILDT!

Kontraster i Beijing. Her er en kinesisk cykelsmed, vi gik forbi på gaden.

I dag fortsatte indtrykkene og kontrasterne. Vi var til en meget lækker brunch på et eksklusivt hotel, hvor jeg nød at fylde depoterne op med alt, hvad hjertet begærer. Efter brunch gik vi en tur. Først gik vi forbi eksklusive butikker. Det er første gang, at jeg har set smykker i et butiksvindue til en værdi af 20 millioner kroner. 500 meter længere fremme var der en cykelsmed, som var lidt mere primitiv, end vi er vant til.

Nu har vi været her i 5½ dag og har allerede oplevet meget. I morgen fortsætter vi med Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads 🙂

Sådan gik det - og den opmærksomme læser vil se, at jeg i dagens anledning løber under alias. Det skyldes, at man kun kunne købe startnummer uden rejsepakke, hvis man er bosiddende i Kina.

The Great Wall Marathon – kort fortalt har det været helt fantastisk og meget hårdt – en unik oplevelse. Lige nu sidder jeg veltilfreds i sofaen efter et dejligt bad og glæder mig til aftensmaden. Jeg er ikke så medtaget i mine ben, som jeg havde regnet med, så jeg havde ingen problemer med at gå op ad trappen for at gå i bad 🙂 

Klar til start - 42,2 spændende kilometer forude 🙂

Jeg synes også selv, at jeg har disponeret godt, hvilket blandt andet betyder, at jeg har løbet i et tilpas tempo på de strækninger, hvor jeg kunne løbe. Jeg har gået på de strækninger, hvor det kostede for mange kræfter at løbe. Jeg har drukket meget væske og hældt vand ud over mig selv, så jeg ikke led for meget under de 30 graders varme. Jeg har spist en tilpas mængde af energibarer og bananer. Så alt i alt er jeg rigtig glad og tilfreds med dagens præstation – Det er HELT VILDT FEDT 🙂

Op.....op. Ialt 5.164 trin.

Der er mange indtryk, som skal synke ind – mange gode oplevelser på turen. Der er så mange ting at fortælle om, men jeg gør det kort. De første 8 km tog 1½ time at gå og løbe. Det startede med en god stigning op til den kinesiske mur, og så startede det sjove for alvor 🙂 Trapper, trapper og atter trapper. I starten var der en del ventetid – mange løbere og smalle passager. Benene var stadig friske, så det var hårdt, men det gik glidende.

I de næste 25 km løb vi blandt andet op og ned af bakker, gennem små landsbyer og langs marker. I landsbyerne stod kinesere langs vejen og vinkede. Udover trapper var underlaget generelt meget varieret med cement, asfalt, grus og løse sten, så meget af tiden var jeg koncentreret, men kunne dog også smile, tale og vinke 🙂

Vi var mange, der måtte kæmpe 🙂

Den allerstørste udfordring kom efter 4½ time , hvor jeg mødte muren igen (den kinesiske :-)), og denne gang ikke med friske ben. Der blev jeg mere end en gang nødt til at stoppe, nyde udsigten og få pusten. Jeg kunne ikke gå almindeligt op ad trapperne, men måtte bøje mig lidt fremover, presse hænderne mod lårene for at hjælpe benene. Efter en time på muren nåede jeg toppen – YES. Så manglede jeg bare 5 kilometer inden målstregen, hvoraf det meste var ned ad bakke. Det kunne benene godt klare, så efter ½ time passerede jeg stolt målstregen 🙂

En flot medalje til samlingen

Det har været en begivenhedsrig dag.

At mærke historiens vingesus på Den Kinesiske Mur – et af verdens syv underværker, var fantastisk.

At udfordre mig selv og mærke kroppen samarbejde er fantastisk.

Så samlet konklusion  – FANTASTISK 🙂 

Der er nogle gode stigninger på ruten

Spændingen er stor, og jeg har sommerfugle i maven. Selvom det er mit marathon nummer 82, har jeg aldrig prøvet noget lignende, så jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente, andet end det bliver en stor oplevelse, et fantastisk sceneri og ret hårdt. Trapper, stigninger og varme sørger for, at jeg kommer til at arbejde hårdere, end jeg plejer på et marathon.

Vækkeuret ringer tidligt – om 6½ time. Heldigvis er jeg ovre mit jetlag, så jeg klarer det uden min fulde nattesøvn. Jeg skal køre kl. 4.30 mod The Great Wall. Det tager to timer at køre derop, så jeg er klar til start kl. 7.40. 

Min nye løbetrøje

Jeg har sat chip på min sko, startnummer på trøjen og pakket det nødvendige – lidt mad, vand og kamera. Jeg har besluttet mig for at løbe med væskebælte til nødstilfælde. Det bliver 31 grader, så det bliver rigtig vigtig at få væske nok.

Det vigtigste for mig i morgen er at få en god oplevelse, nyde turen og komme helskindet igennem. Jeg tror, det gi´r sig selv, at jeg tager det stille og roligt 🙂

Nu er det sengetid. Jeg var tidligt oppe i dag for at sende Viktor og Emilie i skole sammen med Isaac og Noah. Det var rigtig spændende for dem at være i skole på engelsk. Jeg tog en løbetur for at varme benene op til i morgen, og de virker endnu 🙂

Beijings´s Water Cube med det Olympiske Stadion i baggrunden

Der er mange seværdigheder, vi vil se, når vi er i Beijing og Kina. En del af det synes Emilie og Viktor også er spændende, men for dem er ferie også lig med at bade. Derfor kombinerede vi i dag sightseeing med badning i Beijing´s Water Cube – det olympiske svømmestadion fra 2008. Med kæmpe store vandrutschebaner og bølger fik vi imødekommet badelysten 🙂 Med frokost på Mcdonalds fik vi også klaret feriens burgertur, og jeg må endnu engang konstatere, at kropppen overhovedet ikke synes om det. 

Udsigten fra TV-tårnet

Inden da var vi en tur i The Central TV Tower med en fantastisk udsigt over Beijing. Det var lidt diset, så vi kunne ikke se så langt, men det gav os klart en fornemmelse af, hvor kæmpestor byen er, og hvor mange skyskrabere der er. 

I TV tårnet skal Emilie og Viktor selvfølgelig lave TV 🙂

Det er fem år siden, at Ulrich har været her, og mange ting har forandret sig i vestlig retning. Et forhold har dog ikke forandret sig – myndighederne er stadig bange for, at folk forsamler sig. Det betyder, at Facebook, Twitter og Youtube er blokeret på internettet. Derfor er jeg ikke er på Facebook og Twitter i øjeblikket.

I det hele taget er jeg ikke online. Der er ingen tjeneste på min telefon, og jeg er kun på min computer for at skrive indlæg. Det er jo ferie 🙂

Downtown Beijing - udsigt fra bilen

Fantastisk at opleve livet i Beijing – også med jetlag 🙂 Vi er lidt matte i kroppen og hovedet. Selvom vi alle fik en god nats søvn, kan vi godt mærke tidsforskellen på seks timer (Beijing er seks timer foran) samt underskud af søvn i forbindelse med rejsen herud.

I dag har vi taget det stille og roligt og alligevel oplevet meget.

Vi startede med at besøge Western Academy of Beijing. Den internationale skole, hvor drengene går – Marcus 16 år, Isaac 12 år, Noah 9 år. En helt fantastisk skole som er meget anderledes, end det vi er vant til hjemme – Emilie og Viktor er klar til at flytte herud, så de kan gå på skolen 🙂 På fredag får de en smagsprøve, da Emilie følger Isaac i 6. klasse, og Viktor følger Noah i 3. klasse. 

Jeg har glædet mig til at opleve downtown Beijing, så det stod også på programmet i dag. Vi har en chauffør, som kører os rundt. Man må kun køre bil i Kina, hvis man har kinesisk kørekort – og det er nok også meget godt. Trafikken herude er en del anderledes, mere hektisk, og vi har allerede kørt forbi flere trafikuheld.

Det er spændende at køre rundt i Beijing – bare at kigge ud af vinduet og se alle skyskraberne. I dag tog vi bare en lille tur i downtown, hvor vi spiste frokost og var et smut på Silkemarkedet. Som navnet siger, var det før i tiden stedet, hvor man købte silke. I dag er det et kæmpe indendørs marked på fem etager med tøj, tasker, smykker, sko mv – mon ikke det hele er kopivarer 🙂 Her pruttes lystigt om priserne, og man skal ikke give meget mere end en tiendedel af den pris, de starter med.

Jeg har ikke haft løbeskoene på endnu – selvom de er ankommet 🙂 Normalt kan jeg ikke undvære mine løbeture, men jeg har godt kunne nyde et par dage uden. I morgen fortsætter vores eventyr i Beijing. Nu er det afslapning og snart i seng.